masker på en søndag - Uge 41

 

Ugen kort:

• Det har været en skøn uge.
• På skolen havde vi trivselsuge, lavede teamsbuilding og samarbejde på tredje årgang.
• Fredag blev sluttet af med motionsdag.
• Jeg mødtes med studiegruppen og lavede et par gode aftaler i forhold til den kommende opgave, der skal afleveres lige om lidt.
• Det lykkedes mig at tage af sted til fem timers studie uden strikketøj. Jeg panikkøbte garn og pinde i Føtex, og en flok karklude til en kommende fødselsdag er nu på vej. 
• Mandagsstudie betyder at jeg kan køre forbi Sille på vej hjem. Hun var alene uden Rose, vi spiste aftensmad og ordnede hele verdenssituationen, inden vi skiltes igen. 
• Jeg var med badedamerne i Brøndby havn. Det er et fint sted at bade. Det er koldt, men det er også skønt. 
• I årgangsteamet gik vi ud og spiste. Det var også skønt. 
• Jeg uddelte standpunktskarakterer til valgfagsholdet. Jeg tror aldrig jeg bliver glad for den del af mit arbejde, og må konstatere at vi er nødt til at tale sammen igen. Jeg har prøvet, føler mig ikke hørt med det resultat at jeg bliver undergravet.
• Jeg holdt møde med min praktikvejleder og lagde gode planer. 
• Det er smukt, når størstedelen af skolen synger fælles morgensang. 
• Efterårsferien er sat i gang. Jeg har ikke de store planer, men har alligevel en følelse af at ugen hurtigt får ben at gå på. 
• Jeg brugte lørdag sammen med Bettina, strik og gode snakke. 
• Jeg har hentet Oscar der nu ligger og sover. I morgen skal vi i Tivoli.

Læse:

Det tog tid før jeg begyndte at synes om Døden mellem linjerne. Jeg-fortælleren er åbenbart ikke min forestrukne. Samtidig synes jeg der var voldsomt irriterende at jeg-fortællernen var en veninde til den myrdede og ikke politiet. 

Men så skiftede fortælleren. Til politikommisæren, der gennemlevede de samme øjeblikke. Senere dukkede endnu en person op som fortæller. Det gør noget ved historien, som jeg må erkende at jeg godt kan lide. Og da veninden igen dukkede op som hovedpersonen, var det helt i orden. 

Der er mange spørgsmål, mange muligheder og endnu et lig. 

Strikke:

Som en del af årets udfordring, de tolv projekter, jeg slog op til i tiden mellem jul og slut januar, er sweateren til Anders mit smertensbarn. I reel betydning.

Garnet er lækkert, men voldsomt hårdt ved mine håndled. Jeg er ikke nået langt, den bliver flot, men bliver den færdig. 

Sikkert ikke i år. Og mens den har henslæbt livet og et par gange forsøgt genoplivet, er jeg måske nået dertil hvor den for alvor rykker. 

I løbet af de sidste halvanden uge, har jeg strikket på den hver dag. Bare to omgange. Det kan håndledet klare. Nogen gange to omgange et par gange om dagen. Med lange pauser mellem. Så bliver det alligevel til noget. 

Det går ikke hurtigt, men det går. Lige nu mangler jeg omkring fem centimeter, inden ærmegabet - jeg strikker nedefra og op. Jeg bilder mig ind, at når ærmegabet kan lukkes af og for og bag skal strikkes hver for sig, vil det hele gå meget hurtigere. At de kortere længder, gør projektet hurtigere. 

Jeg er ikke overbevist om at det er rigtigt. Men følelsen kan være virkelig. Og det er vigtigt. 

Så jeg lader naiviteten råde og strikker videre i korte intervaller. 

For jeg gider så godt at den bliver til noget.

Broderi på en søndag - Uge 40

 

Ugen kort:

• DSA er et meget lille fag. Efter tre undervisningsgange er vi halvvejs. Jeg vil have mere. Jeg synes der er alt for få timer. 
• Matematik er et langt større fag, men ikke mindre spændende. Vi blev præsenteret for Tages Kvadrat - en vildt sjov opgave. 
• Jeg er så stolt af mine matematikelever. De havde bare styr på det hele. Jeg sendte dem til weekend med en hjemmeopgave, der havde udgangspunkt i DSA-undervisningen, og kræver at de hjemme taler sammen med deres forældre på det sprog de taler hjemme. Jeg er spændt på hvad de kommer tilbage med. 
• Jeg hentede Oscar. jeg havde lovet han måtte komme i bad. Han var klar. Da vi endelig kunne pakke sammen og køre hjem, faldt kæden af hans cykel. Han gad ikke gå, jeg gad ikke olie på fingererne. Altså trak jeg og Oscar hang fast i min cykel. Det virkede. 
• Det er ved at være tid til standpunktskarakterer. Jeg synes det er svært. men har stadig nogle dage. 
• Jeg forstår ikke helt at støvsugere, der skal tømmes hele tiden, over en skraldespand, med en sky af støv til følge, kan betyde mindre støv, på et værksted...
•  Vi holdt årets første reflekterende teammøde. Jeg skal forestille at være mødeleder og havde forberedt mig til, noget jeg synes var både fluffy og kedeligt. Trods vigtigt nok. Vi skal gennem en kompetencepakke i forbindelse med inklusion. Jeg har kigget fremad og de næste moduler ser meget mere spændende og vedkommende ud. Vi kom gennem, fik lavet nogle gode aftaler. Men resten af teamet var heller ikke imponerede. 
• Jeg pakkede til weekenden, Berit kom forbi med bilen, vi kørte ud og købte ind til morgenmad i weekenden og hun fik min kuffert med, da hun kørte hjem. 
• Fredag blev jeg hentet på skolen, efter arbejde, til den skønneste weekend i et lejet sommerhus, sammen med de skønneste af de skønne. 

Læse:

Jeg læser stadig i Døden mellem linjerne. Jeg er stadig ikke rigtig overbevist om jeg gider fortsætte. Jeg håber stadig den bliver bedre. 

Jeg forstår ikke konceptet. Det skulle være første del i en serie om en kriminaloverbetjent. Hvorfor bliver vi så ved med at følge en underviser? I jeg-form. Jeg forstår det ikke. 

Men der er sket et mord, og Kriminaloverbetjenten skal undersøge det.

Vi har bare kun mødt hende kort to gange. 

Brodere:

Husbyggeriet vokser, men holder også pause. Jeg er i gang med september, de første huse er færdige, en hel del mangler. Oktober er slet ikke på tegnebrættet. 

Det er stadig sjovt at se husene vokse og gro. Det er vildt at se farvespillet, der nærmer sig de køligere toner. Men jeg har ikke den samme tid til at sy, som jeg havde tidligere. 

Dels er jeg træt, når jeg kommer hjem. Dels bliver det tidligere mørkt. 

I ugen der gik fandt jeg et par forstørrelsesbriller. De er et hit. De er grimme, de er tunge. Men jeg kan heldigvis ikke se mig selv, og at de virker er altid godt. 

Jeg har ikke travlt. Jeg har erkendt at det er et projekt, der tager tid. Det bliver færdigt, når det bliver færdigt. Færdigt skal det nok blive - det er jeg slet ikke i tvivl  

Tøsetur

 

Det er længe siden vi planlagde, og længe vi har glædet os. En weekend med tøserne er altid godt.

Men hvor skulle vi hen? Berit fandt et sommerhus i Nordsjælland, og inden jeg så mig om havde jeg lejet det. Et skønt hus med charme, stemning og plads til os alle sammen. Det har været en fantastisk weekend. 

Berit og jeg mødtes allerede torsdag og købte ind til morgenmaden. Frokost skulle vi nok finde og aftensmaden havde Anja med til fredag - og nok til lørdag. Anjas have bugner stadig og hun formåede at tilberede til måltid, stort set alene med ingredienser fra egen avl. Det var godt. 

Da fredagen var slut, holdt Berit og ventede uden foran skolen, med min kuffert i bagagerummet. Kursen blev sat mod Hornsherred og Rørvig, hvor vi i den grad var klar til tøsehygge. Vi nåede først frem, senere dukkede Lotte, Louise og Anja op. Vi gik en tur til standen og nød solnedgangen inden aftensmaden. 

Jeg spurgte og Louise sagde ja. Lørdag morgen kørte vi til Rørvig havn, fandt Helårsbadernes stamsted og hoppede i havnen. Trappen var glat, vejret var vådt og blæsende og vandet var koldt. Alligevel var det en god oplevelse. kan jeg mon blive ved? 

Vi var ellers ved at give op. Først var planen stranden, men der var fyldt med brandmænd. Da vi sad i bilen og kiggede ud på vildskaben, regnen, blæsten og de høje bølger, nåede vi at tale for og imod. Men Helårsbadernes lille ponton ligger inde i havnen, og selvom den ikke var for os, var der mulighed for at stige ned i vandet og komme op igen lige ved siden af. Vandet var næsten helt stille og Louise synes jeg var ret sej af en nybegynder at være - hun bader i sit isbad året rundt.

Efter morgenmaden kørte Lotte hjem til en dobbeltfødselsdag og vi andre tog på oplevelse. Vi startede i Havnsø, hvor Berit gerne ville kigge indenfor i Havneskuret. Jeg kom derfra med en ny kurv.  

Derfra kørte vi tilbage mod Nykøbing Sj og Det Vilde Spinderi. Det var spændende at se alle de fine gamle maskiner i aktion. Igen kunne jeg ikke gå uden noget, og købte kæmmet spelsau-uld. Jeg tænker det skal gennem rokken, men venter til efterårsferien - mindst - for jeg er ikke sikker på om anklen er helt klar til pedaltrædning. 

De to der var i spinderiet, da vi kom fortalte glade og gerne om processer og fibre. Jeg lærte ikke noget nyt, men synes bare det hele var vildt spændende. Jeg havde en håndspundet trøje på, og fik anerkendende blikke, da de andre fortalte at jeg havde spundet garnet selv. 

Lige i nærheden ligger Nygårdens Gårdbutik. Det var en blandet oplevelse. Der er mange fine ting, men det er lidt for pænt og ens og dyrt. 

Vi kørte tilbage med fisk fra Havnsø til aftensmaden. Anja havde spil med, det var en god ide. 

Søndag måtte Louise tidligere af sted, og til dans. Vi andre havde god tid, fik pakket, ryddet og vasket af, inden vi låste, afleverede nøglen og kørte videre. Vi startede på havnen i Rørvig, hvorfra Berit gerne ville have fisk med hjem, inden vi fortsatte til den Gode Butik. Det er en oplevelse. Alt muligt lækkert og gammelt. Der er hele tiden nyt at kigge på, og jeg kunne godt have lyst til at tage det hele med hjem. Vi lod det hele blive. 

Jeg kiggede ellers efter væve eller spinderedskaber. 

Med to biler og hver vores destination, krammede vi farvel til Anja, satte os til rette og kørte hjemad. Det har været den skønneste weekend. 

Det er altid godt at være sammen med de tossede tøser.