Danmarks Jernbanemuseum

 

Jeg var der alene sidste år. I år var vi to. Jeg tog knap så mange billeder som sidste år, selvom vi var der hele dagen. 

Billetten til Jernbanemuseet giver mulighed for at gå ud og ind, som man lyster gennem hele dagen. Det benyttede vi os af, gik ud i byen og fandt frokost, og vinkede farvel til Emilie, da hun nåede stationen og tog mod København med ekstranøglen i lommen, så hun kunne overnatte hjemme.

Vi nåede det hele. Veterantoget - et par gange. Det lille tog, der mest af alt ligner et børnetog, men som alle må køre med. Vi så drejeskiven i aktion og hørte om vandpåfyldning, dampfart og kul. Vi var ombord i det gamle lyntog fra '33, som blev sat ind samtidig med den dengang helt nye Lillebæltsbro - nu den gamle. Vi hørte om MY, lokomotivet der ændrede hele jernbanedriften, da damplokomotivet ikke længere var nødvendig. Og vi løste mysteriet - sommerens opgave til store og små. 

Jeg synes det er spændende, og tror på det hele. Anders derimod, han ved, fortæller gerne og blev lidt skuffet over standen af de lokomotiver og jernbanevogne museet har udstillet. Der mangler dele. Vitale dele, og når de har eget værksted, kunne han godt ærgrer sig over at det ikke bliver bedre passet på. 

Jeg tænker de gør hvad de kan, han synes bare at have set mere spændende udstillinger andre steder. 

Jeg forstår ham godt - jeg var i samme situation i den Fynske Landsby, hvor der står et hav af spinderokke. Langt de fleste med fejl og mangler. Her bliver jeg ærgerlig, når der er gjort så meget ud af det, og hele tensystemet mangler, eller alting er sat forkert sammen. Tænk hvis folk faktisk tror at det skal se sådan ud?

Men værre var det så ikke. Vi havde en god dag, lang og fyldt med indtryk. På begge museer. Så helt forfærdeligt er det altså ikke. 

Vi spiste frokost på Storms Pakhus, Odenses svar på et streetfoodmarked. Der er så hyggeligt. Vi havde spist der aftenen før sammen med Emilie, og blev først der klar over at det ligger lige bag Jernbanemuseet. Det var nemt at gå derover og tilbage igen. 

Det er et overraskende hyggeligt sted, der oser af atmosfære. Måske fordi der er mere plads og færre madboder, end de fleste andre streetfoodmarkeder.