tag:blogger.com,1999:blog-41714498218138291152012-02-02T11:25:30.803+01:00Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.comBlogger21881100tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-73772970551984533532012-02-02T11:25:00.001+01:002012-02-02T11:25:30.809+01:00

Der er stor forskel på lille og alt for lille. Lille er den æske Emilie engang i aftes foldede, og viste mig, efter hjemkomsten fra en Bedsteveninde, der ligger syg og trængte til lidt opmuntring. Sat op mod ringen jeg engang lavede og ikke har brugt længe, er det tydeligt hvor lillebitte. Ringen har jeg i øvrigt fundet frem og tænkte Anders kunne bruge og omforme, til et helt andet udtryk...

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-89734682763134862122012-01-31T19:53:00.001+01:002012-01-31T19:53:09.737+01:00

Jeg synes egentlig det er ganske godt, yndlingsonklen ikke er formand. Omvendt har jeg fuld forståelse for hans bitterhed, efter at være kørt hele vejen fra Århus til København til et møde, blot for at blive afvist i døren - fordi han ikke er formand. Men havde han været formand, eller velkommen til mødet, havde vi ikke haft glæden af ham til aften. Måske havde vi fået kylling, der var

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-29305515476717945922012-01-31T10:44:00.001+01:002012-01-31T10:44:28.212+01:00

Om mindre end fjorten dage træder Daniel for alvor ind i de voksnes rækker. Bliver myndig og flytter (måske) hjemmefra. Han er lovet fest og treretters menu. Fjorten dage er ikke særlig lang tid. Alligevel er jeg langt fra tæt på at have styr på noget som helst. Retter er ønsket og planer er delvist lagt. En halv time i selskab med Anders og en krusedullepræget blok, har nu alligevel

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-55889006679282102432012-01-30T20:33:00.001+01:002012-01-30T20:33:30.333+01:00

Under lørdagens oprydning faldt jeg over bagsiden på en gammel familiesang, min far engang har gemt og sendt til mig. Jeg har ingen planer om at strikke badedragter, men jeg synes billedet er ret skønt. Jeg må også stå ved min faders side, når han siger han ikke aner hvad badedragtegarn er. Skulle nogen kaste sig over projektet, vil jeg glæde mig til at se billeder.

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-77492037238155396962012-01-30T18:04:00.001+01:002012-01-30T18:04:43.864+01:00

Jeg er ikke sikker på, at det er en god ide, at gå i Netto og falde i svime over spotvarerne. Pludselig er der mange varer og knap så meget spot, og helt fremme ved kassen er hele næste uges budget gået på spændende varer, der måske i virkeligheden ikke er sindsygt voldsomt brug for. Jeg siger det bare...

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-62423231414110705902012-01-29T19:51:00.001+01:002012-01-29T19:51:36.817+01:00

Det var egentlig ikke fordi jeg gad, men det er ikke rigtigt til at komme udenom. Fra tid til anden er det nødvendigt med næring til tropperne. Så jeg lavede mad. Med udgangspunkt i en aubergine, noget hakket kød og den lille rest ost, der lå i køleskabet, og med inspiration fra den græske version af lasagne - moussaka - lavede jeg noget der lignede. Men kun lignede, for jeg stoppede også

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-56834392124042002992012-01-29T18:00:00.001+01:002012-01-29T18:00:48.549+01:00

Da jeg i fredags sad hos min mor og snakkede om dette og hint, vejr og vind og hele verdenssituationen, fik jeg sagt, at jeg ønsker mig en gymnastikbold. Ret meget længere sad vi ikke, for det viste sig at min mor er indehaver af ikke en, men to bolde, og ved hjælp af stiger og roden rundt inde bagerst i de øverste skabe, fandt hun begge to. Jeg fik den ene med hjem. Sammen med den ene prop

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-49752374819872620842012-01-29T12:23:00.001+01:002012-01-29T12:29:04.093+01:00

Søndag er sidste dag i udleveringerne af clues til årets mystiske sokker. Således var jeg da også rimelig hurtigt i gang, efter en kop the og lidt bladren i den igangværende bog. Det tager ikke lang tid at strikke tådelen af sådan et par strømper, og nu er jeg indehaver af et par smukke grønne strømper med et helt fantastisk blomstermønster spredt ud over både ben, fødder og tæer.

