Den Fynske Landsby

 

Jeg har været på mange frilandsmuseer, og specielt i udlandet har jeg oplevet skuffelse, for det hjemlige museum i Lyngby eller Købstaden i Aarhus er svære at leve op til. 

Den Fynske Landsby tikker alle krav af. Det var faktisk på grænsen til at være en bedre oplevelse end det lokale derhjemme. Jeg stod lidt af da Orla Frøsnapper og de andre Ole Lund Kirkegaard-figurer gj', der hylder tidligere tider. Så gamle er de heller ikke. 

Og jeg er faktisk ret vild med '50-byen der stadig er under opbygning, men altså tabte noget, da børnebogsfigurerne flyttede ind. 

I Den Fynske Landsby bliver der trukket på HC Andersen. Her synes jeg det er helt på sin plads. De fleste af de gamle fynske huse, der er flyttet til stedet, rummer historie der støder ind i digterens livsforløb - de er ganske simpelt samtidige. Et par af bygningerne kan også direkte forbindes med forfatteren. Sådan da.

Der var ikke så meget nyt, jeg har set det hele før, men det gør ikke oplevelsen ringere. Jeg blev lidt ærgerlig over at se spindeudstyr - rokke, haspemøller, karter og uld, der ikke fungerede. Der manglede dimser, dutter eller det var ganske simpelt var sat forkert sammen. Jeg synes det ville være frygteligt, hvis museets gæster kommer hjem med en tro på, at sådan skal det se ud. 

Til gengæld synes jeg det var fedt at se de børnerettede aktiviteter, der blandt andet rummede mulighed for at afprøve en bugthøvl sammen med en gammel høvlbænk, af den slags man sidder på og bruger egen kropsvægt til at holde på træet. 

I skolen kan man lege med gamle legesager og klæde sig ud, mens det på teglværket er muligt at stryge en minimursten. Der er et par legepladser rundt om, og i det hele taget er der god plads til børn. 

Området er mindre end i Lyngby, til gengæld bliver markerne og haverne dyrkede og indgår i det arbejdende museum. (Det gør de sådan set også i Lyngby, det bliver bare ikke på samme måde italesat.). Jeg blev fanget ind af væveren i vævehuset, der fortalte et par piger om at væve. Hun kunne mange gode historier og kunne også fortælle hvorfor Hans kunne skubbe heksen ind i ovnen, så han og Grethe kunne flygte. 

For at blive ved eventyrene, opførte en enkelt skuespiller et superfint stykke om at ville have det hele og ende med ingenting. Han tog udgangspunkt i Brødrene Grimms fortælling om Fiskeren der fanger en magisk fisk, ønsker sig det hele og ender der hvor han startede. Undervejs dukkede både Store Klaus, Konen med æggene og Kejseren (med de manglende klæder) også op. De ville alle have fiskerens ønsker, nåede at få det hele, men ville have mere og endte med ingenting. Fiskeren måtte sande at det han havde, var bedre end det han fik. 

Midt i landsbyen ligger Sortebro Kro. De serverer moderne kromad, og jeg havde hjemmefra besluttet at lade madpakken sejle sin egen sø og lade mig bespise fra kroens køkken. Det var ikke en dårlig beslutning. 

Hermed min bedste anbefaling af Den Fynske Landsby.