Teater i Eventyrhaven

 

Midt i Odense ligger Eventyrhaven. Midt i Eventyrhaven ligger et slot. Det er ikke et stort slot, men en scene hvor der i sommermånederne bliver spillet teater med udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr. 

Vi boede lige bag Eventyrhaven, og hver eneste gang vi skulle noget, gik vi gennem haven. Der var få gange vi gik udenom. 

Det var sidstedagen i Odense. Anders var ude på eventyr, jeg blev hjemme, lagde benene op - det der knæ kan godt ind imellem trænge til pauser fra lange ture. Jeg havde vasket og mens Anders havde noget han gerne ville, gik jeg ud og gennem haven. 

Jeg ville til Tarupcentret, letbanen kører lige derud. Inde i centret ligger en Hobbii, og jeg havde en plan, som jeg måske kunne finde materialer til derude. 

Jeg gik gennem haven, ganske som vi plejede. Men mens vi plejede at komme gennem på andre tidspunkter, dukkede jeg op, lige inden forestillingen gik i gang. Der var fyldt med mennesker, og jeg blev nysgerrig efter hvad H.C. Andersen Paraden indeholder.

Altså stoppede jeg op, og blev stående og så hele forestillingen. 

Den var en fin forestilling, og min lille tyrkiske håndten snurrede hele vejen gennem. Jeg har glemt om forestillingen varede en hel eller en halv time, men der blev stoppet rigtig mange eventyr ind i fortællingen som var rigtig fin.

Da det hele var slut, og den grimme ælling viste sig at være en smuk svane, gik jeg videre og fandt letbanen ved Albani Torv.

Masker på en søndag - Uge 32

 

Ugen kort:

• Sommerferien er slut og lærernes forberedelsesuge startede.
• Det var skønt at se alle igen. Vi var mange, som havde haft gode oplevelser hen over sommeren.
• Jeg mødte min nye matematikmakker. Ingen af os har undervist matematik før, men vi er klar til at hjælpe hinanden og har fundet hjælp til sparing hos en matematikvejleder.
• Jeg kørte i Selfmade og købte elleve meter stof til det nye soveværelse. Jeg har også vasket det.
• Med nye fag, følger nye fagteam. Matematikfagteamet er noget ganske andet end Håndværk/Design. Der bliver både delt og inspireret.
• Onsdag stod der førstehjælp på programmet. Undervisere fra Røde Kors stod klar med masser af snak og afprøvning på dukker. Dukkerne var alle mænd. Det viser sig at kvindelige dukker findes, men de er dyrere. Jeg kan godt lide førstehjælpskurser, også selvom mit knæ ikke var ovenud lykkelig for at ligge på gulvet og lave hjerte-lunge-massage.
• Jeg påtog mig rollen som årgangskoordinator, uden rigtig at vide hvad den indeholder. Det første møde gjorde mig kun mere forvirret. For hvor er der meget at holde styr på. Jeg skal nok lære det. Skemaprogrammet er ved at være der. Og jeg ved, hvor jeg kan stille spørgsmål.
• Jeg hentede Oscar i SFO til onsdagshygge, inden vi kørte hjem igen. 
• Jeg har fået lov at komme med ottende klasse på lejrskole lige om lidt. Den bliver en skøn uge på Fyn, nær Assens, hvor både min morfar og farmor voksede op. Min mor fundet adresser på min morfars barndomshjem og hendes eget fødehjem. Jeg satser på at finde dem. 
• Det betød også lejrskolemøde. Det bliver så godt.
• Vi har forberedt til den store guldmedalje og alligevel føler jeg mig ikke rigtig forberedt. Det skal nok blive godt og de store linjer har jeg mentalt. 
• Jeg hentede Oscar hjemme lørdag formiddag til en flok timer på eventyr. Vi fandt legepladsen på toppen af parkeringshuset i Nordhavn, legede, undersøgte og tog toget hjem igen. 
• En hel uge med arbejde og mest af alt gående omkuld, når jeg nåede hjem, betød at renoveringen af Emilies værelse og omdannelse til soveværelse blev sat lidt på pause. Med weekenden kom jeg et stykke længere. Der er stadig et stykke vej, men det begynder for alvor at ligne noget.
• Emilie og Josefine kom forbi efter en aftale hos negledamen. Emilie fik det sidste af hendes ting med i bilen, og jeg havde sørget for parkeringstilladelse. Det er ikke særlig svært, når først man har fået hjælp. Jeg downloadede appen, men nåede kun til at den ville have jeg registrerede min egen bil? Jeg har ingen bil. De kunne heldigvis hjælpe på ejendomskontoret, hvor de kendte problemet. 
• Jeg har været på volden efter et par grene til en fødselsdagskalender i klassen. Jeg fandt ideen på pinterest.