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-36759971545371069102012-01-28T20:08:00.001+01:002012-01-28T20:08:40.916+01:00

Jeg har været gennem alle bunkerne. Tror jeg, for måske gemmer der sig en enkelt eller to et eller andet sted. Jeg har pløjet alle mine mapper igennem. Og jeg har smidt ud. Jeg har kasseret i de officielle papirer. Gamle lønsedler fra forgangne årtier, skatteregneskaber og andre dokumenter af den slags, der bør gemmes men aldrig kigges på, er smidt ud. Jeg har været i hjørnerne af

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-33818995330290311182012-01-28T12:20:00.001+01:002012-01-28T20:09:12.566+01:00

Emilie er løbet ud  med aviserne. Uden at tænke over vejret. Da hun ringede og bad mig komme med sokker og varmere sko, benyttede jeg turen udenfor til at tage billeder af fremskridtet på de mystiske strømper. Jeg mangler kun tåen nu. Mønstret forelægger i morgen, og så er der håb om varme til tæerne. Som de ser ud nu, valgte jeg at beholde strømperne på, mens jeg tog billeder. Alt andet

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-78599989082494263802012-01-27T17:49:00.001+01:002012-01-27T17:49:53.438+01:00

Arbejdsdagen er slut og fredag er blevet til weekend. Dagen er tiltaget mod lysere tider´, og vi nåede hjem uden hjælp af cykellygterne. Nu har mørket for alvor sænket sig, en plan for menuen, når Ungersvenden om bare fjorten dage fylder atten og holder gilde, er lagt, jeg har bænket mig i sofaen og overvejer om håndboldkampen skal have lov at køre i baggrunden. Weekenden er for alvor

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-2783462882539688342012-01-27T08:39:00.001+01:002012-01-27T08:39:10.967+01:00

Tiden flyver, så jeg næsten ikke kan følge med. For et øjeblik siden var det mandag, nu er fredag ankommet. Fredag skal være velkommen, jeg gider godt en weekend uden forhåndsplanlægning. Jeg gad godt, hvis der kom lidt sne udenfor, og jeg kunne sidde i sofahjørnet med tæppe, strikketøj og varm the. Gerne hele weekenden. Men inden klokken slår i slag, og jeg kan påberåbe mig weekend

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-89317858092932025512012-01-26T10:57:00.001+01:002012-01-26T10:57:06.105+01:00

Vi er sjældent særlig opdaterede på nyeste teknologi i vores hjem. Vi er heller ikke særlig hurtige i andre sammenhænge.. For eksempel har jeg stadig ikke et dataabonnement til min fine arvede smartphone. Jeg savner det heller ikke, men har haft kontakt med udbyder.. manger bare en tilbagemelding, som synes at trække ud. Det eneste skulle være det der scrabblespil alle (inklusive mine

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-14156401279377407682012-01-25T18:19:00.001+01:002012-01-25T18:19:38.235+01:00

Nå, men så fik jeg også lige et nyt bagdæk. Selvom det ikke lige var en udgift, jeg havde regnet med, er det rart at vide, at andre passer på en, og sørger for at udstyret er i orden.

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-14474089507571578782012-01-24T18:06:00.001+01:002012-01-24T18:06:15.430+01:00

Brag! Sagde det, lige efter jeg passerede bunken med glasskår, der pludselig lå foran mig. Kort efter begyndte baghjulet at sige mærkelige lyde og føles forkert. Jeg skyndte mig at hoppe af, og kunne konstatere at nok var der luft i hjulet, men ikke helt så meget, som da jeg hoppede på i første omgang. Altså trak jeg. Der gik da heller ikke længe, før alt luften var forsvundet. Min

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-75946460460944997172012-01-23T19:11:00.001+01:002012-01-23T19:12:33.276+01:00

Caféens køkkenskabe er ikke særlig velassorterede. Nogle ting har vi rigtig meget af, andet er det så som så med. Da jeg ankom over middag, lå der fem forkølede æbler og kiggede på mig. Jeg forestillede mig ikke, at nogen af ungerne ville have lyst til at sætte tænderne i dem, når vi også lå inde med større og langt mere spændende af slagsen. Ret hurtigt kom jeg i tanke om Flex-Erlings

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com7tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-59626708657382664132012-01-23T11:54:00.001+01:002012-01-23T11:54:35.385+01:00

Nogle morgener er det sværere at komme i omdrejninger end andre. I morges var en af dem. Så mens jeg skiftesvis sad i sofaen og ventede eller forsøgte at få liv i først den ene og bagefter den anden, så de kunne bruge badeværelset og komme ud af døren, inden jeg kunne bade og forhåbentlig blive en lille smule mere frisk, lykkedes det mig at runde de første tohundrede små sekskantede puder og

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com8tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-69493866333098570112012-01-22T10:08:00.001+01:002012-01-22T10:09:27.447+01:00

Gårsdagens tur bragte os forbi Stelling i Store Kirkestræde. Jeg ville have filtpenne og tegne streger. Inspirationen kom fra Hanne og Trine, og mens mørket for alvor satte sig fast i aftes, tegnede jeg linie efter linie, mens jeg igen og igen bliver overrasket over hvor effektfulde en håndfuld streger kan være. Om lidt pakker jeg strikketøjet og cykler ud i det blå. Der er træf med

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com8tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-34001503863052673722012-01-21T23:02:00.001+01:002012-01-21T23:02:34.881+01:00

Inde foran Københavns Rådhus står nogle temmelig farlige vogtere.  Hvilken art de tilhører, er ikke helt til at vide, men de ser både grumme og temmelig drabelige ud. Mens vi ventede på Mormor, kiggede vi nærmere på dyrene, der er en fabel for sig, fyldt med dele fra alle fra mange forskellige eventyrvæsener. Senere mødte vi både regn, slud og sne. Vi fik gået både frem og tilbage på

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-45784944502425558642012-01-21T09:53:00.001+01:002012-01-21T09:53:03.252+01:00

Udenfor er der gråt - og tørt. Vi er ellers lovet alt mellem regn og slud. Det kommer nok, så spekulationerne om hvilket stykke fodtøj, der vil være bedst at iføre sig, er i fuld gang. Vi skal nemlig til byen - Emilie og jeg. Sammen med mormor. Vi skal hygge, traske rundt, besøge Søstrene Grene og måske finde sorte tuscher til spændende tegninger. Vi skal spise sushi. Emilies ultimative

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-5091528195576757492012-01-20T19:07:00.001+01:002012-01-20T19:32:24.655+01:00

Det var stadig lyst da vi startede, men lyset forsvandt hurtigt. Men helt hyggeligt var det. I adstadigt tempo og med en del mere effektivitet end første gang vi prøvede. Mit kamera kan forøvrigt ikke tage billeder i mørke... skulle nogen være i tvivl...

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-48883543486524012102012-01-20T12:28:00.001+01:002012-01-20T12:28:33.656+01:00

Fredag er godt i gang. Theen er drukket, lyset dukket op, vasketøjet lagt sammen og madpakken næsten klar. Forude venter ugens sidste arbejdsdag, der forventes at blive både kort, underholdende og uden det store slid. Det slidsomme venter i aften, hvor jeg har lovet Emilie at hjælpe med bunken af reklamer. Vi har nemlig planer i morgen - Emilie og jeg. Planer der ikke rummer tid til

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-38721943122377780082012-01-20T08:03:00.001+01:002012-01-20T08:03:45.728+01:00

Der er koldt på toppen sådan en vintermorgen. Selv ikke skoldhed the kan bringe meget varme i cirkulation. Jeg ved der er planer om isolering af taget, men planer er ikke altid nok. Selvom det er rart at vide, der er tænkt tanker. Anders har forlængst forladt de varme dyner, og Emilie er lige sprunget ud af døren. Gårsdagens snefald er forlængst forsvundet og det evige grå banker på udenfor.

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-67190014502670678842012-01-19T20:44:00.001+01:002012-01-19T20:44:32.108+01:00

Torsdag har været stille timer inden en lang arbejdsdag. Torsdag har været sjov med drengene og fis med pigerne. Torsdag har været spisning sammen med børn og forældre, der havde lyst til en aften i andres selskab. Torsdag har været spil. Torsdag har været stille dalende sne, der lagde sig som et hvidt dække overalt, med håb om en lille rest i morgen. Torsdag har været en kold tur hjem

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-35617918654080301702012-01-18T20:45:00.001+01:002012-01-18T20:45:13.454+01:00

En af drengene er blevet meldt ind i den lokale spejdertrup. Som en del af udstyret, har han fået en uniform og et par mærker, der skulle syes på. Han bad Anja om hjælp. Anja bad mig om hjælp. Jeg har altid synes - og synes det i princippet stadig - at de grundlæggende tanker i spejderbevægelsen er rigtig gode. At børn har godt af at komme ud, mærke sig selv og lære at livet er andet end

