Det grønne spind

 

At notere start og slut, og alt det imellem for hvert eneste projekt, der kommer mellem mine hænder, kan være rigtig godt. Det kan også udstille hvor længe et projekt er om at blive færdigt. 

Jeg startede det grønne spind i august sidste år. 

Nu er det færdigt. Jeg har ikke spundet på det i otte måneder. Det har stået stille i langt størstedelen af tiden. Jeg kan ikke huske hvor længe, men erdringen siger mig at jeg kom i gang, men ikke ret langt, før jeg stod af. 

I januar stod lysten til at spinde igen og bankede på. Januar har værst startskud de sidste par år, lige som Tour de Fleece i juli også gør noget ved min spindeenergi. Januar fordi der ligger frisk udpakket julekalender-uld og juli fordi mit feed bliver oversvømmet med spind. 

Jeg er så nem. 

I år startede januar med samspind og farver jeg ikke selv havde valgt. Det var sjovt. Bagefter stod julekalenderen på spring, men jeg er stadig så monogam, når det kommer til spind, at det her skulle være færdigt før kalenderfibrene kunne få lov. 

Det er mit til dato største spind - og selvom selve processen er skøn og jeg har nydt at spinde, blev det også meget af det samme. Jeg kan godt forstå behovet for at have flere projekter i gang, der kan veksles imellem. 

Måske ender jeg der en dag. Det er ikke lige nu, og jeg har på ingen måde behov for det.

Men jeg har fibre liggende på lager som kører rundt i hovedet på mig, i forhold til hvordan og hvornår det skal spindes. 

Jeg har vel nærmest en kø af projekter. 

Det er vel heller ikke så ringe. 

Materialer: Tre uldhjul, alle fra Birthe P og Garngalleriet. 

Den første købte jeg selv, for længe, længe siden. Dengang jeg startede med at spind. Den var grøn, den var pæn, den var af shetlandsuld. Den hedder Tang. 

Den anden fik jeg af Emilie, som købte på Birthe Ps hjemmeside. Hun ville finde noget, der passede til. Det havde jeg udtrykt ønske om. Hun valgte shetlandsuld, havde ikke så mange valgmuligheder, det skulle helst være grønt, og endte med den meget lyse Vårgrøn. 

Den sidste købte jeg i sommers, på tur til Birthe Ps butik i Brædstrup. Jeg troede det skulle være samme type uld, men kom hjem med South American og den smukkeste Oliven, som jeg ser som en grønlig brun. 

Jeg havde 600 gram i alt. 

Forberedelse: Jeg delte de tre uldbånd i otte lange strimler og spandt hver enkelt strimmel efter den foregående, hver farve for sig. 

Otte strimler, fordi det føltes som en god portion at sidde med i hånden. Det kunne have været både mere eller mindre. 

Tang er en lang fade, og jeg ville gerne have den fade til at løbe gennem projektet mere end en gang, måske var det derfor jeg endte med otte strimler. De to andre farver er mere ensartede og der var ikke så vigtigt, hvor mange gange båndet blev gentaget. 

Efter jeg havde delt båndet løsnede jeg fibrene, ved at hive dem lidt fra hinanden i hele båndets længde og viklede hver strimmel op i en stor bold. 

Jeg tænker at havde jeg hevet strimlerne gennem en diz, havde jeg fået et lignende resultat. I hvert fald, oplever jeg at det giver et mere luftigt og lettere spindbart fiberbånd at arbejde med, når jeg har løsnet fibrene og hevet dem lidt fra hinanden. 

Spinding og tvinding: Jeg gjorde ikke noget specielt i forhold til at spinde. Oftest trækker jeg ulden bagud, når jeg spinder. Jeg spinder forholdsvist tyndt, og forsøgte ikke at styre tykkelsen. Jeg gider ikke engang forsøge. Jeg spinder bare og nyder processen. 

Jeg spandt i urets retning -. S-retning -, og fyldte godt op på spolerne. 