Læse:

Siden Carl har valgt at stoppe ved politiet og Gordon er flyttet til et sted i Jylland, er Rose og Assad alene om Afdeling Q. De gør hvad de kan, men har ikke haft nogen vilde efterforskninger. 

Flere kandidater til en ekstra hånd har været gennem kontoret, men ingen duer. Nu er franske Helene dukket op. Rose har endnu ikke givet hende en chance, Assad mener de skal tage imod. Helene skjuler mere end vi aner og selvom hun gerne vil videre og ikke ende i en mærkelig kælder, har jeg en fornemmelse af at hun ender med at blive. 

Der er begået flere mord, endnu har ingen set sammenhængen. Morderen er opstået på baggrund af ydmygelse og jeg er ikke sikker på at han er færdig med at myrde.

Strikke:

Med skolestart havde jeg brug for et projekt, jeg kunne have med mig i tasken. Det blev et par strømper. Jeg har for længe siden alle stømpegarnsresterne, for at ville strikke strømper. Jeg fandt tre entrådede garner og strikker striber og et lille mønster. Jeg strikker Heel, toe. do, si do, fire omgange af hver farve. Den tredje farve bruger jeg til rib, hæl og tå. 

Lüders Konditag

 

Inde mellem alt nybyggeriet ved Nordhavn station, nede mod vandet, ligger et stort parkeringshus i mange etager. På toppen er en legeplads, for både børn og voksne. Det hedder Lüders Konditag og var målet for lørdagens tur. 

Der er i øvrigt over trehundrede trin til toppen, og hvis du er i rigtig god form og løber hele vejen op, kan du trykke på en knap forneden, og et ur oven for trappen tæller sekunder og minutter, til du kommer op.

Emilie havde planlagt at jeg skulle passe Oscar et par timer lørdag formiddag, mens hende og Amalie havde en aftale. Aftalen gik i vasken, men vi blev enige om at holde fast i legeaftalen. Altså hentede jeg Oscar og mente at have en plan. 

Vi kom ud af døren, alt var fint, indtil det ikke var fint mere. Han ville ikke med. Han ville ikke i dag. Han vidste ikke, jeg skulle komme og hente ham. Det var i hvert fald ikke gået op for ham, selvom jeg er sikker på, de havde snakket om det. Han ville hellere være hjemme og nåede at blive ret ked. 

I øvrigt mente han også vi læser for mange bøger, hjemme hos mig!

Vi var halvvejs mod stationen, Henriksholm Skole lå lige om hjørnet, og efter lidt snak blev vi enige om at gå hen og se hvad de havde af legeplads. Henriksholm har en ret lækker parkourbane, som man også kan løbe på. 

Da Oscar havde løbet og vist mig han kunne forcere svære forhindringer, blev vi enige om at prøve at tage ind til den der legeplads. Vi skulle bare kigge (og han måtte låne min telefon i toget). Fremme ved stationen mente han bestemt at vi lige skulle kigge i kiosken, om der var noget vi skulle have med. Der var noget vi skulle have med. 

Fremme ved konditaget viste det sig at være et hit, og fordi turen derind tog så lang tid, endte et par timer med at blive til tre. Det tror jeg Amalie havde det helt fint med. 

Han gyngede, han hoppede og han prøvede klatrestativet, som var lidt farligt. Han skulle i hvert fald ikke helt til tops, og hoppede ned efter den første omgange. Til gengæld var de to ringe, som jeg aldrig fandt ud af hvilket formål her, ret sjove. Han kunne både klatre op i dem og hænge i dem. 

Til sidst fik vi nok. Jeg lovede en is, men is i Nordhavn er så fancy at Oscar endte med at fortælle mig, at det var lige meget med is. Det var fint nok bare at tage hjem. Vi fandt en sten, måske er det en betonblok, man kan rutsje på. Det skulle selvfølgelig prøves. 

Halvvejs mod stationen fandt vi en cafe der solgte is på pind. Så ville han alligevel godt have en is.  

Alle genvordighederne til trods var det et glad barn, jeg afleverede hjemme, hos en mor der havde haft tid til at slappe lidt af og bare være sig selv. 

