fredag den 20. januar 2012

Snart weekend


Januar 2012


Fredag er godt i gang. Theen er drukket, lyset dukket op, vasketøjet lagt sammen og madpakken næsten klar.

Forude venter ugens sidste arbejdsdag, der forventes at blive både kort, underholdende og uden det store slid. Det slidsomme venter i aften, hvor jeg har lovet Emilie at hjælpe med bunken af reklamer.

Vi har nemlig planer i morgen - Emilie og jeg. Planer der ikke rummer tid til reklameombæring. Heldigvis er der mulighed for at omdele allerede fredag aften. Det er ikke specielt sjovt at ombringe i aftentimerne med mørke og svigtende lys, men når vi er to, tager det langt kortere tid og hyggen stiger betragteligt.

Det gider jeg godt.

2 kommentarer:

  1. Det lyder hyggeligt - især måske morgendagens hygge :) God arbejdslyst i aften, og god weekend.
    Pialouise

    SvarSlet