Masker på en torsdag - Uge 21

 

Ugen kort:

• Det er efterhånden længe siden ugen hed 21. Men billederne er taget, så jeg synes der skal være plads.
• Studieåret blev afsluttet med tur til en lærerhave, med hygge, grill og indlagte matematikopgaver. Det var vildt hyggeligt. 
• Jeg havde lovet mig selv væk som vikar, tilbød endnu et par vikartimer og måtte sige ja til en hel dag samme med både værksted- og køkkenhold. Der var engang jeg synes vikartimer var forfærdelige, selvom det er egne klasser. Jeg må erkende at sådan har jeg det ikke længere.
• Ugen gik med tanker og senere klapren i tasterne til den eksamensopgave, der stod for døren og skulle afleveres. Søndag aften gik jeg i seng med vished om at nu kunne jeg ikke gøre meget mere. Men også at en gennemlæsning og sikring af henvisninger og litteraturliste, ville gøre godt efter en god nats søvn. 
• Torsdag var uden undervisning, og jeg kunne derfor køre omkring min mor, og snakke et par timer. Vi fik styr på den kommende tur til Nyborg på lørdag.
• På volden ligger nedfaldsgrene, der er gode at lave bøjler af. Jeg havde lovet en af drengene at hente grene. Jeg stillede dem i kælderen, i en naiv tro på at de sagtens kunne få lov at stå. Da jeg skulle bruge dem, var de væk. Æv!

EDIT: 

I stedet for at have styr på nye billeder, lykkedes det mig at genbruge sidste uges billeder. (Ikke så underligt, jeg undrede mig over ikke at være kommet længere...). Det retter jeg op på nu - en hel uge for sent. Det siger måske noget om, hvor hektisk denne uge har været - selvom det ikke har føltes sådan. Mere om det senere.

Bogen er den samme, det er udelukkende billeder og tekst til strik, der ændres. 

Læse:

Den sidste bog i serien om Niels Oxen bygger direkte oven på den foregående. Måske er det derfor den er mere lige på og hårdt, i stedet for først at skulle finde vej til historien. Den er lettere læst og jeg vender side efter side. 

Franck og Oxen er på jagt efter bagmændene fra forrige bog. PET lægger sagen ned, men vil de finde sig i det? Og hvilken interesse har CIA i samme historie?

I baggrunden findes stadig Mossman, den tidligere PET-chef, som har nedsat sig som konsulent. De to sager har tråde til hinanden, men hvordan hænger de sammen?

Jeg kan mærke det irriterer mig at alle kapitler starter med han eller hun, uden at fortælle hvem. Der kan gå en halv side før der kommer et clue. Det irriterer mig ikke nok til at stoppe med at læse.  

Strikke:

Sidste år var jeg heldig at vinde en projekttaske syet af Marianne, fra Marius Hygge. Marianne sendte en bunke små 10-grams nøgler med, og en plan, der aldrig rigtig blev til noget bankede på. 

Nu har jeg brug for en gave, til et ganske særligt menneske, jeg har lært at kende gennem det seneste år. Color palette Socks synes en god ide, og jeg har fundet de små nøgler fra Marianne. 

Det hvide garn, er helt almindeligt kedeligt strømpegarn fra Føtex, som passer til projektet. Det er hyggeligt at vælge den næste farve, fra en bunke farver, jeg aldrig ville have valgt.

De er hurtigt strikkede. Jeg strikker begge strømper - lidt på den ene, lidt på den anden - så ender færdige cirka samtidige. 

Sokker med snoninger #1

 

Anders er glad for sokker. Her skal sokker forståes som beklædning til fødderne strikket af tykt garn - jeg bruger dobbelt strømpegarn. 

Han er også glad for lange skafter og snoninger. 

Med mellemrum strikker jeg en bunke sokker til ham, og med mellemrum slider han dem i smadder. Ind imellem forsøger jeg at stoppe dem, men de ender tit med at være slidt i en grad, hvor det klart er nemmere at strikke nye. 

I en lang periode har jeg strikket strømper til ham. Her skal strømper forståes som beklædning til fødderne strikket af tyndt garn - jeg bruger en tråd strømpegarn. Jeg skelner ikke mellem lange eller korte skafter, og Anders er som før nævnt glad for lange skafter. Det er uanset om det er sokker eller strømper. 

