Tirsdag er stadig Oscar-dag. Jeg henter og i øjeblikket har der været mulighed for overnatning. Jeg møder tidligt onsdag, men både Anders og Emilie har afleveret onsdag morgen.
Anders er ikke den store tilhænger af at aflevere, men når barnet selv kommer og spørger hvornår han skal aflevere, smelter et hjerte alligevel så meget, at selvfølgelig stod han klar, og gjorde sit bedste for ikke at vide hvilke vej de skulle, så barnet kunne vise vej.
Menuen er oftest fiskefrikadeller. Det er et hit, og da fiskehandleren havde lukket og vi måtte finde p noget andet, var der ingen hæder at spore over det.
I tirsdags var jeg tidligt nok færdig til at Oscar og jeg kørte forbi fiskehandleren. De store hummere var væk, dem vidste Oscar ellers godt man kan kigge på. I stedet fandt fiskemanden en lille krabbe, som også var lidt spændende.
Inden vi kørte hjem var der tid til leg på legepladsen ude foran centret. Senere fandt vi perlerne frem. Oscar har snakket om de perler et stykke tid. Sidste gang vi legede med perler byggede han en mobiltelefon, denne gang var det handlede det om skydevåben.
Jeg vil bygge bygge en skydert! Sagde barnet og satte perler i L-facon på pladen.
Det var en flot skydert - og ja der er åbenbart t i skyder. Anders kunne sige skydelyde, men de var ikke helt rigtige. Skydelyde har tydeligvis ændret en smule form siden Anders var fem år.
Det viste sig at skydetøjet var mere spændende at bygge, end at lege med. Så nu ligger den her. Jeg overvejer om den kan bruges som bogstøtte eller andet i den stil.
På tirsdag kommer han ikke. Mormor har inviteret på ferie og lige nu tænker jeg, at han render glad rundt på et solfyldt Kreta. jeg glæder mig til at høre om turen, for sådan en ferie set med barneøjne kan var ret spændende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar