Masker på en mandag - Uge 34

 

Ugen kort:

• Lejrskole med 8.A, 8.B og 8.C. En skøn uge.
• Vi mødtes under uret klokken 8.00 tog toget til Odense og troede vi havde bestilt en særbus til Assens. Det havde vi ikke, og noget kaos brød ud, da 60 mennesker med bagage skulle med en bus, der allerede sad en del passergerer i. Vi endte med at dele os i to.
• Turen gik til Thorø, en lille ø syd for Assens, ejet af Københavns Lærerforening, der ud over en smuk natur, køer, får, geder og masser af blomster indholder tre kolonier. Vi beboede de to.
• Pigerne, Tine og jeg boede på Vesterborg. Det runde hus som pigerne på forhånd havde besluttet sig for var forfærdeligt, men som alle blev meget glade for. Der hører en lærerbolig til, så hvis de larmede om natten, har vi ikke hørt det. Det tror jeg nu ikke. 
• Vi gik øen rundt, fiskede efter krabber og nød stilheden. En del af pigerne havde bøger med, og læste udenfor i solen. 
• Tine er vinterbader, jeg pakkede badedragten og vi nåede i vandet tre gange, uden pigerne vidste det. Børnene måtte ikke bade, vi havde ingen voksne med livredderkursus med. 
• Vi var på heldagstur i Odense, så kunst på Brandts Klædefabrik, mødte min mor og Annelise og daskede rundt i byen, inden turen gik tilbage mod Thorø.
• I Assens fandt jeg både min morfars barndomshjem og det hus min morforældre boede i, da min mor kom til verden. Assens er en superhyggelig by.
• Jeg var smadret da jeg nåede hjem. Det var en skøn uge, og jeg gør det gerne igen.
• Oscar fyldte syv på og der var inviteret til fødselsdag, med kagemand og boller.
• Emilie kørte mig til Terslev og havefest og overnatning i Anjas have. Det er altid hyggeligt. 
• Søndag gik jeg i brædderne og sov mere end forventet.

Læse:

Jeg har læst bogen færdig. Åremordene af Viveca Sten med politikommisærerne Hanna Ahlander og Daniel Lindskog er gode og godt fortalt. Jeg troede jeg havde læst de første, og hoppede på den tredje i rækken. Jeg har ikke læst de to første, men de er filmatiserede og jeg har set dem. Jeg kan bare ikke huske hvor. 

Bogen var fyldt med lige dele mord, tilbageblik og alle fortællingerne rundt om persongalleriet. Det endte selvfølgelig med at de fandt morderen og jeg har næste bog i rækken liggende. Den gider jeg godt læse. 

Strikke:

En uge med lejrskole betyder behov for et lille overskueligt medbringeligt projekt. Jeg slog på til en strømpe. Søndag aften inden afgang fandt jeg garn, vandt op og besluttede mig for en opskrift. 

Jeg slog op i toget på vej mod Hovedbanegården. Jeg endte med at beslutte mig for årstidssokkerne_februar af Wenche Roald og garn fra Knit by Moltrup - det er i øvrigt lækkert at strikke af.

Jeg har startet strømpe nummer to, og satser på at morgendagen bringer fremgang. Der er nemlig både lærermøde og studie. Som ofte er det meningen at strømpe nummer to skal være magen til strømpe nummer et. Jeg synes de skal være symmetriske, og regner med at vende mønstret. 

Det kan jeg uden at skulle tænke ret meget. Og så er det jo bare at gøre det. Men det er ikke alle, der kan se sig ud af at vende et mønster. Personligt synes jeg det ville have været fint at tilføje opskriften de to diagrammer, der skal til, for at strikke strømpe nummer to spejlvendt.

Men sådan er der så meget.

Havefest

 

Det er karamboleret før. Anja og Jens holder hvert år havefest i deres skønne have - stort set altid samme weekend som Oscar har fødselsdag. I år samme dag.

Ud over muligheden for at se mine skønne veninder/tidligere kolleger, er det også altid en skøn aften i hyggeligt selskab i dejlige rammer og i et tempo som selv bestemmer. 

Begge arrangementer startede samtidig. Det kunne jeg ikke. Men jeg kunne få Emilie til at køre mig til Terslev, da hun skulle hjemad, og dermed ende aftenen i Anjas have samme med de skønneste af de skønne. 