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-91516703075837617372012-01-18T18:46:00.001+01:002012-01-18T18:46:29.190+01:00

Når der er oparbejdet frustrationer, der til dels bygger på egne uadresserede forventninger, er det godt at blive hørt. Endnu bedre er det, når en ledelse træder i karakter og tager det ansvar, der måske skulle have været taget for et par år siden. At frustrationerne stadig sidder i kroppen, er nok forventeligt. Men når først der er lukket op for hørelsen, er det helt i orden. Jeg er

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-41671902443527776592012-01-18T07:17:00.001+01:002012-01-18T07:17:58.387+01:00

Der burde være en lov mod at stå op inden det er blevet lyst.... I hvert fald hvis der ikke er nogen fornuftige grunde til det. Som dyrehold eller andet livsbekræftende. Jeg gad i hvert fald godt vende mig om på den anden side og sove videre... Men ikke i dag!

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-65934910726147714452012-01-17T12:01:00.001+01:002012-01-17T12:01:30.313+01:00

I forbindelse med Daniels udstationering, var han til samtale med den uddannelsesansvarlige på skolen. Den uddannelsesansvarlige var meget interesseret i, hvorfor Ungersvenden valgte at tage så langt væk for et praktikophold. På de spørgsmål fortalte Daniel, at hans far har de rette kontakter og har skaffet praktikpladsen. Ydereligere fortalte han, at han forventer at flytte til

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-57096608837658025772012-01-17T10:05:00.001+01:002012-01-17T10:05:16.236+01:00

Daniel er rendt af huse. Ifølge smskontakt har han det godt. Det er ikke længe siden mit fjernsyn fortalte om manglende praktikpladser og ungdommens behov for feksibilitet og vilje til omrokeringer. Daniel har for længe siden set den side af sagen, og planlægger at forflytte resten af sin uddannelse til den anden ende af landet. I første omgang drejer det sig blot om en uge.

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-86792728618195847432012-01-16T12:02:00.001+01:002012-01-16T12:03:40.985+01:00

I løbet af de sidste tid, er der indløbet mere end en besked om besvær med kommentarfunktionen. Faktisk er der flere, der helt enkelt ikke kan kommentere. Jeg har set problemet omtalt andre steder, og også set at det kan hænge sammen med Bloggers design. Det er efterhånden længe siden nye designs trådte i kraft, alligevel har jeg holdt fast i det gamle, der er en temmelig omskrevet

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com8tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-18083254826411561472012-01-15T19:20:00.001+01:002012-01-15T19:20:36.853+01:00

Der var effektivitet at spore, da Anders og jeg endelig fik pakket os sammen og travede mod skolen og den opmagasinerede kælder. Denne gang lykkedes det endda at finde lyskontakten, og sådan en skummel kælder ser knap så skummel ud belyst af kedelige lysstofrør. Til gengæld har jeg nu masser af tanker om, hvad alle de gamle atlas, der står i hjørnerne, kan bruges til. Med køren frem og

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-8964957357349977532012-01-15T10:18:00.001+01:002012-01-15T11:15:04.468+01:00

Lørdag var tiltrængt. Mere end jeg anede. Det blev ikke til de store armbevægelser, men mange af de små. Bogstaver blev læst, masker strikket. Henslængelse i sofaen nydt og hele tre kapitler i Harry Potters første eventyr læst højt. Emilie skal skrive en større opgave og har valgt at koncentrere sig om J.K. Rowling. I den forbindelse har vi taget hul på hele serien. Om vi nogensinde når

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-40396597600758432762012-01-14T22:01:00.001+01:002012-01-14T22:04:37.543+01:00

Sokkerne er færdige. De har faktisk været færdige i flere dage. I dag var der sol og mulighed for photoshoot. Emilie er tilfreds. Sokkerne er bløde og dejlige at have på. Garnet var lækkert at strikke af. Det er ikke en umulighed, samme garn en dag finder vej til mine pinde igen.

