torsdag den 20. januar 2011

Bolsjerier


bolsjekogning


Er der noget mere lækkert, end at arbejde sent, komme hjem og straks kreerer ens kæreste den lækreste tallerken med brød, ost, grønt, garneringer og endda en lille bunke bær som dessert. Og ikke bare en tallerkenfuld delikatesser blev der serveret, det hele blev toppet med skønt at drikke og et dejligt kys.

Så er det helt i orden at have brugt aftenen sammen med en flok overgearede teenagere, der alle ventede på tur til deres omgang bolsjefremstilling. Efterhånden som aftenen gik blev overgearetheden ikke mindre, stemmerne højere og kampen om prøvesmagninger vildere.

Nu skal det ikke lyde forfærdeligt, for det var superhyggeligt, og en rigtig god måde at lave bolsjer på. Det gør vi helt sikkert igen.


bolsjekogning


At vi så også lige havde en voksen på sidelinien, der aldrig har prøvet at lave bolsjer, var slet ikke så ringe endda. For der skal to til hver gang bolsjer – vi deler nemlig portionen i to. det giver en fornuftig mængde færdige bolsjer og er nemmere at håndtere.

Og den voksne på sidelinien skulle selvfølgelig også have lov at prøve, og så var der også mulighed for mig. Det er alt for længe siden jeg har lavet bolsjer, men ikke længere end jeg godt kan huske, at min favorit er lakrids. De falder også i god jord herhjemme, så hvor længe de holder, er ikke rigtigt til at vide.

4 kommentarer:

  1. Uuuhh kan forstå du har en mand med hjerte på rette sted... intet som at komme hjem til forkælelse ♥

    De bolcher ser rigtig lækre ud. Det bedste ved hjemmelavede bolcher er, at man selv bestemmer doseringerne... masser af salmiakpulver - ja tak!

    SvarSlet
  2. Ja, Maja, eller som ungerne, der gerne laver blå bananbolsjer eller røde flødekarameller :)

    SvarSlet
  3. Mums. Lune, hjemmelavede bolcher...
    Den ene gang jeg prøvede, udkrystalliserede massen totalt. Jeg havde ellers penslet sukkerkrystallerne ned gentagne gange under kogningen, så jeg aner ikke, hvad der skete.
    Det var bare en af mine ikke-husmoder-dage ;)

    ~ Karina

    SvarSlet
  4. Karina, vi hælder bare sukkeret og vandet i gryden og sætter fuld blus under. Ikke noget med at røre for meget eller noget andet. Bortset fra temperaturen, som er vigtig.
    Bliver det ikke varmt nok, bliver de færdige bolsjer seje, når det at blive for varmt, krystallisere de færdige bolsjer.. :)
    Måske har massen været for varm?

    SvarSlet