Og Emilie fik muligheden for et kig i haven og at se en enkelt løbeand. De gemte sig nemlig. 

De var næsten nået til desserten, da jeg nåede frem. Så jeg spiste i omvendt rækkefølge. Når Anja og Jens holder havefest er der altid et tema. I år var temaet dansk og smørrebrød. Alle gæster medbringer en ret, og der var heldigvis overskud, så jeg spiste omvendt og nåede at få et par af de fine kreationer, der var pakket væk, men snildt kunne findes frem fra køleskabet.

Vi overnatter altid, sover i shelteret, denne gang lige ved siden af de nyligt opførte bistader. Der plejer at være flere der sover, men pludselig var vi bare fem tilbage - inklusive Anja og Jens. 

At vågne op til udsigten fra Anjas shelter, og sidde i morgengryet sammen med en flok ænder, der bestemt ikke var tilfredse med at hverken Berit eller jeg gav dem morgenmad. Anja har både Moskusænder og Løbeænder og begge slags stillede sig op og kiggede anklagende på os. De var også henne og banke i skålen, uden der skete det store. 

Mens jeg fik fikset Louises trøje, hun havde vasket for varmt, i løbet af aftenen, bød morgenen på ansøgningsskrivning, så Berit kunne få sendt af sted. Det var skønt at vende tilbage til vores gamle gennemprøvede system. 

Jeg skrev en masse, Louise læste igennem, tilføjede og rettede lidt til, inden jeg fik det igen og rettede det hun havde overset. Hvis jeg så det. Sådan har vi arbejdet i mange år, når vi sendte vigtige beskeder til forældre eller arbejdede med handleplaner, visioner eller andet i SFOregi.

Da vi havde spist et morgenmåltid med egne æg, tomater fra drivhuset og håndslynget honning, kørte jeg med Berit hjem. Hjemme gik jeg i brædderne. Jeg var sikker på at det nye fag på studiet startede i dag, det viste sig at det først er i næste måned. Det var godt at finde ud af, for der er noget forberedelse, som er dukket op i løbet af sidste uge, og som jeg på ingen måde har haft tid til at kigge på endnu. 

Det troede jeg, jeg skulle i går. Men nu kan det heldigvis vente.

7 år

 

Jeg er hjemme igen efter en skøn uge på Fyn sammen med tre ottendeklasser. Jeg er træt, trætheden sidder stadig i kroppen, men jeg er også klar til at tage af sted igen, hvis jeg fik chancen. 

Og jeg har en del at fortælle. 

Men først:

I går fyldte Oscar syv år, og familien var kaldt til samling. Han har tabt en tand og ønskede sig brændende en computer. Så brændende at han gerne ville have det til at stå på kagemanden. Der var desværre ikke plads til hele sætninger, så han måtte nøjes med mindre. 

Jeg var hjemme fra Fyn hen ad fredag eftermiddag, Emilie dukkede op hen under aften, nu med fint nyt kørekort, der passer til bilen. 

Lørdag havde vi god tid, inden vi fandt klapstolene i kælderen og gik mod fødselsdag. Der var fyldt i den lille lejlighed, men alle var glade, og så er det nemt at være mange.

Han havde i forvejen fået et nyt værelse - eller en makeover. Amalie har forvandlet værelset til et Minecraftlandskab med et træ  i hjørnet, skyer i loftet, streger på vinduesglasset og TNT langs sengekanten. Det er blevet ret sejt. Vi var en del, der havde skillinget sammen og jeg vil tro de sidste penge gik til gamerstolen, som passede til den computer morfar havde investeret i. 

Det var et glad barn, som måtte vente på at Minecraftspillet blev downloadet, inden han kunne tage den i brug. Ventetiden brugte han på at sidde i den nye stol ved skrivebordet på hans værelse. 

Det var her omkring jeg tænkte at det var tid til at tage videre. 