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-77795198960243993932012-01-13T11:38:00.001+01:002012-01-13T11:38:35.351+01:00

Det er utroligt så hurtigt hverdagen er tilbage på skinnerne. To uger inde i januar er julen allerede glemt, dagene tilbage ved normalen og året godt i gang. Efter tre måneders selvvalgt stilstand i vægttabet, er jeg tilbage på rette kurs, toethalvt kilo lettere og ved godt mod. Når kostomlægninger ikke føles som snærende reb og trusler, tror jeg på resultatet. Med fredagen og

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-84204298816508664152012-01-12T10:00:00.001+01:002012-01-12T10:00:18.361+01:00

På mit sofabord ligger ufærdige sokker i flere versioner, størrelser, fremgang og sværhedsgrader. Nogle bliver der strikket mere flittigt på end andre, men fælles for dem alle er, at de nok skal blive færdige. Nogle hurtigere end andre. På de tynde pinde er de mystiske sokker, der langsomt vinder frem, og måske endda er lidt bagud. Denne uges clue er benet, der fylder godt, og tager en

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-60590333775952209352012-01-12T00:02:00.001+01:002012-01-12T00:02:47.297+01:00

  Anders' mor ringede og tilbød mig at låne den bærbare, hun har liggende og ikke bruger. Med en ny og mindre, ligger den gamle og samler støv. Om jeg ville!? Efter aflevering, mad, snak og masser af hygge, tog jeg sagen nærmere I øjesyn og startede som noget af det første med, at downloade Windows Live Writer, der er mit foretrukne redskab til blogskrivning. Det kunne jeg ikke få lov til. I

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com9tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-4713622198098605682012-01-10T16:04:00.000+01:002012-01-10T16:04:01.092+01:00

Nogen gange sker ting bare, sådan fra det ene øjeblik til det andet. Som for eksempel i formiddags, da jeg tog en rask beslutning, fandt saksen frem og klippede femten centimeter af mit hår. Det trængte! Jeg brugte den godt gennemprøvede teenageversion af klip, som var i god brug dengang jeg rent faktisk var teenager: Vådt hår, hovedet nedad, red alting godt igennem og klip ellers lige over

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com17tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-28610438213018835382012-01-09T21:26:00.000+01:002012-01-09T21:26:41.239+01:00

Knap to timer efter indlevering af defekt computer, tikkede sms ind: Vi har fikset computeren, og den kan nu hentes. Selvom det regnede og var koldt, var det ikke svært at lokke Emilie på en omvej hjem. På spørgsmålet om hvad der var i vejen, kunne den flinke mand bag disken fortælle, at reparatørerne havde taget batteriet ud, sat det i igen, og så virkede skidtet. Jeg er sikker på, jeg

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-12677302861923314442012-01-09T11:26:00.001+01:002012-01-09T11:27:11.532+01:00

Jeg er på vej ud af døren. Madpakken er pakket, Ungersvenden og bedsteveninden på vej i skole, Tøsebarnet og Anders forlængst forsvundet og forsikringsselskabet konsulteret. Det er en reklamationsfejl, sagde manden da jeg ringede, så computeren er pakket, (Emilie har de sidste dage tudet over ikke at kunne bruge den) og om lidt er jeg på vej mod Glostrup og Elgiganten. Forhåbentlig når jeg

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-71936573706877008112012-01-08T17:10:00.000+01:002012-01-08T17:10:32.865+01:00

Søndag er hygge og langsommmelighed. Søndag er strik i sofaen. Søndag er højtlæsning for et Tøsebarn, der skal skrive opgave. Søndag er simremad. Søndag er varme sokker og indpakning i tæpper. Søndag er dejlig.

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-69339957130928407122012-01-07T15:25:00.000+01:002012-01-07T15:25:33.811+01:00

Er der egentlig noget bedre, end når Tøsebarnet har brugt sine surt tjente penge på blomster til moderen, og glad kommer hjem og overbringer?

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-34590683454580344832012-01-07T12:08:00.001+01:002012-01-07T12:51:06.240+01:00

Tøsebarnet har mere end en gang aet hen over det smukke Fame Trend garn fra Marks & Kattens. Endnu er det ikke lykkedes hende at overtale mig til at købe det til hende. I går tog hun revanche. Det gode ved egen løn er nemlig, at så bestemmer man helt selv. Derfor hjemførte hun et hundredegrams nøgle i smukke blå-grønne toner og spurgte meget pænt om ikke jeg så ville strikke et par sokker til

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-49762589873094709332012-01-06T18:53:00.000+01:002012-01-06T18:53:30.105+01:00

