masker på en søndag - Uge 41

 

Ugen kort:

• Det har været en skøn uge.
• På skolen havde vi trivselsuge, lavede teamsbuilding og samarbejde på tredje årgang.
• Fredag blev sluttet af med motionsdag.
• Jeg mødtes med studiegruppen og lavede et par gode aftaler i forhold til den kommende opgave, der skal afleveres lige om lidt.
• Det lykkedes mig at tage af sted til fem timers studie uden strikketøj. Jeg panikkøbte garn og pinde i Føtex, og en flok karklude til en kommende fødselsdag er nu på vej. 
• Mandagsstudie betyder at jeg kan køre forbi Sille på vej hjem. Hun var alene uden Rose, vi spiste aftensmad og ordnede hele verdenssituationen, inden vi skiltes igen. 
• Jeg var med badedamerne i Brøndby havn. Det er et fint sted at bade. Det er koldt, men det er også skønt. 
• I årgangsteamet gik vi ud og spiste. Det var også skønt. 
• Jeg uddelte standpunktskarakterer til valgfagsholdet. Jeg tror aldrig jeg bliver glad for den del af mit arbejde, og må konstatere at vi er nødt til at tale sammen igen. Jeg har prøvet, føler mig ikke hørt med det resultat at jeg bliver undergravet.
• Jeg holdt møde med min praktikvejleder og lagde gode planer. 
• Det er smukt, når størstedelen af skolen synger fælles morgensang. 
• Efterårsferien er sat i gang. Jeg har ikke de store planer, men har alligevel en følelse af at ugen hurtigt får ben at gå på. 
• Jeg brugte lørdag sammen med Bettina, strik og gode snakke. 
• Jeg har hentet Oscar der nu ligger og sover. I morgen skal vi i Tivoli.

Læse:

Det tog tid før jeg begyndte at synes om Døden mellem linjerne. Jeg-fortælleren er åbenbart ikke min forestrukne. Samtidig synes jeg der var voldsomt irriterende at jeg-fortællernen var en veninde til den myrdede og ikke politiet. 

Men så skiftede fortælleren. Til politikommisæren, der gennemlevede de samme øjeblikke. Senere dukkede endnu en person op som fortæller. Det gør noget ved historien, som jeg må erkende at jeg godt kan lide. Og da veninden igen dukkede op som hovedpersonen, var det helt i orden. 

Der er mange spørgsmål, mange muligheder og endnu et lig. 

Strikke:

Som en del af årets udfordring, de tolv projekter, jeg slog op til i tiden mellem jul og slut januar, er sweateren til Anders mit smertensbarn. I reel betydning.

Garnet er lækkert, men voldsomt hårdt ved mine håndled. Jeg er ikke nået langt, den bliver flot, men bliver den færdig. 

Sikkert ikke i år. Og mens den har henslæbt livet og et par gange forsøgt genoplivet, er jeg måske nået dertil hvor den for alvor rykker. 

I løbet af de sidste halvanden uge, har jeg strikket på den hver dag. Bare to omgange. Det kan håndledet klare. Nogen gange to omgange et par gange om dagen. Med lange pauser mellem. Så bliver det alligevel til noget. 

Det går ikke hurtigt, men det går. Lige nu mangler jeg omkring fem centimeter, inden ærmegabet - jeg strikker nedefra og op. Jeg bilder mig ind, at når ærmegabet kan lukkes af og for og bag skal strikkes hver for sig, vil det hele gå meget hurtigere. At de kortere længder, gør projektet hurtigere. 

Jeg er ikke overbevist om at det er rigtigt. Men følelsen kan være virkelig. Og det er vigtigt. 

Så jeg lader naiviteten råde og strikker videre i korte intervaller. 

For jeg gider så godt at den bliver til noget.

