Masker på en søndag - Uge 20

 

Ugen kort:

• Efter at have afleveret en stor matematikopgave med en følelse af at have styr på det med opgaveskrivning, var det noget af en maveplasker at sætte mig med eksamensopgaven og opdage at jeg overhovedet ikke havde styr på det.
• Efter en uge uden opgaveskrivning, faldt tingene pludselig på plads, og jeg har igen en følelse af at have styr på det. 
• Josefine har købt hus, Emilie regner med at flytte med. Det er langt ude på landet, på Fyn. Nøglen blev hentet i tirsdags, og jeg fik et videoopkald midt i undervisningen. Der er en skøn udsigt. Det er så langt ude på landet, at der kun er udsigt.
• Skolen med skolebestyrelsen i spidsen inviterede til foredrag. Sjette klasse fik mulighed for kagesalg og overskuddet til klassekassen. I løbet af ugen er madkundskabstimerne gået til kagebagning. Der blev bagt til den store guldmedalje, og hold op hvor var de gode. Der blev heldigvis også solgt godt af kagerne. 
• Oscar og jeg hyggede med lidt for meget skærm og sjov, inden vi kørte hjem inden sengetid. 
• Fredag sagde 9. klasse farvel til skolen efter ti års skolegang. De lavede god underholdning, havde en fest med vandkamp i det gode vejr og vandt vistnok fodboldkampen mod lærerne. De blev klappet ud med flagalle og behandlet som superstjerner. 
• Jeg lovede at deltage i et vigtigt møde, og der blev lavet gode aftaler. Vi gik med en følelse af at der blev lyttet. 
• Weekenden er mest af alt gået på at lave overspring i stedet for at skrive opgave. Jeg har stadig en følelse af at der er lang tid til jeg skal aflevere. Jeg arbejder bedst under pres, og udskyder til det sidste.
• Jeg tror alligevel jeg har nået mere, end jeg vil være ved. 
• Og holder fast i at sidste øjeblik er en dårlig ide. 

Læse:

Jeg læste femte del af serien om Niels Oxen færdig, og mens historien blev mere og mere hæsblæsende, gav titlen mening. Gladiator nåede til et punkt hvor den blev lige vel fantasifuld. Den blev lidt for meget på et plan, som muligvis kan lade sig gøre i virkeligheden, men som også var lidt for ulækkert, og fik mig til at læse mindre og mindre for hver dag.

Jeg har sjette del stående. Sidste del. Dem femte endte med flere uafklarede elementer, så jeg synes jeg er nødt til at læse den sidste. 

Men så tænker jeg, at jeg har fået nok. Jens Henrik Jensen skriver fint. Til tider lidt for langtrukkent, lidt for kedeligt og jeg kan mærke det irriterer mig, at han starter hver kapitel uden at fortælle hvem der nu er i fokus. 

Strikke:

Det er længe siden Kirsten Brun begyndte at tale om magiske nøgler og følgetråd. Hun har startet en samstrik. jeg fandt rester af alt muligt frem og havde længe en tanke om at følgetråden skulle være den petroleumsfarvede cashmere, jeg fandt i Odense sidste sommer. 

Men jeg kom ikke i gang. 

Indtil det gik op for mig, at jeg ikke har lyst til at bruge den lækre cashmere i et projekt, jeg ikke er helt sikker på hvordan ender. 

Så virkede det. 

Jeg bruger sjældent silkemohair. Det sker en gang imellem, og mit lager er derfor sparsomt. Det viste sig at indeholde 82 gram. For et par år siden strikkede jeg en Lovenote af en tråd tynd alpaca og en tråd silkemohair. Dengang brugte jeg 78 gram silkemohair. Så det må kunne gøres igen. 

Jeg havde også en lille bunke tynd alpaca og sammen med en tynd merino, der har stået på hylden temmelig længe, har jeg slået op til en lovenote.

Jeg fin bundet to magiske nøgler med lange farveskift. Jeg håbede at to forskellige tråde med hvert sit farveskift ville give et mere meleret udtryk, end en enkelt farveskiftende tråd. de lange farveskift betyder selvfølgelig at der bliver striber. Men jeg kan faktisk godt lide resultatet. Foreløbig. 

Det var først senere, jeg kom i tanke om, at Malene, Charlotte og Lone har gang i en samstrik om Lovenote. 

Jeg deltager ofte kun i samstrik, når det falder sammen med noget jeg alligevel er i gang med. Eller jeg føler mig udfordret. Her er begge i spil.