Det duer ikke at holde fri en halv uge og først møde torsdag. Louise sagde det først, og hvis hun møder på arbejde i morgen, er det kun fordi, hun tror det er onsdag. Jeg havde det på samme måde, og dagen igennem har vi holdt hinanden fast på fredagen og lukning klokken fire. I går blev jeg en time for længe, for om mandagen har jeg fri klokken fem og ikke klokken fire, som jeg ellers har om

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-62743478951645662632012-01-06T10:33:00.001+01:002012-01-06T10:35:05.586+01:00

Inde i Fiolstræde ligger et rodet antikvariat. Jeg har det mistænkt for at være et udsalg af et større. Mistanken blev kun bestyrket, da vi i tirsdags gik forbi og alle bøgerne kostede ti kroner stykket. Udsigten til læderindbundne bøger, fik mig til at træde indenfor. Min hjerne sammenkoblede nemlig læderbetræk og gotiske bogstaver. Med Emilies hjælp fandt vi flere bøger med den smukke

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-14083397230628879712012-01-06T10:25:00.001+01:002012-01-06T10:25:50.702+01:00

Ringer til skadescenter... I telefonen kunne de fortælle, at de har lukket frem til mandag grundet helligdag... Er det ikke mange år siden Hellig tre Konger blev helligholdt i en grad, der betyder lukning af foretagenet? Eller har de stadig tømmermænd efter nytårskalasset? Vi overlever nok. Jeg ringer igen på mandag.

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-64696553985345351192012-01-06T01:13:00.000+01:002012-01-06T01:13:49.192+01:00

Riget fattes penge, om det er der ingen tvivl. Derfor forestillede jeg mig at de manglende flasker rødvin, kommunen plejer at give alle medarbejdere i julegave, var sparet væk, og synes egentlig det var helt i orden. Det er alligevel begrænset hvor meget rødvin jeg drikker. Faktisk bliver det mindre og mindre, mens lageret stille og roligt vokser - uden jeg helt kan gøre rede for hvordan. Det

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-54490013019941087742012-01-05T11:47:00.000+01:002012-01-05T11:47:35.019+01:00

Kvinden bag Through the loops, Kirsten Kapur, har gennem de sidste år tilbudt et mønster på mystiske sokker. Et mønster der er delt op i flere dele, som bliver frigivet med en uges mellemrum over en måned. Jeg har strikket med de sidste to år. Sjovt nok oplever jeg, at det at strikke på de supertynde pinde, strømper strikkes på, og som jeg ellers ikke er specielt glad for, bliver ganske

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-72868262163221793752012-01-05T10:22:00.000+01:002012-01-05T10:22:04.606+01:00

Jeg savner min computer. Den ligger stadig underdrejet. Anders har godtnok lovet at efter nytåret vil han kigge på den.. Jeg synes han bør have weekenden til rådighed, før jeg for alvor bliver ked af det, og heldigvis deler Emilie gerne. Men ak og ve. Emilies fire måneder gamle bærbare står pludselig med sort skærm, uden mulighed for nogen form for kontakt. Helt uden varsel. Den vil ingenting,

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-90638412684250527802012-01-03T11:18:00.003+01:002012-01-03T11:21:58.986+01:00

Vi er langsomme i dag. Men fast besluttede på at tage en tur omkring indre by. Jeg har et enkelt ærinde, der sagtens kan blive til flere, men som ikke kan klares i Rødovre. På nogen områder kan en forstad nemt føles som en udørk, på andre kan jeg overraskes over at være på forkant. Sådan er der så meget, men i dag venter det rigtige København. Jeg har stadig et par gaver at vise frem, og

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-83879891996446305782012-01-02T22:03:00.000+01:002012-01-02T22:03:03.724+01:00

Jeg har en hel del afspadseringstimer, som jeg er elendig til at få afviklet. Med nye timetællere og programmer, er der håb om at få en smule mere styr, end hidtil. Det fantastiske program har for eksempel regnet ud, at jeg har fem timer til rådighed til aftenarrangementer... Resten af året! Det er vi (chefen og jeg) ret enige om, ikke er nok. Derfor har han sat sig for at time og

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-68787659345122196462012-01-02T11:29:00.001+01:002012-01-02T11:49:38.618+01:00

Slemmest!? Her gik jeg rundt og troede, det hed: Værst!