Broderi på en søndag - Uge 40

 

Ugen kort:

• DSA er et meget lille fag. Efter tre undervisningsgange er vi halvvejs. Jeg vil have mere. Jeg synes der er alt for få timer. 
• Matematik er et langt større fag, men ikke mindre spændende. Vi blev præsenteret for Tages Kvadrat - en vildt sjov opgave. 
• Jeg er så stolt af mine matematikelever. De havde bare styr på det hele. Jeg sendte dem til weekend med en hjemmeopgave, der havde udgangspunkt i DSA-undervisningen, og kræver at de hjemme taler sammen med deres forældre på det sprog de taler hjemme. Jeg er spændt på hvad de kommer tilbage med. 
• Jeg hentede Oscar. jeg havde lovet han måtte komme i bad. Han var klar. Da vi endelig kunne pakke sammen og køre hjem, faldt kæden af hans cykel. Han gad ikke gå, jeg gad ikke olie på fingererne. Altså trak jeg og Oscar hang fast i min cykel. Det virkede. 
• Det er ved at være tid til standpunktskarakterer. Jeg synes det er svært. men har stadig nogle dage. 
• Jeg forstår ikke helt at støvsugere, der skal tømmes hele tiden, over en skraldespand, med en sky af støv til følge, kan betyde mindre støv, på et værksted...
•  Vi holdt årets første reflekterende teammøde. Jeg skal forestille at være mødeleder og havde forberedt mig til, noget jeg synes var både fluffy og kedeligt. Trods vigtigt nok. Vi skal gennem en kompetencepakke i forbindelse med inklusion. Jeg har kigget fremad og de næste moduler ser meget mere spændende og vedkommende ud. Vi kom gennem, fik lavet nogle gode aftaler. Men resten af teamet var heller ikke imponerede. 
• Jeg pakkede til weekenden, Berit kom forbi med bilen, vi kørte ud og købte ind til morgenmad i weekenden og hun fik min kuffert med, da hun kørte hjem. 
• Fredag blev jeg hentet på skolen, efter arbejde, til den skønneste weekend i et lejet sommerhus, sammen med de skønneste af de skønne. 

Læse:

Jeg læser stadig i Døden mellem linjerne. Jeg er stadig ikke rigtig overbevist om jeg gider fortsætte. Jeg håber stadig den bliver bedre. 

Jeg forstår ikke konceptet. Det skulle være første del i en serie om en kriminaloverbetjent. Hvorfor bliver vi så ved med at følge en underviser? I jeg-form. Jeg forstår det ikke. 

Men der er sket et mord, og Kriminaloverbetjenten skal undersøge det.

Vi har bare kun mødt hende kort to gange. 

Brodere:

Husbyggeriet vokser, men holder også pause. Jeg er i gang med september, de første huse er færdige, en hel del mangler. Oktober er slet ikke på tegnebrættet. 

Det er stadig sjovt at se husene vokse og gro. Det er vildt at se farvespillet, der nærmer sig de køligere toner. Men jeg har ikke den samme tid til at sy, som jeg havde tidligere. 

Dels er jeg træt, når jeg kommer hjem. Dels bliver det tidligere mørkt. 

I ugen der gik fandt jeg et par forstørrelsesbriller. De er et hit. De er grimme, de er tunge. Men jeg kan heldigvis ikke se mig selv, og at de virker er altid godt. 

Jeg har ikke travlt. Jeg har erkendt at det er et projekt, der tager tid. Det bliver færdigt, når det bliver færdigt. Færdigt skal det nok blive - det er jeg slet ikke i tvivl  

Tøsetur

 

Det er længe siden vi planlagde, og længe vi har glædet os. En weekend med tøserne er altid godt.

Men hvor skulle vi hen? Berit fandt et sommerhus i Nordsjælland, og inden jeg så mig om havde jeg lejet det. Et skønt hus med charme, stemning og plads til os alle sammen. Det har været en fantastisk weekend. 

Berit og jeg mødtes allerede torsdag og købte ind til morgenmaden. Frokost skulle vi nok finde og aftensmaden havde Anja med til fredag - og nok til lørdag. Anjas have bugner stadig og hun formåede at tilberede til måltid, stort set alene med ingredienser fra egen avl. Det var godt. 

Da fredagen var slut, holdt Berit og ventede uden foran skolen, med min kuffert i bagagerummet. Kursen blev sat mod Hornsherred og Rørvig, hvor vi i den grad var klar til tøsehygge. Vi nåede først frem, senere dukkede Lotte, Louise og Anja op. Vi gik en tur til standen og nød solnedgangen inden aftensmaden. 

