Bowling

 

Det er længe siden, jeg har været ude og bowle. Det er endnu længere siden jeg rent faktisk har bowlet. Jeg vil nemlig hellere strikke, og mine håndled bryder sig på ingen måde om bowling. Også selvom det faktisk er ret sjovt. 

Dengang Klubben dannede rammen om hverdagen, var bowling en fast del af årshjulet. Jeg var med, jeg så på, og trillede måske en enkelt kugle eller to, hvis nogen var på toilettet. Det er længe siden og egentlig ikke noget, jeg har tænkt som et savn. 

Alligevel kom følelsen af det gode sociale samvær børn imellem tilbage, da jeg fredag aften sad i bowlinghallen og kiggede på. 

Det lokale festudvalg besluttede at vi skulle ud og bowle. Jeg synes sociale arrangementer i jobregi er vigtige, og kan jeg, deltager jeg. Også selvom jeg vælger ikke at deltage aktivt. Det er stadig hyggeligt at være ude, være sammen og opleve hinanden på slap line, uden for hverdagen.

At en del af mit kommende team også deltog, var kun et plus.

Og jeg fik trillet en kugle eller to. Mens nogen var på toilettet.

Samtidig forsøgte jeg at strikke. Det var lidt svært i den dunkle belysning. 

Men mest var det en skøn aften, sammen med en nye skønne kolleger. 

masker på en søndag - Uge 17

 

Ugen kort:

• Påskeferien sluttede og hverdagen var klar igen.
• Jeg hentede Oscar til sjov og leg, inden vi kørte hjem igen inden sengetid. 
• Efter flere uger, var det igen tid til valgfag.
• Vi tog på tur til Dyrehaven og spiste is på Bakken. 
• Kollegial socialisering er vigtig, så jeg tog med ud og bowle, til trods for at jeg ikke bowler.
• Jeg har fundet en app, der hjælper med hjemlig træning. Foreløbig har jeg holdt ud i fjorten dage, cirka et kvarter om dagen. Det føles godt.

Læse:

Jeg læste Løgner færdig og må vente spændt på fortsættelsen. Den slutter med en cliffhanger, der betyder at en næste bog i serien er nødvendig. 

Nu venter femte del i serien om Niels Oxen. Jeg er ikke startet endnu, så jeg aner ikke hvad jeg begiver mig ud i.

Strikke:

Jeg har fundet Antique Filigree frem igen. Den var det tiende opslag i årets udfordring. Garnet er Le Petit Lambswool fra Biches & Buches, og utrolig lækkert at arbejde med. 

Det er et af projekter som jeg glæder mig til at se færdigt. Som jeg nyder at se vokse frem og synes bliver afsindig flot. 

Normalt er processen det vigtigste for mig. Det er det også her, men der er også noget med se det vokse. 

Dyrehaven

 

Fredag stod der tur på programmet. 6.X skulle i Dyrehaven. 

Det er sjovt med sådan nogle Københavnerbørn, der ikke alle har været nær naturen, eller prøvet at bygge en hule. 

Det var en hyggelig tur, først med tog, og siden på flade konvolutter gennem skoven til Eremitagen og sletten, hvor der var fyldt med dyr. Jeg tror aldrig jeg har set så meget kronvildt samlet på et sted. Heller ikke selvom jeg har set dem på Sletten i Dyrehaven før. 

Vi snakkede historie, pigefnidder og hvorfor der står et jagtslot midt i det store ingenting. Tine havde lovet dem is, hvis de alle trillede ned ad Trillebakken. De gjorde det, men det krævede det et skridt ud over en kant, de ikke selv ville have taget. 

Trillebakken er ikke høj, men høj nok til at det kan være svært at turde. Drengene tog en tur mere, da først de havde prøvet. Og fundet ud af, at det faktisk var ret sjovt. 