Spind på en søndag - Uge 33

 

Ugen kort:

• Ferien er endegyldigt forbi og glade håbefulde elever mødte op, mandag morgen. 
• Jeg mødte også op, selvom mandag er studiefri. Studiet er ikke startet endnu, og jeg tænkte det var givet godt ud, med en helt ny klasse, som jeg godt nok mødte før ferien. 
• De første dage malede jeg videre på Emilies værelse, da jeg nåede hjem. Senere på ugen gik det helt i stå. Det skal nok blive færdigt. Jeg ved det.
• Jeg skal lære at 3. klasse er længere om at rydde op. Eller jeg ved det godt  - jeg skal huske det.
• Jeg har mødt alle mine nye elever - fire klasser. Jeg kunne næsten alle navnene. 
• Jeg hentede Oscar til et par timers hygge og koldskål til aftensmad. 
• Turene til Next er på igen. Det var skønt at stå derude igen sammen med valgfagseleverne. I år møder har de kortere dage, vi har bare fire lektioner hver uge. Når frokostpausen starter har de 50 minutter til at nå tilbage til skolen.
• De er ikke tilfredse. De fleste tager bussen, det tager næsten al tiden. De kan cykle på tyve minutter - jeg opfordrer til at cykle. 
• Der var indkaldt til lejrskoleforældremøde. Vi indtog lærerværelset, og der kunne nærmest ikke være flere derinde. Jeg gad godt have haft en runde, hvor forældrene fortalte hvem de er forældre til. Det havde nok taget længere tid, end selve mødet...
• Bettina og jeg mødtes ved Trekroner og tog til Fiberfolk i Roskilde. Det var skønt, og jeg købte det hele.
• I solskin kunne jeg cykle til kolonihaven og Roses fødselsdag. En dejlig dag med skønt vejr. 
• Det var overraskende nemt at navigere uden om alt for meget kage og hvidt brød. Også selvom der ikke var andet. 
• Jeg var sulten, da jeg nåede hjem. Det havde jeg regnet med, og Anders stod klar med en mere nærende aftensmad. 
• Jeg har pakket det meste og er så klar til at tage på lejrskole i morgen. Jeg glæder mig. 

Læse:

Bogen er slut. Den var god og lægger op til mere. Der er en del uafsluttede ender mellem de ansatte i Afdeling Q. De opklarede det hele, og er stadig på budgettet, men kan de holde distancen og finde hinanden?

Spinde:

Med hjembragt uld til rokken, fik jeg fart på det igangværende projekt. Jeg vidste godt der ikke manglede meget, men jeg troede faktisk jeg skulle bruge længere tid. 

Pludselig var det hele spundet. Nu hviler det, mens jeg er på lejrskole. Så er det hele klar til at blive tvundet, når jeg er hjemme igen. 

Det skal ende tretrådet. Det skal nok kunne lade sig gøre at samle tre tråde fra fem spoler. 

Antique Filigree

 

Garn er som alt andet. I perioder er visse mærker, typer eller fibersammensætninger mere i vælten end andet. For nogle år siden var det lammeulden fra Biches & Bûches. Jeg kiggede på det, overvejede, men synes det kostede mere, end jeg var klar til at betale. Også selvom jeg er nået til et punkt, hvor jeg er villig til at betale, også det dyre garn. Med mellemrum. 

Amrit havde åbnet butik i Valby, og var på vej videre. I den forbindelse solgte hun ud, skulle af med noget, beholde andet og Le petit Lambswool var en af dem, der ikke holdt distancen og blev sat ret meget ned. 

Da jeg en lørdag formiddag kunne køre forbi butikken, var det ikke mange farver tilbage at vælge mellem. Der var kun den brune, som var rigelig nok til at kunne udgøre en bundfarve. Jeg tror der var to eller tre at vælge mellem, som mønsterfarve, men vist kun den lyse grå, der kontrastmæssigt virkede fornuftig. 

Jeg købte alt det brune og alt det grå. Jeg vidste jeg ville strikke mønsterstrik, havde en ide om et mønster af Unwind Knitwear, uden at have lagt mig fast på noget. I virkeligheden ret diffuse tanker om hvor jeg ville hen. 

Det var egentlig et andet mønster jeg havde set for mig, men da tiden kom, jeg var klar og opskriften skulle købes, var valget lettere end forventet. 

Jeg slog op til Antique Filigree som det tiende projekt i udfordringen med de tolv opslag mellem jul og ultimo januar. 