Jeg spurgte og Louise sagde ja. Lørdag morgen kørte vi til Rørvig havn, fandt Helårsbadernes stamsted og hoppede i havnen. Trappen var glat, vejret var vådt og blæsende og vandet var koldt. Alligevel var det en god oplevelse. kan jeg mon blive ved? 

Vi var ellers ved at give op. Først var planen stranden, men der var fyldt med brandmænd. Da vi sad i bilen og kiggede ud på vildskaben, regnen, blæsten og de høje bølger, nåede vi at tale for og imod. Men Helårsbadernes lille ponton ligger inde i havnen, og selvom den ikke var for os, var der mulighed for at stige ned i vandet og komme op igen lige ved siden af. Vandet var næsten helt stille og Louise synes jeg var ret sej af en nybegynder at være - hun bader i sit isbad året rundt.

Efter morgenmaden kørte Lotte hjem til en dobbeltfødselsdag og vi andre tog på oplevelse. Vi startede i Havnsø, hvor Berit gerne ville kigge indenfor i Havneskuret. Jeg kom derfra med en ny kurv.  

Derfra kørte vi tilbage mod Nykøbing Sj og Det Vilde Spinderi. Det var spændende at se alle de fine gamle maskiner i aktion. Igen kunne jeg ikke gå uden noget, og købte kæmmet spelsau-uld. Jeg tænker det skal gennem rokken, men venter til efterårsferien - mindst - for jeg er ikke sikker på om anklen er helt klar til pedaltrædning. 

De to der var i spinderiet, da vi kom fortalte glade og gerne om processer og fibre. Jeg lærte ikke noget nyt, men synes bare det hele var vildt spændende. Jeg havde en håndspundet trøje på, og fik anerkendende blikke, da de andre fortalte at jeg havde spundet garnet selv. 

Lige i nærheden ligger Nygårdens Gårdbutik. Det var en blandet oplevelse. Der er mange fine ting, men det er lidt for pænt og ens og dyrt. 

Vi kørte tilbage med fisk fra Havnsø til aftensmaden. Anja havde spil med, det var en god ide. 

Søndag måtte Louise tidligere af sted, og til dans. Vi andre havde god tid, fik pakket, ryddet og vasket af, inden vi låste, afleverede nøglen og kørte videre. Vi startede på havnen i Rørvig, hvorfra Berit gerne ville have fisk med hjem, inden vi fortsatte til den Gode Butik. Det er en oplevelse. Alt muligt lækkert og gammelt. Der er hele tiden nyt at kigge på, og jeg kunne godt have lyst til at tage det hele med hjem. Vi lod det hele blive. 

Jeg kiggede ellers efter væve eller spinderedskaber. 

Med to biler og hver vores destination, krammede vi farvel til Anja, satte os til rette og kørte hjemad. Det har været den skønneste weekend. 

Det er altid godt at være sammen med de tossede tøser. 

Masker på en søndag - Uge 39

 

Ugen kort:

• Der er for alvor gang i uddannelsen, både mandag og tirsdag. Det er lige på og hårdt, det er spændende og jeg er træt, når jeg kommer hjem. 
• Jeg kørte forbi Sille efter mandagens uddannelse. Det var skønt at ses, og vi har lavet en aftale næste mandag igen.
• Jeg må erkende at have lavet en fejl, da jeg ikke hentede en udskrevet recept, for di jeg tænkte den kunne vente. Et besøg hos lægen viser at den måske slet ikke var udskrevet? Nu har en ny tid til en ny recept.
• Jeg hentede Oscar til en hyggelig aften. Tyve minutter inden vi skulle pakke sammen og køre hjem, begyndte han at tale om at komme i bad. Det mente jeg ikke vi kunne nå, og har i stedet lovet ham at han må komme i bad, næste gang jeg henter ham. 
• Jeg kunne huske hvordan man opretter brikker i skemasystemet. Jeg var ellers sikker på at skulle have hjælp. 
• Jeg har været på volden - på det hemmelige sted - og samle et utal af kastanjer. Hvor mange ved jeg ikke. Anders estimerere over nihundrede. Jeg tænker børnene skal tælle dem, så jeg kan se hvordan de vil gribe opgaven an. Senere skal de bruges til andet i matematiktimerne. 
• Emilie har fået svar på klagen, hun sendte efter en køreprøve med en nedladende sagkyndig. Hun er blevet hørt, der er indskærpet overfor de sagkyndige, at de skal tale ordentligt til eleverne. Hun var glad. 
• Jeg tog til Aarhus sammen med fire skønne kvinder. Og havde en fantastisk weekend. 
• Jeg har badet i havnebadet i Aarhus. Det var koldt, men det var også skønt, og kan det lade sig gøre vil jeg gerne med i fremtiden. 
• Jeg er hjemme igen, træt og glad og med en bunke lektier til de næste dage. 