Vi spiste frokost ved slottet, inden vi begav os videre mod Bakken, og den der is, via Ulvedalene og en omvej. De synes godt nok der var langt til det forjættede land. Men når de ikke kender vejen...

Og så var de der, tre hjorte, lige ved stien. Det var om at gå stille forbi. Den ene trodsede os, og gik lige forbi, ud over vejen. Der var stjerner i øjnene på de nærmeste børn. 

Vi nåede Bakken inden åbningstid. Jeg kan ikke huske hvornår, jeg sidst har været på Bakken. Men jeg erindrer ikke at der var så tomt. Vi fandt en isbod der var ved at åbne, og med udsigten til et stort issalg, blev der muligvis åbnet hurtigere end normalt. 

Der var stadig masser af energi at spore, da vi satte os i toget på vej hjem. Stemningen var høj og stemmelejerne ligeså. Heldigvis var vi stort set alene, da vi satte af mod byen. Efterhånden som folk stod på, blev der tysset en del. Men det skal siges, at de kan godt, og helt af sig selv, blev de mere stille - og trætte. 

Det sjove var, at mens drengene var de mest larmende, da turen gik hjemad, blev de mere og mere stille, for nærmest at blive helt tyste, som folk stod på. Pigerne derimod, blev mere og mere højrøstede. Det har jeg ikke set før. 

Der var enighed om at det havde været en god tur. Tilbage ved skolen sagde vi god weekend, og gik hvert til sit. 

Jeg skyndte mig hjem, for aftenen bød på endnu en tur. 

Grydelapper

 

For en del år siden hæklede jeg næsten et kilo grydelapper. Der blev delt ud, og vi har brugt de resterende siden. Fire lag bomuldsgarn gør sig godt mod varme og vi er rigtig glade for dem. 

Jeg er ikke helt sikker på hvor mange sæt jeg har. Måske lavede jeg flere end de oprindeligt otte, som blev delt med andre. Vi har i hvert fald nok til at bruge flere sæt ad gangen og have nogen til vask.

Med hjemmefraflytning viste det sig, at Emilie kun har et sæt. Og det er slet ikke nok. Konstaterede hun ret hurtigt. Hun er heller ikke helt tilfreds med de grydelapper Josefine har, så et ønske om flere blev sendt i min retning.

Jeg havde netop købt en bunke bomuldsgarn i sjove farver, til betrækket af plastikkurven, jeg er i gang med. Jeg blev enig med mig selv om, at der vist er garn nok til grydelapper også, så inden jeg startede betrækket, slog jeg i stedet op til to sæt grydelapper. Et til hver af pigerne.

Betrækket er så langt, at jeg kan konstatere at der nok er rigeligt til en flok lapper mere. Den tid den sorg. 

Foreløbig har jeg lavet to sæt. Emilie blev meget glad, da hun så dem, men glemte at få dem med hjem. Jeg bliver nok nødt til at sende en pakke i nærmeste fremtid.

Med hun var ikke helt sikker på at to sæt var nok. Så er det jo godt, der er garn til overs. Det skal muligvis vente lidt, eller gå lidt langsommere, for jeg kan mærke hæklingen i håndleddene. 

Design: Potholders af Bente Aarebrot. 

Garn: Økotex bomuld fra Søstrene Grene i sjove farver. 

Jeg brugte i alt 254 gram. Det batter godt på garnkontoen.

Hæklenål: Jeg bruger en Clover Amour 4 mm. Den ligger godt i hånden.

Bemærkninger: Jeg har ændret en del i opskriften. 

Dels hækler jeg flere omgange, jeg slutter efter 8. omgang. Dels starter jeg med færre stangmasker - jeg har en omgang på 12 gentagelser - det blev bølget med flere. 

Jeg hækler to lapper, som jeg hækler sammen, for at få mere modstand mod varme. Der er vistnok kun et enkelt lag i opskriften. 

