Fejring

 

Emilie inviterede til frokost på græsset. Familien dukkede op, Josefine kom helt fra Fyn, hvor hun tog en velfortjent fridag, inden hun på tirsdag skal forsvare sin bachelor og også kan kalde sig pædagog. Endda allerede med et job. 

Vi var tidligt oppe. Gårsdagen betød en mængde forberedelse, men der er altid noget, der skal klares på dagen. Kanelsneglene, for eksempel, som er obligatoriske ved enhver familiesammenkomst, der har den mindste lighed med en fødselsdag. 

Nok fejrede vi at Emilie er færdiguddannet, men også at hun har fødselsdag midt i sommerferien, og derfor aldrig kan få folk til at komme og være med. 

Oscar havde en fest. Han var på cykel, er glad for sin røde hjelm, og kunne ikke drømme om at cykle uden. 

Vil du se hvor hurtigt jeg kan køre? Spurgte han og spurtede hen ad stien mellem husene. Han legede klappekage med oldemor og sprang badutspring sammen med Victoria. 

Vi andre sad mest stille, snakkede, hyggede og havde skønne timer i dejligt selskab.

Da alle var taget hjem, alting igen var båret ad trapperne til tredje sal, gik vi alle en smule i gulvet. Bare en halv times tid eller sådan.