På et tidspunkt lige efter nytår, blev det tydeligt at han havde brug for en ny bunke. Jeg havde andet på pindene, specielt de der tolv projekter, der blev slået op til i løbet af de tolv juledage og hele januar. Som vi fik snakket om det, viste det sig at han er glad for strømper og synes de er lækre og fine. Men han vil hellere have sokker. 

Så skal han selvfølgelig have sokker. 

Anders bruger sine sokker - og strømper - hele året. Han har dem i sko og støvler, inde og ude. De bliver brugt, og derfor også slidt. Selvom det er ærgerligt de bliver slidt, er der også noget fedt ved at lave noget, der i den grad bliver brugt. 

Det er helt klart med til at fremme lysten til mere. 

Sokker kræver mere garn end strømper, specielt når de både skal være lange og have snoninger. Derfor strikker jeg oftest sokker til Anders af kommercielt strømpegarn. Jeg er ikke så glad for selvstribende strømpegarn, især ikke når det bliver for stribet. Men der er heldigvis andre muligheder.

Dengang det stadig var koldt, jeg havde været hos Bettina i Frederikssund, skulle hjem, og toget endnu ikke var kommet, gik jeg en tur i Kvickly for at holde varmen. De havde tilbud på det gode strømpegarn, der er lidt tykkere end normalen, og inden jeg så mig om, havde jeg tre forskellige farver i kurven. Tre nøgler af hver. 

Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kunne regne ud, at tre nøgler ikke ville være nok. Måske tænkte jeg bare ikke. Normalt kan jeg strikke et par sokker med snoninger og lange skafter af tre nøgler kommercielt strømpegarn med en løbelængde på 220 meter pr 50 gram. Det var nok det jeg holdt fast i. Her er bare kun en løbelængde på 150 meter pr 50 gram. Så er tre nøgler ikke nok. 

Jeg slog op til det første par og måtte undervejs erkende at det slet ikke var nok. I en mere hjemlig Kvickly fandt jeg mere garn, ikke samme indfarvning, men det er tæt nok på, og med to tråde, kan det kombineres.

Det første par har været færdigt længe. Det andet et stykke tid. Det tredje er stadig på pindene. 

Design: Strømper. Jeg har ikke brugt en opskrift, bare erfaring efter mange, mange sokker.

Garn: Lane Cervinia Strømpegarn i en sandfarvet - farvenummer 186074. Garnet løber 150 meter pr 50 gram.

Jeg har strikket med to tråde og endte med et forbrug på 217 gram.

Pinde: jeg strikker på strømpepinde, træ fraKnitPro. De er efterhånden så slidte og ru i spidserne, at jeg overvejer om det er tid at købe nye. 

Sokkerne er strikket på pind 4. Jeg bruger fire pinde, og fordeler maskerne nogenlunde jævnt over de tre, og strikker med den fjerde. 

Størrelse: Anders har en stor fod - cirka størrelse 46. Der skal en del længde til, specielt når der samtidig skal høje skafter med også. 

Bemærkninger: Jeg slår 48 masker op til et par sokker i dobbelt strømpegarn til Anders. Det gjorde jeg også selvom garnet var en smule tykkere end det almene strømpegarn.

Jeg brugte snoning nummer 33 fra Knitted Cabled Source Book, og modificerede den en smule. Der var et stykke uden snoning, det sprang jeg over. 

Når jeg strikker snoninger tager jeg et par ekstra masker ud, for at kompensere for sammentrækningen af snoningerne. Jeg lod to masker blive til fire, midt i snoningen, da den startede. Da jeg sluttede snoningerne, både for og bag, strikkede jeg de fire masker sammen til to igen. 

Jeg strikkede snoning på både for og bagside. 

Ved hælen stopper jeg snoningen og længden af skaftet bliver bestemt at hvor det er pænest at afslutte snoningen. 

Jeg strikker hælflap over halvdelen af maskerne - 24 masker. De 3 yderste masker strikker jeg ret, resten i rib - 2-2 som ribben øverst. 

Vendingen strikker jeg, så første vending ligger i 2 retmasker. Jeg har ikke nogen god grund til det, jeg synes det er pænt.

Jeg strikker hælflappen 10 retriller lang og samler 11 masker op. Den 11. maske samler jeg op i overgangen mellem forside og hælflap.

