Linselus

 

Når jeg henter Oscar, køber vi somme tider ind til aftensmaden. Mest når jeg er usikker på hvad barnet vil have. Nogen gange, når jeg ikke har fået det gjort på forhånd.

Oscar vil gerne købe ind. Hans shoppegen er vel under udvikling, han viser gerne alt muligt, han forestiller sig vi skal have med hjem, og han synes det er en fest at få lov at sidde i en vogn. 

Vi er efterhånden nået dertil, hvor han godt ved jeg ikke køber legetøj til ham. Men det betyder ikke, at han ikke kan være med til at bestemme hvad vi skal have at spise. Både den rigtige mad og dessert. For selvfølgelig skal der være dessert hos farmor. 

Jeg bærer også hans taske - med fuldt overlæg - med mindre vi har købt så meget, at han er nødt til at bære den selv. Eller når jeg kører ham hjem, og jeg bærer cyklen op ad trappen, og han tager tasken. 

I forrige uge var vi omkring Centret på vej hjem. Der var sat selfiebokse op på Torvet og Oscar mente han skulle prøve dem alle sammen. Jeg mente tre måtte være nok. Det gik han med til, næsten, og nåede ind i en fjerde. 

I sidste uge kørte vi lige hjem, for al den selfiesjov og hvad vi ellers var omkring, betød at vi næsten ikke havde tid til andet end at spise, da vi endelig nåede hjem. Sådan er det nogen gange. Andre gange vil vi gerne have tid til både at hygge, læse og lege før det er tid til at køre hjem igen. 

I øjeblikket står menuen på koldskål. Det kan jeg snildt finde ud af at købe på forhånd. Og skulle han ændre mening har vi pasta i skabet. Det plejer nemlig også at være et hit.