Jeg har set Jernbanemuseet i Odense udefra, ved siden af banegården, mange gange. Men jeg har aldrig overvejet hvor stort det egentlig er.
Sidstedagen i Odense gik til Jernbanemuseet, hvor en billet giver adgang til at komme og gå, som man vil, hele dagen. Det skulle jeg have husket, da jeg blev sulten.
Jeg forlod mit logi, lagde nøglen i postkassen og gik til stationen, hvor jeg fandt en bagageboks til min kufferrt, og fortsatte til jernbanemuseet, der viste sig at være meget større, end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig.
Museet rummer hele Danmarks jernbanehistorie, fra det første lokomotiv til de nyeste modeller. Museet har til huse i den kæmpestore remise, der blev bygget i forbindelse med Odense Banegård, samtidig med at damplokomotiverne blev udfaset, og remisen derfor ikke længere var nødvendig, allerede da den stod færdig.
Jeg tog turen med vetarantoget to gange, kiggede på tog og vogne til første, anden og tredje klasse, så kongevogne, S-tog og var en tur under et tog. Udenfor bliver pladsen brugt godt. Der er legepladser til de små, et minitog, alle må køre med gennem Danmark. Det starter på hovedbanen, kører gennem en remise, over Lillebælt, sejler med Dronning Ingrid, møder en stationsby og ender igen ved Hovedbanegården. Jeg tog billeder, men der sad en meget stor mand foran mig. Han er med på alle billederne, og jeg synes ikke det er rimeligt at afbillede ham her.
Det røde lyntog fra 1935 blev lukket op. De stoppede med at køre inden min erindring slår til, alligevel var det velkendt at gå ind. Barndommens intercitytog var alligevel anderledes nostalgisk.
Mens jeg gik rundt, savnede jeg at have Anders med. Jeg sendte billeder og besluttede på stedet at han skal med. Vi skal til Odense og vi skal se tog. Selvom det var spændende, er det meget mere spændende at have en med, der ved en hel masse, og gerne deler.
Specielt vild var Anders med den gamle Pontiac, der var bygget om til en motordræsine. Det vidste jeg godt han ville være, og skyndte mig derfor også at sende ham et billede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar