fredag den 21. januar 2011

Fremmede skrifttegn


Tæt på slut


Jeg har en plan, der involverer fremmede skrifttegn. Skrifttegn af den slags jeg ingen anelse har om hvad betyder. Skrifttegn, der pirrer nysgerrigheden og som det allervigtigste er smukke og grafiske i deres udtryk.

Jeg forestiller mig at i det endelige resultat bliver udsnittene af skrifttegnene så små, at det alligevel vil umuligt at få hoved og hale på teksten, og jeg derfor ikke ender med et færdigt projekt, der udråber propagenda af den ene eller den anden art, eller eventuelt fornærmer nogen – eller det håber jeg.

Jeg tænkte arabisk eller kinesisk, og forestillede mig at tage forbi hovedbanegården. Hovedbanegården fordi der ligger Interkiosken, der sælger alt mellem himmel og jord – når bare det er tryksager med en eller anden form for nyhedsinteresse.

Men så slog det mig, at hovedbanegårdens butiksudvalg har skiftet, og jeg blev i tvivl om Interkiosken stadig findes – selvom jeg umiddelbart synes det ville være tåbeligt andet. Så jeg slog op, og kunne konstatere at den mulighed ikke længere foreligger.

Hvor skal jeg så finde smukke kinesiske skrifttegn i avisudgaver - eller arabiske?

For planen findes stadig, og hvis nogen af jer derude ved hvor det muligt at få aviser med smukke fremmede skrifttegn, så vil jeg glædes og forhåbentlig komme videre med det, der lige nu kun er tanker.

6 kommentarer:

  1. Der er da mange af indvandrerkioskerne, der sælger aviser på arabisk....

    SvarSlet
  2. Ville bare sige det samme som Lavendel ;)

    Ellers spørg nogle af forældrene med anden etnisk baggrund på ungernes skole...

    ~ Karina

    SvarSlet
  3. En hurtig google-søgning på "japanese newspaper" gav dette: http://www.google.com/images?q=japanese%20newspaper&rls=com.microsoft:*&oe=UTF-8&startIndex=&startPage=1&um=1&ie=UTF-8&source=og&sa=N&hl=da&tab=wi

    Måske den metode kan bruges i en snæver vending?

    SvarSlet
  4. Pernille jeg har givet dig en Award :-)

    SvarSlet
  5. Hej Pernille
    Skal jeg sende/kopiere det arabiske alfabet til dig? Pt. har jeg også en kinesisk elev som jeg evt. kunne få til at skrive noget....
    venlig hilsen
    Kirsten i Tønder

    SvarSlet
  6. Tusind tak for alle de gode ideer. Efter møje og besvær har jeg fundet en løsning :)

    SvarSlet