Den har været færdig længe. Som i et par måneder. Jeg har brugt den, ikke meget, for varmen har været for varm, og det tog lang tid, før jeg fik taget billeder. Det plejer at være Emilie, der tager billeder, men siden hun flyttede til Fyn, er det ikke så let længere. 

Jeg pakkede den ned, da vi tog på sommerferie, og forventede at få hende til at tage en flok billeder, da vi mødtes i Odense. Hun var sådan set også klar. Det blev bare aldrig til noget, og det blev i stedet Anders, der trykkede på udløserknappen, midt på gaden foran H. C. Andersens hus. Det gjorde han faktisk meget godt. 

Design: Antique Filigree af Unwind Knitwear.

Garn: Biches & Bûches Le Petit Lambswool i farverne Light Brown og Light Green Grey.

Jeg brugte i alt 271 gram. Ca. 179 gram af bundfarven og 80 gram af mønsterfarven.

Pinde: 2,5 mm til ribberne i ærmer og hals. 3,25 til selve trøjen og ribberne i bunden. 

Størrelse: I forsøget på at ramme størrelse 3, strikkede jeg efter maskeantallet til størrelse 2, og længden på størrelse 3.

Bemærkninger: Jeg kunne med en p 3 mm ramme en strikkefasthed på 21 masker - opskriften siger 26. Det kan jeg ikke. Hvorfor jeg tog en beslutning om at strikke på p 3,25 er jeg ikke helt sikker på. Eller jeg havde en ide om at mønsterstrikken ville have godt af en lidt større pind. I sidste ende betød det at den blev lidt længere end jeg egentlig gerne ville have haft den. 

I første omgang strikkede jeg lige efter opskriften, jeg lukkede af forneden og nåede et stykke ned ad det første ærme, før jeg anerkendte det jeg godt vidste; At enhver strik sidder bedre på mig, når jeg flytter en del af maskerne fra ryggen til ærmerne. 

Altså endte jeg med at trævle op til delingen af ærer og krop. Jeg flyttede 20 masker fra ryggen til ærmerne.

Jeg havde stadig brug for den fulde bredde af kroppen ned mod hoften og med 20 færre masker rundt om kroppen, manglede jeg maskerne, for at kunne gentage mønstret hele vejen rundt. Det afhjalp jeg ved at tage ud i sidesømmen på hver 6. pind. Indtil mønstergentagelsen passede hele vejen rundt, skar jeg i mønstret ved sidesømmen. 

Oprindeligt skulle ærmerne have indeholdt en ekstra smallere mønsterrapport, men med de 10 ekstra masker på hver ærme, passede den fulde mønstrerapport hele vejen rundt. Jeg strikkede ærmerne lige ned, fordi jeg godt kan lide de vide ærmer. Også selvom de kan se lidt store ud.

Da jeg nåede slutningen på mønsterstrikken på kroppen, var jeg klar til at lukke af. Opskriften bød både på mere længde og en kurvning af bunde, så den blev længere bagtil. Jeg synes den var lang nok, strikkede 5 omgange, for at give lidt luft til mønstret, inden jeg strikkede rib og lukkede af. 

Både ribben i bunden og på ærmerne skulle have været bredere. Jeg valgte at give dem samme bredde som halskanten.

Det er lækkert garn, den er skøn at have på og varmer fantastisk. Men om garnet er mere lækkert end andre garner af samme type og om det bør koste så meget som de tydeligvis gør. Det er jeg ikke sikker på.

Vi du se flere billeder af trøjen, kan den ses på Ravelry.

Fiberfolk i Roskilde

 

Bettina og jeg havde aftalt at mødes og tage til Roskilde i går. Tiden var lidt presset, for Bettina skulle videre til fødselsdag, så vi var der tidligt og endte med at stå i kø. Vejret var skønt, alle var glade, og det var vildt så mange, der var mødt frem. 

Jeg havde ikke de store planer. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at jeg som sådan skulle have noget. Måske nogle minier til det tæppe jeg gerne vil strikke næste år, og samler ind til. Jeg kunne også kigge efter noget lyst uld, som bundfarve til den trøje, jeg ikke ved hvordan skal se ud, men som jeg har en kontrastfarve liggende til herhjemme. 

