masker på en søndag - uge 31

 

Ugen kort:

• Feriens sidste uge, i morgen starter vi med fælles forberedelsesuge. Jeg glæder mig. 
• Jeg har været i Odense. Det var så hyggeligt. Odense er en hyggelig by.
• Jeg har sejlet på åen, været i Den Fynske Landsby, i Odins Odense, gået gennem skoven og gennem byen. 
• Jeg har set tidens gang i Tidens Samling, lært om Odense på TID - Odense Museum, og gået i HC Andersens fodspor gennem byen. 
• Jeg har været på Jernbanemuseet og var til sidst klar til at tage hjem.
• Det var skønt at komme hjem. 
• Emilie og jeg gik i Centret. Vi var rundt og endte i Føtex. Mens jeg gik i egne tanker, og tydeligvis ikke så mig for, forsvandt benene under mig, jeg faldt lige ned og slog halebenet. Der var vand på gulvet. Vådt forretningsgulv er glat.
• Det kunne jeg godt have været foruden, og må konstatere at det ikke er særlig rart at cykle - jeg tror jeg tager bussen i morgen. 
• Jeg har talt med vagtlægen, trods alt er der ikke nogen grund til bekymring. Lægen mente jeg bør gå på apoteket og snakke med dem om ikke de har noget stærkere smertestillende, end den cocktail jeg havde forsøgt mig med, og som jeg ikke synes virker. Han kunne ikke udelukke et mindre brud, men uanset er der ikke andet at gøre ved det end tid. 
• Jeg tænker jeg går på apoteket i morgen...

Læse:

Jeg er nået til den foreløbig sidste del i serien om Mona Schiller. 

En pige er fundet dræbt, to piger er forsvundet. Tragiske historier om voldtægt, selvtægt, misbrug og forbrug udspiller sig. 

Samtidig er Mona på kant med sine sønner, hvoraf den ene har mødt mørket og kæmper for at finde sig selv. 

Strikke:

Jeg kunne ikke vente, så jeg slog op i det nye garn til Knitters DNA, et sjal med en superfin snoet kant, designet af Martina Behm. 

Jeg nåede at trævle op flere gange, inden jeg huskede at læse instruktionerne og blev tilfreds med min version.

Jeg har valgt at alle kanter har en anden type kantmaske end opskriftens. Jeg laver tyske vendinger og fordi mit bomuldsgarn ikke er helt så spændstigt som uld, strikker jeg DNA-strimlerne fire pinde kortere, for at få et mindre slasket udtryk. 

Jeg er imponeret over konstruktionen, som betyder at det hele bliver strikket af en lang tråd. Jeg var ude i overvejelser om det krævede et ekstra nøgle garn til kanten. Eller mange endehæftninger.