Om der er mere, ved jeg ikke. Det er længe siden jeg sidst hæklede grydelapper. I stedet for at finde opskriften, som dengang lå frit tilgængeligt på en blog, fandt jeg en af mine egne og talte omgange, masker og hvad jeg ellers havde brug for. 

Vil du se flere billeder af grydelapperne kan de ses på Ravelry.

Kraft og fart

 

Jeg hentede Oscar i går. Han var klar til leg. 

Før vi kom fra skolen, skulle han lige prøve den nye karrusel. Det var der flere, som gerne ville. Der sad en flok store piger, men de delte gerne pladsen, og synes måske det var lidt vildt at sådan et lille barn, kunne tåle mosten. 

Vi kørte i Centret på vej hjem, for at købe koldskål, som lige nu er det foretrukne. Inden vi fandt cyklerne og kørte videre, var Oscar en tur op og ned ad rulletrapperne til tagparkeringen. Han kan godt lide det vildt. 

Vi satte os med is fra fryseren og læste i historien om den fantastiske pære. Jeg har lånt den på biblioteket og sidste gang han var her, læste vi første kapitel. Mere gad han ikke. Nu er vi nået til ottende kapitel, og er færdige lige om lidt. Pludselig blev den spændende. Jeg tænker vi skal se filmen, når vi har læst den færdig. 

På bordet fandt han Minecraftsværdet, som jeg købte en gang i sidste uge, fordi det lå der, barnet er vild med Minecraft og jeg tænkte at det måske var noget han ville have. Det var det. Fra han fandt det, gav han ikke slip.

Efter vi havde spist, skulle vi selvfølgelig lege med det der sværd. Jeg byggede efter bedste evne et sværd af LEGO - sådan et slår lidt hårdere end det tykke skumgummi Minecraftsværdet er lavet af. Men det var okey, og jeg forsøgte ikke at ramme, selvom hænder kan komme i vejen. 

Efter en lang kamp var barnet klar til at sidde lidt stille, og se lidt Minecraft, med sværdet i hånden. Han formåede også at få overtøj på og cykle hjem, med det samme sværd i hånden. 

Hjemme kravlede han sammen i sofaen, inden det er sengetid, og havde stadig sværdet med sig. Han havde først vist det frem til Far.

Jeg må indrømme, jeg havde forventet det ville falde i god jord. Men jeg havde ikke set for mig, at han ville blive så glad for det :)

Masker på en søndag - Uge 16

 

Ugen kort:

• Påskeferie!
• Den to-årige knoglescanning er klaret. Jeg mangler bare resultatet.
• Der har været masser af tid til at lave så lidt som muligt. 
• Eksperimentarium med Oscar var en fest.
• Strikkehygge i Frederikssund ligeså.
• Jeg har syet en kjole, klippet tre mere, og er godt i gang med at sy.
• Problemformuleringerne til eksamensbrug, er godt på vej. Jeg har en fornemmelse af, at det nok skal blive godt. Inden de skal afleveres. 
• Jeg har også kigget på matematikopgaven. Der er heldigvis mere tid, så den bliver nok også færdig. 

Læse:

Jeg læste Lupus af Jens Henrik Jensen om Niels Oxen færdig. Det er gode bøger, de er bare lang tid om at komme i gang. Den var næsten halvvejs, inden der for alvor skete noget, og så gik det stærkt. 

Jeg har de sidste to bøger i serien stående klar. Men jeg kan mærke jeg har brug for en pause, inden jeg læser videre.  

I stedet har jeg taget hul på den foreløbige sidste del om Martin Junkersen og Signe Kristiansen. Løgner af Kim Faber og Janni Pedersen. Den starter til gengæld lige på og hårdt. En mand bliver løsladt, frikendt for mord, men er han alligevel skyldig. 

Og hvad har han ellers lavet? Har han noget at gøre med en forsvinding og hvorfor løber han, når han ser politiet?

Hækle:

Jeg er gået i gang med et muligvis fjollet projekt. Det involverer en grim kurv af plastik og en hel masse bomuldsgarn i mange farver. 