Læse:

Jeg har tidligere læst Elly Griffiths og er glad for hendes stil. Derfor undrer det mig, at jeg slet ikke kan komme i gang med Døden mellem linjerne. Foreløbig er en underviser på et kollegium. Hendes veninde - litteraturunderviseren Clare, er lidt for kedelig til mig. Jeg håber der snart sker noget - bare noget, for jeg har svært ved at holde fokus, og det forstår jeg ikke helt. 

Strikke:

For længe siden strikkede jeg et par strømper til Anders. Opskriften hedder Coffee Cantata og er et par strømper fyldt med snoninger af enhver art. Sådan et par, hvor det ikke er nok med et lille diagram. Nej diagrammet skifter hele tiden, hver ny pind er forskellig fra en foregående, men resultatet er fantastisk. 

Jeg har længe gerne ville strikke dem igen. Nu har jeg slået op. De første tog lang tid at strikke. Gad vide hvor længe de her vil tage og strikke færdige?

Kollegahygge i Aarhus

 

Weekenden er brugt i Aarhus. Sammen med fire gæve kvinder. Det har været skønt. 

Baggrunden var den årlige weekend, hvor alle der kan, sammen tager af sted ud i verden og bruger tid til at være sammen. Sidste år var vi i Göteborg, i år gik turen til Aarhus. 

Sidste år var vi omkring tyve, i år bare fem. Hvorfor flere ikke kunne, eller ville, er vi ikke rigtig klar over. Men vi fem har haft en fantastisk weekend, hvor vi som Tine sagde; ikke skulle være oversociale. 

Vi tog Kombardo-bussen fra busterminalen ved Dybbølsbro, og sejlede fra Odden til Aarhus fredag eftermiddag. Vi havde på forhånd hver især booket værelser på Cabinn. Det gav anledning til en tour de chambre, for det var lidt forskelligt hvad vi var endt i. 

Jeg har boet på hotellet før, og vidste at værelserne er små. Så små at de godt kan føles lidt trange. Jeg havde derfor bestilt et lidt større værelse. Tine og Rie havde besluttet sig for penthouseboligerne. De var fine, havde udsigt over åen og fri adgang til larmen fra Aarhus' natteliv. De blev noget utilfredse, da de mødte mit værelse med køleskab og udsigt til en baggård uden larm. Jeg var glad for mit værelse og havde kolde danskvand på køl.

Vi har spist god mad, vi har gået den gamle by tynd, vi har drukket drinks og snakket, grinet og været alvorlige. 

Og vi har været modige. Rie var madmodig og smagte på mad hun ikke havde mødt før. Jeg gik med Tine og Camilla, der bader mindst en gang om ugen hele året rundt, til havnebadet i Aarhus, som damerne var imponerede over. 

Vi var i både lørdag og søndag morgen. Havnebadet havde en sauna, så vi var i vandet med to ture i saunaen imellem begge morgener. Jeg synes det var koldt, men lettere at komme i end forventet. Og det var skønt bagefter.

Søndag morgen gik Marie med og dermed var vi to, der var vandmodige. Jeg har muligvis lavet en aftale med damerne om at tage med dem en gang om ugen, hvis det kan lade sig gøre. Jeg gad godt, men jeg er usikker på om det hænge sammen med aftenstudier, farmordage og resten af arbejdslivet. 

