Ugen kort:
- Vinterferie.
- Jeg har slet ikke nået, alt det jeg have forestillet mig at skulle nå.
- Til gengæld har det været godt at være helt nede i gear. Det trængte jeg til.
- Aftalen med sygdomsresterne, der skulle forsvinde, holdt. Også selvom resterne forsøgte at trække ud.
- Jeg mødtes med et par af kollegatøserne til en kop kaffe - eller the - og en hyggelig snak.
- Daniel havde fødselsdag og vi lavede middag for hele den lille familie.
- Jeg hentede Oscar, der synes det var mærkeligt at blive hentet på en tirsdag. Også selvom det var fordi far havde fødselsdag.
- Jeg brugte en eftermiddag sammen med min mor. Det var skønt.
- Jeg har strikket en hel masse.
- Jeg har også ryddet op, vasket, gjort rent og lavet lektier. Jeg har fået hul på næste store opgave.
- Men mest strikket. Og sovet længe. Og nydt ikke at skulle noget.






Læse:
Parterede mænd i kummefrysere er ikke fantastisk ting. Politiet løber igen og igen panden mod muren, jeg har en fornemmelse af at vi har mødt morderen, og har også en fornemmelse af hvem det kan være. Jeg kan sagtens tage fejl.
Langt hen i bogen dukker morderens perspektiv op, i små glimt. Og at Ingrid Bergman har en viser sig også i glimt.
Jeg har skrevet mig op til næste del i serien, men det får nok vente lidt.
Hækle:
Emilie har en kollega, der venter barn. Engang var det mig, der gav hæklede dyr i gave, når familie, venner og kolleger ventede barn. Siden har det udviklet sig, og Emilie vil være med. Hun spurgte pænt, og jeg sagde ja.
Denne gang er det et nyt dyr. Eller måske er det ikke rigtigt et dyr. Jeg hækler en flyvemaskine. Der skal godt nok sidde et dyr i maskinen, men det er sådan nærmest en parentes.
Jeg aner ikke hvor jeg er henne. Jeg følger opskriften side for side. Jeg gider ikke læse frem. hækler sammen som der står og lige pludselig har jeg et færdigt produkt.
Jeg er spændt på at se resultatet.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar