Thorø

 

Thorø er en lille ø, syd for Assens. Øen er ejet af Københavns Lærerforening, den er ikke særlig stor, men rummer plads til tre feriekolonier.

Øen har en lang historie, der mest af alt handler om en velhavende erhvervsmand fra Assens, der købte øen og ville opføre et sommerhus. Det blev til flere bygninger, planer om et museum og et observatorium. Han endte i en bedragerisag og skød sig selv. 

Købmandens oprindelige sommerhus brændte for mange år siden, og gården er siden genopført i et noget mere nutidigt design. Thorøgård er i dag en velfungerende koloni, og det var her drengene havde deres logi. 

Jeg var ikke med i planen om opdelingen af klasserne i drenge og piger, men jeg tænker det handlede om at der var tre klasser, som skulle dele to kolonier. Om ikke andet betød drenge/pigeopdelingen at jeg fik muligheden for at se en af pigerne uden tørklæde, og fik et blik på en afsindig smuk pige, med det vildeste hår. 

Thorø kan kun besøges til fods - eller på cykel. Der må ikke køre motoriserede køretøjer på øen. Det vil sige de ansvarlige opsynsfolk kører rundt med en lille traktor. De har også en bil, som de brugte til at transportere al vores bagage fra Assens. 

Øen er 65 Ha, turen rundt er på cirka tre kilometer, gennem marsk, skov, forbi strande med både sand og vand og over højdedrag og med adgang til en vild flora og fantastiske udsigter. Der er flere fuglekolonier på øen, og vi mødte både køer, får og geder. På Thorøgård har de kaniner og svalerne fløj ud og ind ad dørene i den store lade. 

Københavns lærerforening købte øen tilbage i 30'erne og havde svagbørnskolonier på mere eller mindre helårlig basis. Svagbørnskolonierne opstod sidst i attenhundredetallet, for fattige børn, der skulle sendes ud af byerne og få sul på kroppen. 

Op gennem nittenhundredetallet ændredes behovet og i dag bliver kolonierne stadig brugt til sommerkolonier og lejrskoler. Tine, som jeg var så heldig at dele den kvindelige lærerrolle med, har haft sin gang på Thorø i mange år, og startede med at være med sin far på sommerkolonier på stedet. 

Dengang Tines far var ung og skolelærer, der hvert år tog på koloni, var Thorø en ø. Man skulle sejle derud, og hun kan berette om ture i byen i Assens i sin ungdom og banken på færgemandens dør sent på natten, for at blive fragtet over. 

I dag er Thorø landfast, sandaflejringer har bygget øen større og turen derud går over en lille bro ved Thorøhuse syd for Assens. Der er cirka tre kilometer langs en nedlagt banestrækning og landevejen dertil. 

Mens drengene boede på øens første koloni, boede pigerne lidt længere - cirka 500 meter - væk, på Vesterborg. Det runde hus, som skulle have været observatorium, var en oplevelse med runde borde og bænke i spisesalen. Bygningen som pigerne i første omgang synes var forfærdeligt, men endte med at elske. 

Vi havde en fest, og mens pigerne sov i det runde hus, havde Tine og jeg hele lærerbygningen for os selv. Det tror jeg pigerne synes var helt fint, og holdt de fest om natten, opdagede vi det ikke. Det har jeg ikke en oplevelse af, at de gjorde. De var trætte, når vi nåede til aften.

Det var en fantastisk oplevelse at være på lejrskole i så smukke omgivelser.