Jeg købte minier, den lyse uld lod jeg ligge. Når tiden kommer, er det nemt at finde. 

Vi gik en runde, Bettina havde en plan og fandt det hun skulle bruge. Vi endte hos A knitters World, og jeg aede minkgarnet mere end en gang. Måske var det her det gik galt, for jeg tog en beslutning, købte to fed, uden en reel plan, bare fordi jeg længe har tænkt ... At en eller anden dag... Og da Bettina kørte videre til fødselsdag, og jeg var alene, var de ligesom at det der med at en dag, tog overhånd. 

Jeg endte med at købe det hele, alt det jeg har kigget på mange gange, og altid udskudt. For jeg kan, jeg undlod at overveje priser og besluttede til sidst at nu skulle jeg hjem, inden jeg fik flere gode ideer. 

Selvom jeg købte rigeligt - og i min optik temmelig meget - har jeg ikke overskredet mit garnregnskab. Jeg har brugt rigtig meget fra lageret i år, og det er jo skønt. Altså er der stadig rigelig plads til nye indkøb. (Ikke at jeg har et behov lige nu)

Jeg synes det var større end sidste år. Der var et bredt udvalg af boder og ting til slag. Alle var glade, jeg mødte Christel, det er altid skønt, og det var bare hyggeligt at gå rundt.

Jeg gik tilbage til stationen, delvis gennem parken ved Roskilde Ring og endte med at sætte mig ned på fortovet og tage billeder af alle indkøbene. 

Hjemme kunne jeg ikke lade være med at slå op til lysgoplen, som jeg har en plan om skal blive til flere og hænge i mit nye soveværelse - når det bliver færdigt. Lige nu går det lidt langsomt.

Og for at vise rovet:

Ud over minkgarnet købte jeg også minier, i farver jeg kan lide. 

Hos Wool Collective havde de en mængde afstemte minier i pakker med afstemte farver, Jeg kiggede på de grønne, og jeg kiggede på de blå, men endte med en pakke med nuancer af både blå, grøn og lilla. Det er de farver jeg altid hælder mod. 

West Wooly havde også afstemte farver, men i mere støvede toner. Hun havde flere sæt, nogle med meget lyserød og nogen med mindre. Jeg fandt et sæt jeg god kunne lide og tog dem med hjem. 

Slutteligt synes jeg igen og igen at folkene fra Litauiske Apmezga er vildt gode til at farve dybe lækre farver. Og når de havde en væg med udvalgte minier, var det let at vælge nogle stykker og føje dem til samlingen.

Det sidste garnrelaterede fandt jeg hos By Kiillerich, der havde spindefibre med. De lilla fibre cirklede jeg om, inden jeg besluttede at jeg har ledt flere steder, og de passer til de fibre jeg havde med hjem fra Barcelona sidste år, og som mangler en makker. Dengang troede jeg, at jeg kunne finde tre forskellige indfravninger fra tre forskellige farvere og samle det til et garn, jeg har en plan om skal være mønsterfarven i en Pressed Flowers. Om det bliver det, ved jeg ikke, men nu har jeg tre forskellige fibre fra tre forskellige farvere. Og en dag går jeg nok også i gang med at spinde det.

Ud over garn kom der også andet i min kurv. Om det er tilbehør, eller i en hel anden boldgade, er jeg ikke helt sikker på, men her stak det måske en lille smule af.

Hos LIBE.KBH hang lysgopler. Jeg så dem først hos Amrit, og siden jeg begyndte at renovere Emilies værelse - det mangler stadig en del - har jeg tænkt at det kunne være så fint med tre gopler hængende i nærheden af sengen. Når jeg kører hjem fra studie, kommer jeg lige forbi Amrit, og ser dem i vinduet, men altid på et tidspunkt hvor der er lukket. Nu var de her, og jeg besluttede at tage en af dem med hjem. De to næste tænker jeg at købe materialer til i samlesæt, for der var ikke andre farver, end den ene, der passer til mine tanker om hvordan de skal se ud.

Jeg var ikke sen til at slå op, da jeg nåede hjem. Inden jeg gik i seng var den færdig, og Anders synes den er ret cool, og kunne også godt se tre for sig. 