Jeg strikker kile på underfodens masker, til der igen er 24 masker under fødderne. Jeg tager ind på hver anden omgang. 

Når foden passer i længden - ca 5 cm før hele fodens længde, sørger jeg igen for at strikke sammen i snoningen, så jeg igen har 24 masker over foden og strikker en båndtå.

Anders siger de er skønne, og skyndte sig at tage dem i brug, da vi i lørdags, i cirka 20 graders varme, havde taget billeder af dem.

Vil du se flere billeder af sokkerne, kan de ses på Ravelry.

Masker på en søndag - Uge 20

 

Ugen kort:

• Efter at have afleveret en stor matematikopgave med en følelse af at have styr på det med opgaveskrivning, var det noget af en maveplasker at sætte mig med eksamensopgaven og opdage at jeg overhovedet ikke havde styr på det.
• Efter en uge uden opgaveskrivning, faldt tingene pludselig på plads, og jeg har igen en følelse af at have styr på det. 
• Josefine har købt hus, Emilie regner med at flytte med. Det er langt ude på landet, på Fyn. Nøglen blev hentet i tirsdags, og jeg fik et videoopkald midt i undervisningen. Der er en skøn udsigt. Det er så langt ude på landet, at der kun er udsigt.
• Skolen med skolebestyrelsen i spidsen inviterede til foredrag. Sjette klasse fik mulighed for kagesalg og overskuddet til klassekassen. I løbet af ugen er madkundskabstimerne gået til kagebagning. Der blev bagt til den store guldmedalje, og hold op hvor var de gode. Der blev heldigvis også solgt godt af kagerne. 
• Oscar og jeg hyggede med lidt for meget skærm og sjov, inden vi kørte hjem inden sengetid. 
• Fredag sagde 9. klasse farvel til skolen efter ti års skolegang. De lavede god underholdning, havde en fest med vandkamp i det gode vejr og vandt vistnok fodboldkampen mod lærerne. De blev klappet ud med flagalle og behandlet som superstjerner. 
• Jeg lovede at deltage i et vigtigt møde, og der blev lavet gode aftaler. Vi gik med en følelse af at der blev lyttet. 
• Weekenden er mest af alt gået på at lave overspring i stedet for at skrive opgave. Jeg har stadig en følelse af at der er lang tid til jeg skal aflevere. Jeg arbejder bedst under pres, og udskyder til det sidste.
• Jeg tror alligevel jeg har nået mere, end jeg vil være ved. 
• Og holder fast i at sidste øjeblik er en dårlig ide. 

Læse:

Jeg læste femte del af serien om Niels Oxen færdig, og mens historien blev mere og mere hæsblæsende, gav titlen mening. Gladiator nåede til et punkt hvor den blev lige vel fantasifuld. Den blev lidt for meget på et plan, som muligvis kan lade sig gøre i virkeligheden, men som også var lidt for ulækkert, og fik mig til at læse mindre og mindre for hver dag.

Jeg har sjette del stående. Sidste del. Dem femte endte med flere uafklarede elementer, så jeg synes jeg er nødt til at læse den sidste. 

Men så tænker jeg, at jeg har fået nok. Jens Henrik Jensen skriver fint. Til tider lidt for langtrukkent, lidt for kedeligt og jeg kan mærke det irriterer mig, at han starter hver kapitel uden at fortælle hvem der nu er i fokus. 

Strikke:

Det er længe siden Kirsten Brun begyndte at tale om magiske nøgler og følgetråd. Hun har startet en samstrik. jeg fandt rester af alt muligt frem og havde længe en tanke om at følgetråden skulle være den petroleumsfarvede cashmere, jeg fandt i Odense sidste sommer. 

Men jeg kom ikke i gang. 

Indtil det gik op for mig, at jeg ikke har lyst til at bruge den lækre cashmere i et projekt, jeg ikke er helt sikker på hvordan ender. 

Så virkede det. 

Jeg bruger sjældent silkemohair. Det sker en gang imellem, og mit lager er derfor sparsomt. Det viste sig at indeholde 82 gram. For et par år siden strikkede jeg en Lovenote af en tråd tynd alpaca og en tråd silkemohair. Dengang brugte jeg 78 gram silkemohair. Så det må kunne gøres igen. 