Planen var i første omgang at stribe med en omgang ad gangen. Men det giver mange ender at hæfte, og da Kirsten Brun snakkede om magiske nøgler, gik det op for mig, at det var en rigtige vej frem. 

Jeg har bundet med magiske knuder og hækler løs. Ugen har givet meget mere fremgang, end jeg havde forestillet mig, og det bliver endnu bedre end jeg havde håbet på. 

Projektet involverer også en lille hat.

Påskehygge

 

Dagen er brugt i Frederikssund, hvor strik, snak, god mad og hygge har været i højsædet. 

Vi fik vendt alt det seneste og lidt til. Det var måske det vigtigste. 

Og mens vi fik vendt det hele, spurgt ind til og funderet over det ene og det andet, flyttede vi maske efter maske, fra den ene pind til den anden, garn blev viklet om pindene og projekterne voksede i længden.

Der var ikke flere aftaler i kalenderen, så vi fiksede et par stykker mere, inden jeg tog hjem igen.

Jeg havde trøjen til Emilie med. Det første ærme er færdigt, og jeg strikker videre på det andet, efter egne modifikationer - der skal for eksempel ikke være mønster på ærmerne. Men det ønskede Emilie, så det får hun. 

Jeg har længe vidst at ladderback ( en anden måde at fæstne floteringerne på bagsiden) er en mulighed, når der strikkes mønsterstrik. Jeg er bare tilbøjelig til at gøre som jeg plejer. Men så viste Annie teknikken, og jeg tænkte at det var på tide at prøve det af. 

Det er afsindig let, og det bliver rigtig fint. 

Det er bliver ikke sidste gang.

Flere karklude

 

Først på året strikkede jeg karklude. De var en del af udfordringen med de tolv opslag. Jeg havde garn liggende og nu skulle det bruges. 

Det viste sig at være mere meditativt end jeg havde forventet. Jeg skulle jo bare have strikket de der karklude. Det blev så meditativt, at jeg manglede dem, da de blev færdige. Jeg havde ganske simpelt brug for det enkle i række efter række af retmasker. 

Det havde jeg ikke set komme. 

Intet af det jeg havde liggende, hverken igangværende projekter eller ubrugt garn, kunne det samme. Men så lå der bomuldsgarn i den lokale 365. Bomuldsgarn i tre forskellige støvede blandede farver. I hundredegrams nøgler. Jeg tog to af hver med hjem. 

Det blev til mange karklude. 

Da jeg nåede til de sidste, var jeg klar til noget andet. Jeg kan godt lide at strikke karklude, men lige der havde jeg fået nok. 

Så er det heldigt, at jeg har andet at strikke på.

Design: Karklude, som jeg strikker dem. Designet er en flok noter, jeg engang fandt på Instagram og siden har tvistet til mine egne.

Garn: Bomuldsgarn fra Coop 365 i blandede støvede farver. For at bruge alt, tilsatte jeg rester af bomuldsgarn fra Søstrene Grene til de sidste klude. 

Der gik i alt 686 gram garn til projektet. De 600 er det melerede garn fra 365.

Pinde: Jeg strikker karklude med to tråde på pind 4 mm. 

Størrelse: Kludene har en færdig størrelse på cirka 27 x 27 cm.

Bemærkninger: Jeg havde dem med mig overalt. På arbejde i pauserne, i toget og på studiet. Det er alle gode steder til lette projekter, og det var åbenbart det, jeg havde brug for. 

Nu er der strømper eller sokker med. Det er en god størrelse at tage med, og lidt mere udfordrende end de gentagne retmasker. 

Det blev til i alt tolv klude. Jeg plejer at pakke dem i sæt af tre, når jeg giver dem væk. Måske nogen af dem skal i rotation herhjemme. Men umiddelbart tænker jeg gaver. 

Vil du se flere billeder af kludene, kan de ses på Ravelry.