Jeg endte med tre spoler i hver farver. Hver spole blev markeret med farvens navn og nummer, så jeg havde rækkefølgen i spindingen.

Dengang jeg lærte at spinde, så jeg en del spindepodcasts. En af de kloge spindedamer gjorde opmærksom på at spindingen kan ændre sig over tid, at den første spole ikke nødvendigvis ligner den sidste i tykkelse eller noget andet, og at det for at udligne, kan betale sig at tvinde det første og det sidste, for at ende med et harmonisk garn.

Det har siddet i mig siden, og ved et projekt som det her, giver det mening at huske. Synes jeg. 

Specielt fordi det har taget så lang tid at spinde. 

Jeg tvandt derfor den første og den sidste tråd sammen med en der cirka blev spundet midt i projektet, da jeg nåede til tvindingen. 

Den første var en Vårgrøn, den sidste Oliven. Derfor blev den tredje tråd Tang nummer to. For at vedblive en eller anden form for at tvinde trådene så de blev nogenlunde fordelt over hele spindetiden, endte jeg derfor med at sætte trådene i hver farve i rækkefølge, så de jævnt fordelt. 

Der var hele tiden en tråd af hver farve - så det endelige projekt er trefarvet hele vejen gennem. 

Vårgrøn blev tvundet spole 1 - 2 - 3
Tang 2 - 3 - 1 
Oliven 3 - 1 -2

Jeg tvandt mod uret - Z-retning. 

Det hele er spundet og tvundet på rokken, som (viser det sig) knirker afsindigt, når den drejer baglæns/mod uret. 

Jeg tror det er læderstroppen mellem pedal og plejlstang. Jeg er ikke sikker, men måske skal jeg overveje en ny. 

Det er givet videre som fødselsdagsgaveønske. 

Som altid løb hjulet i det hurtigste gear.

Efterbehandling: Lige som der var ni spoler med spundne singles, endte der også med at være ni spoler med tvundet garn. Det tog lang tid at haspe af. 

Det endte med at ligge en lille ugen tid, inden jeg fik taget mig sammen til at skylle det op. Det var en af de aftner, hvor jeg nok skulle have gået lidt tidligere i seng, og pludselig om i tanke om garnet, der lå i blød. 

Derfor blev det ikke slynget over kanten af altanen, men blot krammet godt og hængt op over et kosteskaft på toilettet. Jeg var lidt træt, så jeg fik arrangeret kosteskaft og garn hen over toilettet, så den ene ende af kosten hang i en bøjle, den anden hvilede på vasken. 

Da Emilie som den første skulle bruge toilettet, stod hun der, og kunne ikke rigtig komme tid. Hun endte med et lidt snedigere ophæng, der involverede et par bøjler mere, og betød at alle kunne komme til. Temmelig godt tænkt, for det tog alligevel nogen dage, før det var så tørt, at det endte i stuen, stådig over kosteskaftet, men nu mellem to stole. 

Resultat: Det er min oplevelse at håndspind altid er blødt. Det synes jeg også det her er, selvom det er shetlandsuld, som pr definition er noget mere kradst end for eksempel merino. Jeg kan godt mærke forskel, men jeg synes stadig det søles blødt og lækkert. 

Jeg glæder mig i hvert fald til at bruge det. Jeg har en drøm om en lang cardigan. Gerne med noget struktur, men ikke for meget. Håndspundet garn gør sig tit godt på egen hånd. 

Fordi den ene farve var en lang fade fra lys til mørk, havde jeg forventet et garn, der tyderligere gik fra mørk til lys. Det færdige resultat er umiddelbart langt mere ensartet, når jeg kigger på det. Jeg tror det ændrer sig, når det bliver strikket op. 

Jeg er endt med 583 gram garn med en færdig længde på 1533 meter. 

Det betyder 263 meter pr 100 gram. 

Vil du se flere billeder, kan de ses på Ravelry.