Ugen kort:
- Jeg kørte til Glostrup i et ærinde på vej hjem og opdagede en sti over motorvejen, som så spændende ud. Det er ikke altid en god ide at følge spændende stier, når man kører en tung cykel.
- Jeg valgte at se stort på at stien blev til en grusvej, endte i en skov og til sidst gik nedad mod vandet ved volden. Jeg valgte at slæbe cyklen over trin og bro, mod en temmelig stejl trappe på den anden side.
- Jeg blev stædig og stadig med en tung cykel (min cykel er meget tung) var jeg på vej op ad trappen, da en mand med en hund kom forbi og tilbød sin hjælp. Da han ville bære sagde jeg meget tydeligt at cyklen var tung, han valgte at overhøre og slæbte den op alene - tydeligt overrasket over hvor tung.
- Jeg kender nu en hyggelig sti over Volden, som ikke er cykelegnet.
- Oscar var på Kreta med mormor, så tirsdag blev uden barnebarn. Til gengæld afleverede Emilie bacheloropgave og venter nu på at skulle forsvare den.
- Det er gået op for mig, hvor meget overskud det kræver, at læse korrektur på store opgaver.
- Vi holdt teammøde og har lagt planer for årets sidste skoleuge.
- Grundlovsdag er en fridag, når man begår sig i folkeskolen - både som ansat og elev. Jeg kørte i Bauhaus, fik styr på ting jeg skulle finde i kælderen og kunne ikke finde rundt i dagene resten af ugen.
- Et par kolleger inviterede for et par uger siden til banko i Nørrebrohallen. Jeg havde ingen planer og tænkte at det er vigtigt med sociale sammenkomster blandt nye kolleger. Vi vandt ikke noget, men hold op hvor var det hyggeligt.
- Jeg havde et par vikartimer i natur og teknik. Det var spændende og jeg undrer mig stadig over hvordan et tal uden mål kan kortlægge det resourcemæssige tryk på verden.
- Jeg må erkende at jeg er faldet for min skridttællers lovning på klap på skulderen, jo længere jeg går. Jeg tænker det kunne være værre.
- Oscar skulle have overnattet fra lørdag til søndag, men da arrangementet forældrene skulle have været til blev udsat et år og barnet netop var hjemvendt fra Kreta, blev vi enige om at han hellere skulle blive hjemme.
- Jeg har stemt til Europaparlementsvalget.
- Anders og jeg spiste frokost ude i anledning af min fødselsdag.
- Jeg har nu levet 53 somre.
- Sommerferien er i hus. Turen går til München, Friedrichshafen og Frankfurt.
Læse:
Attentatmanden er fundet, men hvorfor begik han attentatet. Fra øverste sted er PET tvunget til at arbejde sammen med andre instanser i politietaten, og Storm og Katrine er igen på samme sag.
Hvem er manden, der bliver ved at ringe til Katrine med tip og har han noget at gøre med Protokollen, som Storm igen er stødt på, og ikke kan lade ligge.
Der er kommet gang i historien, og jeg er langt mere underholdt end jeg følte mig i sidste uge.
Strikke:
Skogsbærjakke til Emilie er vokset et stykke siden jeg viste den frem sidst. Helene Arnesen, der står bag Fabel Knitwear, holder af at strikke nedefra og op. Jeg er ikke fan. Jeg synes det er svært at vurdere hvordan den endelige model hænger sammen. Jeg mangler en tegning med mål og specielt det der med at vide hvor dybt ærmegabet ender med at være, er svært.
For Emilie vil gerne have en kort trøje. Når jeg kigger på billedet ser det ud til at ærmerne er tætte og deraf kan jeg udlede at ærmegabet ikke er særlig dybt. Men hvad betyder det?
Her er raglan, her er et bærmønster, der ikke kan vendes på hovedet og her er ingen mål. Var det muligt havde jeg vendt det hele om, nu strikker jeg og håber på det bedste.
Jeg har lukket ærmegabene på kroppen, jeg er startet på det første ærme. Jeg har målt mig frem til hvor mange masker ærmet skal have på det bredeste sted og jeg har forsøgt at regne baglæns i håbet om at kunne beregne hvor høj raglanudskæringen bliver.
Jeg er ikke rigtig tilfreds. Det er ikke et udpræget fantastisk stykke strik. Det hjælper ikke med den sytrådstynde glimmerfølgetråd. Men jeg gider godt strikke til Emilie, også selvom det ikke er fantastisk.
Jeg har stoppet ærmet i tasken. Det er lige nu ren ret, rundt og rundt og rundt. Mon ikke det vokser, når ikke jeg har andet at strikke på...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar