Skovtur

 

Findes der et alternativ til bus, er jeg klar til at bruge en del længere tid. Jeg er ikke særlig vild med at køre i bus. Eller flyve, der i bund og grund er en bus i luften (airbus...)

Jeg troede jeg skulle med bussen i dag, mod jernalderlandsbyen, men med mit sløsede ferietempo, nåede bussen at køre, inden jeg var klar. Jeg havde også glemt at undersøge hvor tit sådan en bus kører.  Ikke særlig tit. 

Findes der mon et alternativ, tænkte jeg, googlede og det viste sig at tog jeg Letbanen, kunne jeg komme halvvejs, derfra kunne jeg med en bus køre blot tre stop og så gå en halv times tid. Jeg ville endda nå frem inden næste bus dukkede op og kørte mod Bogense. 

En sporvogn kører på skinner, altså er det et tog, og jeg kan godt lide tog. Jeg havde faktisk tænkt lidt over hvordan jeg skulle få en tur i den der Letbane. For jeg kan godt lide sporvogne. Jeg kan strikke i sporvogne (og tog). Det er jeg ikke så god til i bus.

Jeg blev sat af langt ude på landet - sådan føltes det i hvert fald - foran en Rema1000, der virkede som samlingsstedet. Det var det nok ikke. Når jeg kigger på et kort, stoppede byen aldrig, selvom stedet nok har ligget langt fra byen en gang, og været en selvstændig landsby...

Derfra gik jeg gennem villakvarterer, til jeg endte i et skovområde langs Stavis Å. Det viste sig at jeg kunne have skippet en del af villakvarterene og nået åen hurtigere, havde jeg ikke slavisk fulgt kortet. Så det gjorde jeg på vej tilbage. Det var varmt i dag, så det var skønt med skyggen langs vandløbet og det var skønt at gå derude i noget der lignede natur, der fik lov at passe sig selv. 

Jeg forestiller mig gerne, selvom det sikkert ikke er rigtigt. 

Jeg overvejede at tage bussen tilbage. Nærmest helt frem til jeg var klar til at skulle tilbage. For ikke at ende foran Rema1000, langt ude på landet og vente på en bus, der kører med lange mellemrum, tjekkede jeg busplanerne og kunne konstatere at længere ude på landet var det så ikke. Der var busforbindelse mod Letbanen hvert tiende minut - så jeg gik gennem skoven tilbage. 

Og nød det lige så meget på tilbagevejen.