Jeg tænker godt vi kan tage på eventyr en anden gang.

 

12 Cast Ons 2025 - juni & juli

 Mens tiden er løbet af sted og jeg ikke har skrevet blogindlæg, har jeg arbejdet på nogle af de 12 opslag fra tiden mellem jul og slutjanuar. 

Da jeg langsomt fik startet op igen, var det her et af de indlæg, som jeg rigtig gerne vil skrive, for jeg synes det er sjovt at kunne se tilbage på den årelange udfordring. Som jeg godt kunne finde på at gentage næste år. 

Det skulle så helst have været i starten af august. Jeg havde også alle gode intentioner, men manglede et par billeder, fik dem ikke taget eller det regnede, når jeg huskede det.

Altså bliver det nu, og jeg prøver at genskabe hvor jeg var, da vi nåede august.

Jeg har opdateret collagen, med aflæsningsmulige kvadrater. Jeg er ikke sikker på aflæsningen er optimal, men det bliver ikke anderledes. 

Grønne kanter betyder at projektet er færdigt. Nedtonede felter, at jeg på ingen måde har arbejdet på projektet. Resten er sidste billede jeg kan finde af fremgangen.

Autumn Alpine

Færdig - 18. april 2025

Jeg har set Emilie flere gange, hun har stort set haft den på hver gang. Bortset fra i går, hvor det var for varmt. Hun har endda haft dem med hjemme og lånt barbermaskinen til strik, for at fjerne det værste fnuller. Hun fik en maskine i fødselsdagsgave. For det skulle hun selvfølgelig have. 

Hjertesokken

Færdige - 13. februar 2025

Lucrezia Blouse

Et andet projekt blev færdigt - mere længere nede, og Lucrezia kom frem. Den er tæt på at være færdig, men jeg har alligevel valgt at vise et tidligere billede, for den har først nået færdighedsstadiet i løbet af de sidste dage.

Jeg hæftede enderne i går. Nu mangler en del indvendige bånd, for at holde på skuldrene og samle vidden ved håndleddene. Jeg håber at have billeder, inden næste måned.

Saven Sweater

Den smukke sweater til Anders er også et langvarigt projekt. I min optik er en omgang i virkeligheden to omgange. En med mønster og en uden. Så er jeg klar til mønster, når jeg finder den frem igen. Den er hård ved håndleddene. Om det er varmen eller mine håndled har det godt lige nu, er jeg ikke klar over, men de sidste gange jeg har haft den fremme, har jeg strikket omkring tre omgange ad gangen. 

Det betyder at den er vokset. Jeg har målt, håbede lidt på midtvejs, men der er stadig en del centimeter inden jeg er halvejs mod ærmet. Anders er høj.

Temperaturhuse

Da jeg kom hjem fra ferie, midt i juli, manglede hele juli måned. Den er færdig nu. Billedet snyder lidt, for en del af husene er syet i løbet af den sidste ferieuge, der gik ind i august. 

Lige nu er jeg med igen, men jeg kan godt mærke at entusiasmen i til projektet er kølet lidt i forhold til dengang det var helt nyt. Jeg tjekker ikke længere temperaturer hele tiden, og får ikke skrevet dagens målinger ned hver dag.

Projektet er stadig i gang, og jeg nyder at sy på det, når jeg syr på det. Jeg har stadig en plan om at det bliver færdigt omkring første januar.

Pulsvarme

Færdige - 6. januar 2025

Karklude

Færdige 7. februar 2025

Vævede Klude

Det ene af to projekter, der ikke har været rørt. Sidste måned talte de urørte projekter tre, så det er en fremgang, som er jeg tænker er en del af det samlede projekt. Jeg kan ikke arbejde på det hele.

Når det er sagt, glæder jeg mig til at få væven frem igen. 

Hæklet taske

Det andet af de to urørte projekter. 

Jeg vil stadig gerne have tasken, men jeg er usikker på om den nogensinde bliver færdig.

Antique Filligree

Den er faktisk færdig. Den er blevet så smuk. Jeg havde den med på ferie og vi tog billeder af den foran H.C. Andersens hus. Jeg har bare ikke vist den frem. Jeg vil gerne vise den rigtigt frem, inden den får lov at figurere her som færdig. 

I får et sneakpeek, og så lover jeg at det er et af de blogindlæg, som står forrest i køen til at blive skrevet. For selvom jeg ikke får skrevet helt så mange, som jeg gerne vil, har jeg en mental list over rækkefølgen af ret mange indlæg. 