Ved Strikkefabrikken får jeg altid lyst til at gå hjem  og sy projekttasker. De havde en ny model, en lille kurveagtig taske, som jeg cirklede lidt om, men som altid også tænker at jeg kan selv. Da det gik op for mig, at den findes som et kit, til en noget anden pris, slog jeg til. Jeg er ikke helt sikker på om jeg måske udskrifter stoffet, og jeg har også allerede en plan for at ændre lidt på den. 

Jeg kunne godt have sat mig og syet, da jeg nåede hjem, men det må vente. Der er nemlig ikke plads ved bordet, så længe nyt soveværelse ikke er færdigt og sengen fylder hele lejligheden. Det er også helt fint. Det kommer og jeg kan mærke en spirende lyst til at sy igen.

Slutteligt var der maskemarkørerne. Jeg stopper altid ved Triknitty. Mine yndlingsmarkører er helt klart de små perlemarkører. Jeg købte de første hos The Corner of Craft i England, men siden Brexit, har jeg opgivet at handle på den anden side af kanalen og cirka samtidig dukkede Trine op med sine markører. Jeg er stadig ret vild med Hannahs markører og måske sender jeg en ordre af sted en dag. Måske. 

Jeg valgte en en isvaffel og en and, fordi jeg ikke kunne vælge. 

Hos Mit Strikkeeventyr sælger de markører med fine sten. Dem har jeg kigget på mange gange, men altid endt med at lige. Nu besluttede jeg at det kunne være nok, fandt et sæt med skønne grønne farver og er spændt på de ret store ringe, de sidder i. Jeg har en oplevelse af at større ringe på markørerne passer mig godt. Men er de for store? Det må komme an på en prøve.

Jeg synes jeg købte meget. Jeg tror aldrig jeg er kommet af sted med så meget fra en garnnøglefestival. Jeg har ikke dårlig samvittighed, jeg tog t valg og selvom jeg nok ikke havde brug for ret meget af det, er jeg stadig glad for det hele. 

Jeg tror ikke der er flere garnarrangementer i løbet af i år.
Og det var var vist også rigeligt. 

De Hemmelige Haver

 

Anders havde været rundt i byen, og fortalte om en park og et område han havde fundet. Jeg kiggede på maps, for at se hvor det egentlig var han havde været henne. 

Lige ved siden af, fandt jeg et sted, der hedder De hemmelige haver. Hvad mon det var for noget? Inden vi så os om, var vi på vej ud ad døren, for at gå på opdagelse.

De Hemmelige Haver er et område, der længe har fået lov at passe sig selv, og derfor er tilgroet, hyggelig og fyldt med frugttræer og -buske, som man gerne må spise af. Som en del af et projekt med midler fra Nordeafonden, i forhold til at komme tættere på åen, er der ryddet, og anlagt stier, så offentligheden kan komme til. 

Man skal vide det er der, måske derfor navnet. Adgangen er gennem en indkørsel i et villakvarter, der ikke ser ud som noget alle må betræde. Men det må man altså godt. 

Haverne hænger sammen med et stisystem, der bliver ved, og området er meget større, end man lige skulle tro. Der står bænke og der er anlagt et lille bålsted og mellem alt det grønne. Når man står der tæt på åen i et eventyrligt område, forsvinder byens lyde og man kan forledes til at tro, at man er langt væk fra alt og alle. 

Vi var ikke helt færdige med det der, med at gå på opdagelse, da vi kom ud fra haverne igen. Altså daskede vi lidt rundt i byen, indtil ideen om at finde drinks, på den sidste aften i Odense, opstod. 

Vi endte på Papas Papbar. Et helt igennem fantastisk sted. En brætspilscafe, med alle de spil du kan forestille dig. Rummet var fyldt med spillende gæster, dre havde bredt mere eller mindre komplicerede spil ud på bordene. Vi bestilte drinks, lånte et sæt Backgammon, og satte os udenfor.

Da jeg havde banket Anders 5-1, (jeg ved ikke lige hvad der skete), mente han at nu var det nok. Vi pakkede os sammen og gik tilbage mod den lille lejlighed bag Eventyrhaven. Da vi vågnede næste morgen, var det tid til at sige farvel til Odense og sætte kursen mod nye eventyr.