Vi er sådan nogen, der vil op.
Da vi første gang mødte Neues Rathaus i München, og det gik op for os, at vi kunne komme op - endda med elevator, vidste vi, at der skulle vi op. Måske havde det været smukkere at vælge et andet af byens tårne, for så havde vi kunne se rådhustårnet over byen.
Den ene dag tog den anden, der var andet, der skulle ses, og pludselig var der kun den sidste dag tilbage. Dagen, vi startede i Botanisk Have. Og dagen hvor Spanien og Frankrig spillede semifinale i netop München.
Vi havde faktisk ikke set ret meget til VM. Det dukkede op ind imellem i gadebilledet, fans i små grupper, boder med salg af habengut i midtbyen og en del bevæbnet politi. Langt det meste foregik langt fra der hvor vi befandt os.
Men at vade lige ind midt i byen på dagen for en semifinale i samme by. Det ville have været mærkeligt, hvis vi ikke mødte nogen. Der var ganske få med Tricolorens farver. Vi blev enige om, at de nok var andetsteds. Til gengæld var der meget orange og mange spanske slagsange.
Der var ikke mange i tårnet, til gengæld havde vi god udsigt til alt det orange og de glade råb. Der er langt op. Det første stykke foregår via elevator inde i selve bygningen. Herfra viser pile hen mod tårnet og endnu en elevator og en vagt, der sikrer at vi nu også har lov at komme med.
Tårnet er 85 meter højt. Jeg tænker ikke vi var helt oppe, men temmelig langt. Tårnet er udstyret med et klokkespil. Spillet har tre og fyrre klokker, der spiller mekanisk efter et ur. Det er sikkert smukt, men et eller andet sted er jeg glad for, det ikke spillede, mens vi var oppe. Jeg forestiller mig, det lyder højt helt deroppe.
Udsigten over byen var fantastisk. München er fyldt med smukke gamle bygninger. Mange af den er genopbyggede og restaurerede efter de voldsomme bombeangreb under anden verdenskrig. München var en af de byer, der blev hårdest ramt.
Nede igen var vores besøg i München ved at være slut. Efter lidt mere byvandring og en overdådig tapas, tog vi tilbage til vores logi og pakkede til næste del af turen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar