Nessie

Engang i går faldt de sidste masker endelig af pindene, og da Emilie under hårdt pres endelig fik vasket, sneg jeg min udgave af Nessie med i hendes tredive graders vask.

Et hyggeligt stykke strik, jeg glæder mig til at tage i brug. Alle de mange retmasker har været til at holde ud for håndledet, jeg stadig ikke tør kaste ombord i vrangmasker. Jeg ville ellers gerne, for onkelsweateren mangler stadig ærmer, men er også polstret med vrangmasker, så jeg satser mindst en uge, før jeg tør.

Da Nessie nåede kanten, synes jeg en takket kant harmonerede med tankerne om søuhyrer i en sådan grad, at jeg gennemsøgte alle mine strikkebøger for en vejledning. Jeg fandt en, og kunne svagt huske en anden, men ingen af dem var helt rigtig.

I stedet improviserede jeg. Strikkede og strikkede, en kant der voksede i omfang og avlede den ene maske efter den anden. For hver gang jeg arbejdede to masker mere med i aflukningen havde jeg strikket otte masker og flyttet rundt på de fire. Så det tog tid. En tid jeg ville bruge igen, for enden er blevet helt rigtig.

Min egen kant – skulle nogen være interessede – strikkede jeg sådan her:

Luk den første maske af.
* Flyt masken på højre pind tilbage på venstre pind.
Strik tre masker i den flyttede maske – i henholdsvis forreste og bagerste del af masken.
Flyt de tre nye masker fra højre pind tilbage til venstre pind.
Luk fire masker af. *
Gentag.

Kanten bliver tæt og bølget. Hvis der i stedet for at lukke fire masker af, lukkes fem masker, er jeg ret sikker på kanten bliver knap så tæt og kruset. Det vil sikkert også tage noget kortere tid at lukke af… For dem, der kunne ønske det.

Tak til Julia for opskriften. Jeg har nydt den.