Strikkekurv

Julen er nærvær, glæde og tid til at samles. Julen er også hemmeligheder, og i år er ingen undtagelse.

Jeg har strikket karklude. Jeg har overgivet mig til de strikkede karklude. Den store bunke jeg strikkede i starten af året bliver flittigt brugt, og derfor synes jeg også at mine omgivelser skulle opleve værdien af de strikkede klude. Men mere spændende er strikkede klude ikke.

Det er derimod de få andre håndlavede gaver, jeg gav væk i år. Ikke mange – lidt men godt.

Ud over den lille hørbundne kurv til min mor, lavede jeg også en større kurv. Denne gange brugte jeg tre tråde af det gode papirgarn som sjæl – mod en enkelt i den lille skål - og tyk jute til at vikle med.

Jeg bandt med O-sting. Samme stingtype som i den lille kurv, men knap så tæt, og samme stingtype som kan agere maskesting. Faktisk er mulighederne med løbbinding mere et spørgsmål om at kombinere få teknikker til mange muligheder, end det omvendte.

Kurven endte med en perfekt størrelse til et par garnøgler og en central placering ved sofapladsen – sagde Nina, som lige præcis vidste hvor den skal stå.

Kombinationen af grå på kroppen af kurven og en lilla kant fingerede rigtig godt – desværre er det svært at se farveovergangen på billederne. Og for første gang synes jeg afslutningen med udtyndingen af sjælen blev rigtig god. Det er så absolut noget af det sværeste ved løbbnding og noget der ikke klares i en håndevending. Tid til afslutningen er en god ide.

Mens kurven her var under opbygning, skete der det, der ofte sker, når jeg laver noget. Ideer pressede på, overvejelser lagrede sig i baghovedet, og selvom jeg lige nu arbejder på at færdiggøre andre projekter, der har hobet sig op, er jeg ikke i tvivl om, at jeg slet ikke er færdig med løbbindingen.

Og hvem kan ikke altid bruge en ekstra kurv?

I øvrigt gik det hurtigt med billedetagningen. Jeg blev færdig lige tidsnok til at pakke ind, og så først for sent det lag af jutefibre, der under arbejdet havde lagt sig i bunden af kurven. Ikke underligt, for jute har korte fibre, der hurtigt ligger over alt, når der arbejdes med det.

Jeg nåede en tur med støvsugeren inden indpakning, og har siden læst at hårtørren på sigt er bedre, fordi støvsugeren kan suge fibrene op, så kurven ender med at blive helt lodden indeni. Så lærte jeg det – og husker det til næste gang. Og forestiller mig at tricket med hårtørren med fordel kan foregå udenfor – hvis ledningen er lang nok.