Jeg tror vi gør et forsøg. 

Hjemme igen glæder jeg mig over en fantastisk weekend. 

Masker på en søndag - Uge 38

 

Ugen kort:

• For lidt over tre måneder siden sad jeg hos Ortopædkirurgen med et knæ, der gjorde ondt. Vi aftalte jeg skulle forsøge at tabe mig, ringe tilbage efter tre måneder og ellers have det godt.
• Jeg ringede tilbage. Nu er sagen som sådan lukket, det let hævede knæ må gerne være hævet, og begynder det at gøre ondt igen, skal jeg gå til egen læge, som kan henvise igen...
• I øvrigt har jeg tabt ti kilo. Jeg er vildt stolt af mig selv, kan både se det i spejlet og på mit tøj. Jeg var så motiveret, da jeg sad derinde for tre måneder siden. Jeg manglede bare et spar i den rigtige retning. det har jeg fået og jeg tænker ikke jeg er færdig med vægttab.
• Årets nye fag på stude - DSA, eller dansk Som Andetsprog - startede. Det er superspændende. Hvad er andet sprog? Hvad er modersmålet, hvis der tales flere sprog i samme hjem? Og hvordan kan vi bruge de flersprogede børns ressourcer i skolen?
• Vi lavede sprogportrætter, og talte om hvad der er sprog. Jeg kan for eksempel strikkesprog mellem flere andre. 
• I løbet af ugen blev det tydeligt at 3.X og jeg er ved at vide hvor vi har hinanden. Der er mere stille, eleverne lytter på en anden måde og jeg er prøvet af. Sådan er det altid i nye klasser. Er min oplevelse. 
• Når jeg til sommer har gennemført praktik i eget skema og forhåbentligt har fået merit for praktik B, kan jeg gå til kompetencemålsprøve. Det mest spændende er, at den prøveform jeg skal til, endnu ikke er beskrevet. 
• Jeg hentede Oscar til hygge og leg. Barnet mente han skulle have æbleskiver til aftensmad og vidste at de kunne købes i Føtex... Vi byggede skildpadder af plus-plusser. Og aftalte at bygge flere næste uge. 
• Jeg har bygget en trekant af rundstokke, der skal danne ophæng til lysgopler, som jeg næsten har strikket. Det involverede en geringssav, der kunne save ned til 45 grader. jeg skulle bruge 30. Jeg savede et stykke træ 60 grader, og brugte det som  land og savede 30 grader mellem 60 og 90.
• Senere limede jeg. Det var heller ikke nemt. Men elastikker og en bænkdup virkede. 
• Jeg tabte mine nøgler på vej til Next. I løbet af formiddagen kunne cyklen stå på værkstedet. På vej mod skolen fandt jeg en cykelsmed og købte en fornuftig kædelås, så jeg kunne gå fra cyklen. 
• Helt hjemme mødte jeg en mand, der havde set jeg tabte nøglerne - nærmest lige ude foran opgangen. Han havde forsøgt at råbe mig op, men jeg hørte ingenting. I stedet brugte han tid på at finde ud af hvor jeg boede og afleverede dem hos vores underbo i stuen. Hvor heldig har man lov at være???
• Jeg kørte forbi Berit til snak og hjælp med en ansøgning. Jeg fik et Tivolikort med hjem, hun havde liggende og ikke havde taget i brug. Det holder frem til jul, så Oscar og jeg skal vist i Tivoli i efterårsferien. 
• Min søster havde fødselsdag og jeg huskede at skrive tillykke. 
• Hele tredje årgang var på tur til Volden for at samle nedfaldsgrene, så vi kan lave bøjler. Det var så hyggeligt. De havde en fest, gik hele vejen frem og tilbage og var temmelig trætte da vi nåede skolen.
• Jeg tog til Frederikssund og strikkede sammen med Bettina. Det var skønt.
• Det viste sig at være en god ide at bruge weekenden på at gå så lidt som muligt. Min ankel er nu mindre hævet og gør ikke helt så ondt...