Strikkede Bukser

Færdige - 24. marts 2025

Jeg har ikke brugt dem, de er tænkt som overtræk på kolde cykeldage. De blev færdige da varmen satte ind, og selvom jeg nyder sommervarmen, glæder jeg mig også til at tage dem i brug, og finde ud af om de kan det jeg forestiller mig. 

Julekalenderspind

Juli er Tour de France og i Spindeverdenen Tour de Fleece - spind som en vanvittig. Jeg har spundet. Ikke meget, ikke så meget som jeg har gjort de sidste år, men projektet er i fremgang. Jeg har fire fulde spoler og spinder på den femte og sidste spole. 

Det betyder at færdiggørelsen er inden for rækkevidde. Jeg er så spændt på at se det færdige garn.

Nu bliver det spændende, hvor langt jeg når i løbet af august.

En snegl på vejen....

 

Jeg havde en aftale med min søster i lørdags. Det er efterhånden det meste af et år siden hun flyttede til Hundige. Alligevel er det vildt mærkeligt at betræde barndommens stier, når jeg jeg skal frem og tilbage. 

Jeg er vokset op i Hundige. Mine forældre byggede hus i halvfjerdserne, dengang selvbyg var på sit højeste. Da de blev skilt flyttede vi ind i det samme sociale boligbyggeri, hvor min søster nu har fået en lejlighed. Hun skulle aldrig tilbage. Sagde hun. Og må erkende at hun føler sig hjemme. 

Vi gik på Lilleskole, og oplandet var stort. Bedsteveninden boede i Hvidovre, og turen fra Rødovre til Hundige, går gennem Hvidovre. Det er så mærkeligt at stå på Friheden Station og vente på A-toget, som jeg aldrig rigtig har brugt siden jeg flyttede hjemmefra. På det tidspunkt var min mor også flyttet fra Hundige, og ingen af os så os rigtig tilbage. 

Det er en mærkelig fornemmelse. En blanding af nostalgi og noget udefinerbart. Men også sjovt. 

Vi havde en skøn dag. Vi samlede et par skabe, vi snakkede en hel masse, og sad på den kæmpestore altan, der i dag har overdækning på halvdelen, mens regnen væltede ned og torden og lyn var lige over.

Klokken blev mange før jeg pakkede sammen og tog hjem.

Jeg var halvvejs mod stationen, da noget fik mig til at kigge ned på stien foran mig. Det havde regnet, det er rigtigt. Der var fyldt med snegle. Alle på vej i samme retning. Store snegle og små snegle mellem hinanden. Et vildt syn.

Jeg trådte varsomt mellem alle de små langsomme dyr og mødte også en stor tudse. Den gad ikke mig, og hoppede væk, da jeg nåede tæt nok på. 

Det var vildt, så mange der var.

Masker på en søndag - Uge 31

 

Ugen kort:

• Jeg er ikke færdig med at omdanne Emilies værelse til soveværelse. Jeg er nået langt, men der er også langt igen. Synes jeg.
• Jeg har købt maling i lange baner. Der var sommerudsalg, så jeg købte endnu en spand vægmaling, så der også er til vores nuværende soveværelse. Når jeg når dertil. 
• Jeg hentede Oscar i SFO mandag, og havde han frem til onsdag aften, da far kom hjem fra arbejde. 
• Tirsdag var vi i Zoo sammen med Oldemor. Det var en lang og hyggelig dag. Oscar levede af det mest underlødige, han havde fået mig til at købe. Og spiste to store portioner aftensmad.
• Onsdag var en rigtig pyjamasdag. Vi blev hjemme til over middag, hyggede og havde god tid. Senere pakkede vi os sammen, kørte i centret og var i Legeland i tre timer. Det var træt barn, jeg kunne aflevere hjemme. 
• Jeg var også lidt træt. 
• Jeg troede at to lag maling på panelerne var nok, men de havde brug for en tredje gang, og så blev mit skema lidt forrykket. Anders måtte hjælpe med at sømme fejelisterne, som jeg havde afmonteret og slebet, fast igen. Nu står skabet hvor det skal stå, fylder knap så meget og giver plads, alt det jeg ikke rigtig kunne komme til før. 
• Jeg har sendt en pakke og var forbi den nye garnbutik i centret. Enten havde de solgt alle åbningstilbuddene, eller også skal den bare se lidt tom ud. Jeg tror den bliver et godt alternativ til at skulle længere væk, når jeg lige står og mangler. 
• Jeg tog til Hundige, min søster og hendes nye lejlighed. Mellem regn, lyn og torden fik vi samlet et par skabe og snakket en hel masse. Ældstebarnet var på besøg. Han er et omvandrende leksikon og vil gerne læse jura. Jeg er ikke sikker på han behøver, for han kan det hele i forvejen, men han er nok nødt til at gennemføre et studie og få papirerne i orden, hvis han skal bruge det til noget. I forvejen har han en bachelor i biokemi og molekylær biologi... Sig lige det tre gange i træk!
• Jeg har bagt hytteostwraps til frokost og føler mig nogenlunde klar, når vi morgen tager hul på forberedelsesugen inden sommerferien for alvor er slut. 

