Masker på en søndag - Uge 38

 

Ugen kort:

• Jeg mødtes med min gruppe på KP tidligt mandag, for at starte op på den pædagogiske opgave, vi skal aflevere lige om lidt. Vi nåede temmelig langt. Sådan føltes det i hvert fald. Også selvom vi ikke skrev noget.
• Mandagens lektioner var lagt ud som studiedag. Det vil sige uden undervisning. At vi hensatte timerne til formiddag og ud på eftermiddag i stedet for eftermiddag og ud på aften, betød at dagen føltes så meget længere. 
• Hjemme igen, havde jeg brug for at lade den pædagogiske opgave ligge, blandede henna til hårfarve, og satte mig med matematikopgaven, vi også har fået. Jeg nåede det hele inden det blev tid til at skylle farven ud igen. Opgaven skal først afleveres engang i næste måned, så der er stadig tid til at finpudse, og være helt sikker på svarene. 
• Jeg havde lovet at være vikar i håndværk og design, for min makker i 6.X. En plan om at lave noget der kunne afsluttes på de tre lektioner, betød flere forsøg og en planlægning, der måske var lige lidt vel optimistisk. Min planlægning tog ikke nær så lang tid, som jeg troede. Heldigvis kunne andet rystes ud af ærmet, og tiden endte med at blive fyldt ud. 
• Onsdags-formordagen blev aflyst, da et møde fyldte for meget. Til gengæld stod der Oscar over hele weekenden. 
• Tredje uge i træk med valgfag og aftenuddannelse blev lidt tungt. Heldigvis er begge dele stadig spændende.
• Min søster fyldte år, og jeg huskede at ønske tillykke. 
• Mens jeg vikarierede hentede Emilie Oscar til en weekend, der har været superhyggelig, men også lidt hård. Vi har været frem og tilbage til byen både lørdag og søndag. Fødselsdagsgaven - et besøg i LEGO-butikken - er indfriet. Der er leget med LEGO og Rundetårn er besøgt og fundet spændende. 
• Ind imellem har jeg fundet en smule tid til at kigge på den der opgave, som vi mødes om igen i morgen. Jeg har skrevet det vi aftalte, men føler mig ikke helt så klar, som da vi gik fra hinanden i mandags. 
• Jeg er spændt på hvor langt de andre er nået.

Læse:

Annabelle er stadig forsvundet. Charlie holder stadig sit kendskab til byen en hemmelighed, selvom barndommens bedsteveninde er genfundet og god at have. 

Langsomt tegner der sig et billede af en teenager, der ikke er helt som de andre, som måske ikke var helt så poleret som ydersiden ellers lod til, og som havde hjemme i en familie, der er mere flosset i kanterne end de vil være ved.

Mens Charlie samler informationer, har det lokale politi ikke det store at komme med. Måske fordi hun ikke deler sin indsamlede viden. I hvert fald ikke lige med det samme. 

Strikke:

Hjemme strikker jeg i øjeblikket strømper. Det og så et enkelt andet projekt. Strømperne er de sidste af de fire projekter, Emilie og Anders pakkede ind som adventsgaver sidste år. De første tre par blev rimelig hurtigt strikkede. Det sidste har ligget siden. 

Jeg vil gerne have de færdige strømper, men jeg er ikke specielt vild med processen. Jeg har endnu ikke genfundet mit strømpemojo. Det er ikke forfærdeligt, for jeg har masser af strømper, men det er lidt underligt, for jeg plejer godt at kunne lide strømpestrik. 

Den første er færdig, den anden er i gang. Og allerede kort inde på benet oplever jeg som sædvanligt at strømpe nummer to går hurtigere. At jeg ved hvor jeg skal hen, at det er lettere at overskue, og at mønstret næsten af sig selv vokser frem. 

Det er sådan set hyggeligt nok at sidde med, men jeg vil stadig hellere blive færdig, end jeg nyder processen. Det er lidt trist. 

Og dog griber jeg ud efter strømperne. Så måske alligevel...