Jeg havde også en lille bunke tynd alpaca og sammen med en tynd merino, der har stået på hylden temmelig længe, har jeg slået op til en lovenote.

Jeg fin bundet to magiske nøgler med lange farveskift. Jeg håbede at to forskellige tråde med hvert sit farveskift ville give et mere meleret udtryk, end en enkelt farveskiftende tråd. de lange farveskift betyder selvfølgelig at der bliver striber. Men jeg kan faktisk godt lide resultatet. Foreløbig. 

Det var først senere, jeg kom i tanke om, at Malene, Charlotte og Lone har gang i en samstrik om Lovenote. 

Jeg deltager ofte kun i samstrik, når det falder sammen med noget jeg alligevel er i gang med. Eller jeg føler mig udfordret. Her er begge i spil. 

Linselus

 

Når jeg henter Oscar, køber vi somme tider ind til aftensmaden. Mest når jeg er usikker på hvad barnet vil have. Nogen gange, når jeg ikke har fået det gjort på forhånd.

Oscar vil gerne købe ind. Hans shoppegen er vel under udvikling, han viser gerne alt muligt, han forestiller sig vi skal have med hjem, og han synes det er en fest at få lov at sidde i en vogn. 

Vi er efterhånden nået dertil, hvor han godt ved jeg ikke køber legetøj til ham. Men det betyder ikke, at han ikke kan være med til at bestemme hvad vi skal have at spise. Både den rigtige mad og dessert. For selvfølgelig skal der være dessert hos farmor. 

Jeg bærer også hans taske - med fuldt overlæg - med mindre vi har købt så meget, at han er nødt til at bære den selv. Eller når jeg kører ham hjem, og jeg bærer cyklen op ad trappen, og han tager tasken. 

I forrige uge var vi omkring Centret på vej hjem. Der var sat selfiebokse op på Torvet og Oscar mente han skulle prøve dem alle sammen. Jeg mente tre måtte være nok. Det gik han med til, næsten, og nåede ind i en fjerde. 

I sidste uge kørte vi lige hjem, for al den selfiesjov og hvad vi ellers var omkring, betød at vi næsten ikke havde tid til andet end at spise, da vi endelig nåede hjem. Sådan er det nogen gange. Andre gange vil vi gerne have tid til både at hygge, læse og lege før det er tid til at køre hjem igen. 

I øjeblikket står menuen på koldskål. Det kan jeg snildt finde ud af at købe på forhånd. Og skulle han ændre mening har vi pasta i skabet. Det plejer nemlig også at være et hit.  

Solen over Damhussøen

 

Det er tydligt blevet lysere. Cykellygterne er for længst slukkede og solen står højt langt ud på aftenen. Tirsdagsaftenerne med cykelture hjem fra studie har længe været ulveblå og med lygterne tændt.

For en måned siden stoppede jeg ved Damhussøen på vej hjem, fandt kameraet frem og tog billeder af solnedgangen og den skønne blå. 

For et par uger siden gjorde jeg det samme. Da jeg igen kørte turen forbi søen, blev det pludselig tydeligt hvor meget lysere det nu er blevet.

Jeg er stadig nødt til at tænde lygterne, inden jeg når helt hjem. Men kun lige. På tirsdag har vi sidste undervisning inden sommerferien. Sådan et højere studie har lange ferier. Jeg klager ikke, og glæder mig i stedet over flere timer til forberedelse af den eksamen, der står for døren. 

Der er også stadig solnedgang, når jeg cykler hjem. Men lyset er et helt andet.

Hvis jeg husker det, stopper jeg igen på tirsdag, og dokumenterer endnu en gang inden sommeren med de lyse nætter, for alvor står for døren. 

Betræk en kurv

 

Jeg havde købt en vinballon af glas i en grim kurv af plast. Inden den ankom begyndte tanker om hvordan jeg kunne gemme kurven at rumstere i mit hoved. 

Jeg tænkte noget med at hækle, noget med farver og i første omgang noget med at hækle rundt om kurvens ribber. 

Søstrene Grene lå inde med bomuld i mange farver. Jeg købte et bredt udvalg, og blev ret hurtigt overbevist om at det med at hækle i kurven ikke lod sig gøre.

Inden jeg gik i gang med kurven hæklede jeg grydelapper til tøserne. Stangmasker og stribeforløb lå ret hurtigt lige for at gentage.