Læse:

Jeg er ikke nået så langt i sidste del af Afdeling Q. Der er mange løse ender. Hvor meget har Jacob på samvittigheden? Hvad er det med ham Tommy? Og hvor hurtigt bliver Helene en fast del af Afdeling Q? Og holder Rose og Assad til hende?

Hvor længe kan Carl holde sig fra efterforskningen? Og skal vi høre mere fra Gry?

Jeg er underholdt, og tænker der nok kommer flere spørgsmål, og formentlig også svar.

Hækle:

Jeg har slået op til en top. Jeg er ikke sikker på det er mig. Det er mere eller mindre en udvidet BH. Det har jeg ingen planer om at vise mig med offentligt. 

Men den er også lidt interessant. Både snittet og tanken om hvorvidt den kan holde til mere end en ungpigebarn - som den er helt sikkert er fin på. 

I virkeligheden er det nok mere et eksperiment end et projekt. Og jeg er ikke sikker på jeg nogensinde viser færdige billeder. På mig. 

Den hedder Lilly Top og er lavet af Passioknit Kelsie. 

Billederne er taget mellem maling og renovering. Der var plads, mens det regnede ude. 

Danmarks Jernbanemuseum

 

Jeg var der alene sidste år. I år var vi to. Jeg tog knap så mange billeder som sidste år, selvom vi var der hele dagen. 

Billetten til Jernbanemuseet giver mulighed for at gå ud og ind, som man lyster gennem hele dagen. Det benyttede vi os af, gik ud i byen og fandt frokost, og vinkede farvel til Emilie, da hun nåede stationen og tog mod København med ekstranøglen i lommen, så hun kunne overnatte hjemme.

Vi nåede det hele. Veterantoget - et par gange. Det lille tog, der mest af alt ligner et børnetog, men som alle må køre med. Vi så drejeskiven i aktion og hørte om vandpåfyldning, dampfart og kul. Vi var ombord i det gamle lyntog fra '33, som blev sat ind samtidig med den dengang helt nye Lillebæltsbro - nu den gamle. Vi hørte om MY, lokomotivet der ændrede hele jernbanedriften, da damplokomotivet ikke længere var nødvendig. Og vi løste mysteriet - sommerens opgave til store og små. 

Jeg synes det er spændende, og tror på det hele. Anders derimod, han ved, fortæller gerne og blev lidt skuffet over standen af de lokomotiver og jernbanevogne museet har udstillet. Der mangler dele. Vitale dele, og når de har eget værksted, kunne han godt ærgrer sig over at det ikke bliver bedre passet på. 

Jeg tænker de gør hvad de kan, han synes bare at have set mere spændende udstillinger andre steder. 

Jeg forstår ham godt - jeg var i samme situation i den Fynske Landsby, hvor der står et hav af spinderokke. Langt de fleste med fejl og mangler. Her bliver jeg ærgerlig, når der er gjort så meget ud af det, og hele tensystemet mangler, eller alting er sat forkert sammen. Tænk hvis folk faktisk tror at det skal se sådan ud?

Men værre var det så ikke. Vi havde en god dag, lang og fyldt med indtryk. På begge museer. Så helt forfærdeligt er det altså ikke. 

Vi spiste frokost på Storms Pakhus, Odenses svar på et streetfoodmarked. Der er så hyggeligt. Vi havde spist der aftenen før sammen med Emilie, og blev først der klar over at det ligger lige bag Jernbanemuseet. Det var nemt at gå derover og tilbage igen. 

Det er et overraskende hyggeligt sted, der oser af atmosfære. Måske fordi der er mere plads og færre madboder, end de fleste andre streetfoodmarkeder.