Læse:

Jeg læste femte del af Åre-mordene færdig tidligere i dag. Et kapløb med tiden, flere mistænkte, og en baggrundshistorie, der lægger op til mere.

Jeg kan godt lide de univers Viveca Sten har bygget op omkring Hanna og Daniel. 

Nu ligger Døden mellem linjerne af Elly Griffiths og venter. Jeg tror den er god. Udelukkende fordi forfatteren også står bag fortællingerne om Ruth Galloway. De var gode, så mon ikke den her også er?

 

Strikke:

Det færdigspundne garn rusterede så meget at jeg har slået op til en trøje. Jeg strikker Drift af Kristen Finlay. Jeg har strikket den før, men fik den aldrig rigtig brugt. Denne her gang tror jeg på det.

jeg synes den bliver flot, og for at få lidt tykkere garn satte jeg en Kashmere Lux fra Familien Davidsen til som følgetråd. Den supertynde tråd gør noget vildt ved det stof, der kommer ud af pindene. 

Down the rabbithole

 

Den 31. december 2018 hæklede jeg 302 luftmasker, og dermed var starten gået til et tæppe, der tog noget nær seks et halvt år at færdiggøre.

Der er ingen tvivl om at langsommeligheden også handlede om, at det lå stille i meget lange perioder. Men jeg arbejdede på det hvert år. Som regel lige efter nytår. Ikke sådan specielt planlagt, det var bare som om at lige efter nytår var der plads til det. Som månederne gik, blev pladsen fyldt op af noget andet, og tæppet fandt sig i at ligge stille. 

Jeg havde et dogme, da jeg slog op. Hele tæppet skulle hækles af håndfarvede strømpegarnsrester fra strømper jeg havde strikket. Det var meget håndfarvet strømpegarn. I de fleste år strikkede jeg også en del strømper hvert år. Det var faktisk kun det sidste år, det ikke blev til så meget, med en følge af knap så meget restegarn til tæppet. 

Jeg har glemt hvad hun hedder. Men jeg havde set et fantastisk smukt tæppe på Instagram, stadig undervejs. Også af håndfarvede rester, men muligvis ikke selvgenererede. Det var det, der fik mig i gang. At jeg brugte en forholdsvis lille nål - 3 mm - gjorde også sit til at det tog tid. 

Nu er det færdigt. Har været færdigt et stykke tid. Jeg har brugt det, men det har ikke været koldt nok. Til gengæld er jeg sikker på at det bliver dejligt hen over vinteren. 

Design: Jeg gik ud fra Attic24s opslag til et hæklet Granny Stripe tæppe. Jeg kan ikke huske hvilken nål Lucy foreslår at bruge. Jeg tror bare jeg tog en beslutning.

Jeg har en fornemmelse af at siden så anderledes ud, for seks år siden. Det er vist ikke umuligt. Opdateringer findes. 

Garn: Dogmet var rester af håndfarvet strømpegarn, jeg havde strikket strømper af. Jeg brugte ikke alle de rester jeg akkumulerede hen over årene. Der var farver jeg ikke ville have med i tæppet. 

Det eneste garn i tæppet, der ikke er en rest er kanten. Jeg købte et nøgle strømpegarn fra Sysleriget til kanten, da jeg nåede så langt. Jeg havde ikke noget liggende, som jeg synes passede, og jeg var ret sikker på at en rest ikke ville kunne skabe en kant alene. 

Jeg nåede at bruge restegarn fra 65 par strømper. Eller det vil sige, jeg tror to af dem var vanter. 

Der gik 1470 gram til hele tæppet. De 49 gram er kanten.

Hæklenål: Jeg hæklede hele tæppet på en hæklenål nummer 3. 

Størrelse: Det færdige tæppe måler cirka 135 x 178 centimeter. 

Jeg synes det har en god størrelse. 

Bemærkninger: Jeg hælkede frem og tilbage i oldemorrækker. Tre stangmasker i grupper mellem de underliggende tre stangmasker. Jeg undlod luftmasken der godt kunne have været mellem. 