 

Jeg startede med hætten, som jeg hæklede omgang for omgang, med en masse endehæftninger til slut. 

Inden jeg for alvor kom i gang med selve kurven, hørte jeg Kirsten Brun snakke om magiske nøgler. Der var ikke langt fra tanke til handling og kurvens stribeforløb blev derfor til med vilkårlige farver, længder af garn, magiske knuder og magiske nøgler.

Design: Her er ingen opskrift, alt er besluttet undervejs.

Garn: 4/8 bomuldsgarn fra Søstrene Grene i 14 forskellige farver.

Jeg endte med et forbrug på 233 gram - langt mindre end jeg havde købt. 

Hæklenål: 3 mm

Størrelse: Kurven har en diameter i bunden på 28 cm. Den er 22 cm høj og bredere i toppen end i bunden. Omkredsen i bunden er 87 cm, mens den ved toppen er 109 cm.

Bemærkninger: Jeg brugte opskriften på grydelapperne, som udgangspunkt for antallet af masker og udtag. Det hele er hæklet udelukkende med stangmasker. 

Både hætte og kurv er hæklet efter gefühl, og endt med at være lige tilpas. 

Jeg hæklede bunden mere eller mindre ensfarvet. Da den havde en fornuftig størrelse, bugte jeg bunden som målestok for en hæklefasthed. 

Jeg lavede en udregning og tog ud med jævne mellemrum op af siderne, og måtte på et tidspunkt erkende den blev rigelig stor. Hvilket betød færre udtag. 

Jeg havde en plan om at hækle rundt om håndtagene, så den ikke kunne tages af igen. Men endte med at lave et aftageligt betræk, som med tiden kan vaskes.

Jeg lavede et par huller, der passer over håndtagene og tog ret meget ind i de første omgange efter håndtagshullerne, for at tilpasse betrækket til indersiden af kurven.

Jeg tror jeg hæklede 10 cm efter hullerne til håndtagne før jeg besluttede at nu var det stort nok.

Jeg synes at kurv med glasballon er blevet superfin. Også selvom jeg stadig er ked af, at jeg ødelagde den gamle. 

Den står så fint i hjørnet med næste års valnøddeportvin på træk.

Vil du se flere billeder af kurv og betræk, kan de ses på Ravelry. 

Vinballon

 

Det er efterhånden mange år siden jeg fik opskriften på valnøddeportvin. Cirka samtidig fandt jeg den flotteste gamle glasvinballon i en trækurv. Så var der ligesom ikke nogen vej udenom, og jeg har haft portvin stående lige siden.

Jeg kan godt lide det, jeg er bare ikke særlig god til at drikke det. Men det har vist sig som en glimrende gaveide, så jeg skal nok komme af med det.

Opskriften er så let at gå til, at man skulle tro det var løgn. Det sværeste er i virkeligheden nok at finde et valnøddetræ, og huske at gå i gang, når valnødderne er grønne.

Valnøddeportvin:

• 24 grønne valnødder - de plukkes i slut juli/start august, og skal bruges med det samme.
• 1  vaniljestang
• 75 cl  vodka - jeg bruger altid en økologisk
• 1 kg sukker
• 5 liter rødvin - jeg var glad for Irmas økologiske hverdagsvin. Nu er jeg nødt til at finde noget andet, men holder stadig på økologien.

Valnødderne hakkes midt over, vaniljestangen flækkes og begge deles hældes i et glas med låg, sammen med vodkaen. Det skal trække 5 uger. Jeg lader det stå, til jeg er klar til næste trin.

Blandingen sies og hældes i vinballonen, eller noget andet, der kan indeholde det hele. 
Sukker og vin tilsættes, og det hele skal stå og trække i 5 måneder. 

Jeg plejer at hælde på flasker omkring efterårsferien. Så er ballonen tom og årets nye blanding kan hældes i. 

I år, eller nærmere sidste år, har jeg været håbløst bagud, og var godt inde i det nye år, før jeg fik hældt den færdige portvin på flasker, gjorde vinballonen ren og skulle samle sommerens blanding, der havde trukket længe. 

Heldigvis bliver al smagen trukket ud, og så sker der ikke mere, selvom nødder står i blød meget længe. 

Jeg siede og var klar til at hælde det hele sammen, da det utænkelige skete. Jeg ødelagde glasballonen!

det var en af den slags uheld, jeg vidste ville ske en brøkdel af et sekund før det skete, alt for sent til at gøre det om. Jeg kunne bare se på min ødelagte skønhed og være temmelig ked at det.  

Heldigvis havde jeg ikke hældt noget i flasken, og endte i stedet med at hælde blandingen tilbage på glasset og sætte glasset væk igen, mens jeg overvejede næste træk.

Sådan en vintage glasballon er ikke lige til at erstatte. De koster en krig, har sjældent nogen prop eller kurv. I min søgen fandt jeg et sted med nye glasballoner pakket ind i en grim kurv af plast, og endte med at give op. 

Jeg nåede så langt at jeg gik i kælderen og hentede den plastikvinballom Anders købte for år tilbage, da vi havde nyttehave, og han troede han skulle lave vin. Den er meget stor og meget grim og låget har gemt sig. 

Da Anders kom hjem, tjekkede han også det store internet, fandt glasballonerne i plastikkurve og fik mig overbevist om at de måske ikke var så forfærdelige alligevel. De var meget meget mindre end hans store af plastik og egentlig ikke ret dyre.

Jeg bestilte en.

Inden den nåede frem begyndte tanker, om hvordan jeg kunne gemme den der kurv, at rumstere. Da den dukkede op viste det sig at halvdelen af kurven kan undlades  - og at det næppe er et objekt med stort salg - den var meget støvet.

Men stadig meget pænere end Anders' store vinballon af plastik. Og en lille smule grøn. Under al støvet.

Jeg gjorde flaske ren, og startede projekt Forvandl-en-kurv-af-plast.

Masker på en søndag - Uge 19

 

Ugen kort:

• På uddannelsesfronten afleverede jeg den sidste store matematikopgave for dette år. Efter et års uddannelse, kan jeg pludselig mærke at det med opgaveskrivning falder på plads, og jeg får styr på det.
• Jeg fik matematikopgaven tilbage med god feedback, og gode ideer til hvordan jeg kunne gøre det bedre, der hvor jeg godt selv vidste det kunne gøres bedre. 
• I årets eksamensfag blev der udtrukket en af fire problemstillinger, og jeg er klar til at skrive om projektarbejde i undervisningen. 
• Emilie har bestået teoriprøven, og venter på selve køreprøven om en måneds tid. 
• Hele sjette årgang tog på tur til Teater Vestvolden, og så Ualmindelig Almindelig. Det var en god dag. 
• Jeg hentede Oscar til hygge og mad, inden vi kørte hjem igen. Det tog tid at komme hjem, for Oscar skulle vise først det ene og så det andet. Med de nye små førskolebørn, er børnehaveklasserne flyttet til nye omgivelser.
• Jeg kørte forbi min tidligere arbejdsplads, mest for at få fat i Nana. Jeg fik svar på spørgsmål og det gik op for mig, hvor meget jeg savner det vi har sammen. Ti minutter og vi at allerede fundet på de første tre forløb til håndværk og design. 
• Der var Grøn Festival på min tidligere arbejdsplads. Mens jeg gik rundt og hilste på ind imellem, kunne jeg mærke, at det er et afsluttet kapitel og for alvor lagt bag mig. 
• Jeg mødtes med Bettina i Gentofte og spiste Afternoon Tea i Dronning Louises Tehus. Bagefter gik vi tur i Slotshaven, inden vi tog hjem igen.
• Emilie havde et ærinde i København, og kom her forbi til en eftermiddag og aftensmad, inden hun skulle hjem igen. Vi gik en tur forbi Daniel og Amalie og ønskede tillykke med fødselsdagen. Amalie fyldte år, og jeg havde strikket et par strømper. 

Læse:

Der er for alvor kommet hul på historien om dræbte veteraner og en temmelig nysgerrig politiassistent. 

Det får lysten til at læse op i gear. 

Strikke:

Anders mangler tykke sokker, og jeg har besluttet at strikke en bunke. Alle med en snoning fra Knitted Cabled Source Book. Foreløbig er jeg i gang med par nummer tre. Hvor langt det indkøbte garn rækker, er jeg ikke helt sikker på.

Men jeg er ret sikker på, der er mindst to par endnu.