Hver række er af et garn. Jeg skiftede garn i kanten, med en magisk knude. Cirka halvvejs begyndte jeg at forstærke knuden med en dråbe tekstillim, jeg masserede ind i knuden, inden jeg hæklede videre. Det gjorde jeg dels fordi, jeg oplevede en knude gå op. Dels fordi The crazy Sock Lady fortalte at det gør hun, og jeg synes det lød smart. 

Knuderne bliver hårde, når der er lim på, men de er stort set gemt i kanten hele vejen rundt. 

Jeg startede med en del farver, og tilføjede undervejs nye, når nye strømper var strikkede. Det betyder at der er en farveprogression hen over tæppet, hvor nogen farver forsvinder og nye dukker op. 

Jeg havde en nogenlunde plan for hvor mange rækker jeg skulle hækle, for at få et tæppe i en fornuftig størrelse. Den plan viste sig at holde til det sidste. 

Kanten hæklede jeg rundt. Den består af to omgange. Den første omgang er en gentagelse af oldemormønstret, mens den anden omgang er en stangmaske i hver stangmaske. 

Jeg valgte at at hækle oldemormønstret i første omgang af kanten, fordi de lodrette sider af tæppet gjorde det lettere at få til at hænge sammen. Jeg hæklede en gruppe stangmasker i hver anden række på siderne af tæppet. I top og bund, gentog jeg bare det allerede etablerede mønster. 

Det er som sagt blevet et ret lækkert tæppe.

Vil du se flere billeder af tæppet, kan de ses på Ravelry.

Krabbefiskeri

 

Jeg synes tiden går stærkt i øjeblikket. Jeg er træt, når jeg kommer hjem og får ikke skrevet, så meget som jeg gerne vil. Jeg tror jeg må se i øjnene at weekenderne måske kan give plads til tre indlæg - et om noget der er sket, et om håndværk (strik) og et om ugen der gik. Får jeg plads til mere, kan det vel kaldes en form for bonus. 

I dag vil jeg starte med at vende tilbage til lejrskolen. 

Vi havde været øen rundt, spist frokost og byttede nu, så krabbefiskerne gik turen rundt og vi andre gik ned til den lille lavvandede vig med rejenet og trækvognen, for at fiske efter krabber og andet småt i vandet.

Der var flere af de store ottendeklasseselever, der synes det var en dårlig ide. Hvorfor skulle de det? og behøvede de gå med? Og mere af samme slags. 

De gik alle med, de fleste endte i vandet og dem der på forhånd havde dømt projektet ude, var dem, der endte med at blive i vandet og næsten ikke var til at få med tilbage. 

Sådan er det nogen gange. 

Vejret var skønt, nogen fik våde bukser, andre tog på forhånd bukserne af og vadede ud i vandet iført en noget kortere beklædning. Nogen ville ikke med ud, og blev på standen, hvor de tog mod det indfangede kryb og passede godt på både krabber og en enkelt reje, i en spand med vand. 

Det kunne være en overvindelse af tage en krabbe op, og risikere at blive klemt. En enkelt blev så god til det, at han blev udnævnt til krabbehåndteringsmandskabet. 

Jeg blev på stranden, og morede mid over flere af de afsindig sjove bemærkninger og samtaler sådan en krabbefangst kan føre til. 

Efterhånden blev nogen trætte og gik tilbage til hytterne. De sidste fem holdt ud, længe. Og jeg tænkte at det skulle de have lov til og blev siddende og snakkede lidt, lyttede lidt, indtil de fik nok, begyndte at fryse og gerne ville tilbage. 

De sidste krabber blev sluppet løs. En reje blev medbragt til drengenes hytte og efter sigende både tilberedt og spist. han spurgte pænt først om han måtte tage den med. Jeg tænkte at havde han virkelig tænkt sig at spise den, skulle han da have lov. 

Da den sidste klasse to dage senere gik samme tur og fangede de samme krabber, fangede de også en bunke rejer, som de tog med hjem, og spiste til frokost. Det havde unægteligt været lidt lækrere end en enkelt. 

Aftensmaden foregik hos drengene, som havde brugt en del timer på at lave lækker mad. Turen hjem gik både forbi en fåreflok og havde udsigt til solnedgangen. Som i øvrigt er supersmuk set fra Thorø.