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com7tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-38371790165283569662012-01-01T16:19:00.000+01:002012-01-01T16:19:41.001+01:00

Vel installeret i det jyske med juleferie og strikkehygge inden for rækkevidde, fik både Nina og Lærke mere end en gang sagt noget om manglende sokker. Det var helt uden bagtanker, men tanker dukkede alligevel op i mit hovede. Så da jeg selv nåede frem til noget, jeg synes var en fremragende ide og forelagde, var de andre slet ikke nået så langt. Derfor måtte jeg gentage, før mine husværter

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com8tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-59694799565649940812012-01-01T02:53:00.000+01:002012-01-01T02:53:33.654+01:00

Maden er spist, raketterne fyret af, de sidste rester af kransekagen står i køkkenet. Jeg er ene tilbage, lægger brikker i puslespillet, jeg lokkede Emilie til at lægge, mens vi ventede. Aftenen har været skøn, på den helt rigtige afslappede måde. Både Anders og Emilie brugte timer på at spørge efter først kage, siden midnat. Daniel forsvandt lige efter maden, vil han have kage, er der masser

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-69832632011884885602011-12-31T18:18:00.000+01:002011-12-31T18:18:20.259+01:00

Dagen viser tænder, der i morges sad på alting udendørs. Jeg stoppede op og beundrede kunstværkerne af frost på glas og visne planter. Dagen har været fuld af tid. Vi har ikke travlt. Planlægningen har været fornuftig, og den eneste der reelt kan kræve at have arbejdet er Emilie, der i formiddags luntede ud med dagens reklameombæring. Reklamer holder ikke ferie, hverken jule- eller

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-84951154536107119442011-12-31T13:01:00.001+01:002011-12-31T13:03:16.446+01:00

Emilie har bestilt pulsvarme. Ikke til sig selv, men som julegave til Samar. Veninden, der følges i tykt og tyndt, og som er anden halvdel af det tøsede indhold af en klasse, der domineres af det mandlige køn. Samar har altid kolde fingre og yndlingsfarven er lilla. Derfor var valget af gaveønske oplagt og vi var forbi garnbutikken i centret, inden vi dampede af på juleferie, og valgte lilla

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-21434239164294230232011-12-31T00:16:00.000+01:002011-12-31T00:16:27.791+01:00

På allersidstedagen for udstillingen i Tivolislottet, lykkedes det os at komme af sted og se (og høre) spændende historier om det der engang var Verdens største luksusliner. Den der nu ligger på havets bund, knækket i to, efter en fatal kollision med et isbjerg. Titanic. På mange måder var det en meget anderledes udstilling. Specielt fordi det er begrænset hvor mange artefakter eller dimser,

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-63106445192427280892011-12-30T00:43:00.001+01:002011-12-30T00:44:23.094+01:00

Mens jeg tog til Jylland på juleferie, og Anders stadig arbejdede, lykkedes det mig at færdiggøre et par sokker til den hårdtarbejdende i julegave. Dermed havde jeg to par, og jeg startede også et tredie par, men det mønster jeg valgte, var så tilpas kompliceret, at hyggeligt samvær ikke fungerede, og jeg pakkede dem væk igen og strikkede noget andet. Det viste sig som en fin ide, for en

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-65142038145580309752011-12-29T19:11:00.000+01:002011-12-29T19:11:06.549+01:00

Hvorfor er det lige, der skal så utroligt meget til, for at kunne holde nytårsaften for tre-fire personer? Lige meget hvad, har Emilie og jeg købt og slæbt og sørget for, så der nu er både det ene og det andet og vi skulle være mere end klar til morgendagen, der allerede er planlagt og helst kun skal indeholde sjov (for mig.. Emilie har også lige nogen aviser og reklamer, men dem må hun denne

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-15461774141478544262011-12-29T13:29:00.001+01:002011-12-29T13:32:12.880+01:00

Mig og mobiler. Den kombination er bestemt ikke i allerhøjeste gear. Tværtimod. Jeg er som regel langt bagefter. Jeg har haft mobiltelefon i tretten år. I den tid har jeg haft fire. Det er ikke ret mange, når jeg sammenligner med alle dem jeg kender. Min seneste af slagsen har efterhånden mange år på bagen, sekstallet/MNO virker ikke helt efter hensigten og den skal lades op hver nat. Alligevel

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-89922761606667043512011-12-29T11:23:00.000+01:002011-12-29T11:23:38.073+01:00

Med kostomlægning og mere grønt, har jeg mere end en gang stået og manglet et ekstra sæt salatbestik. Jeg endte med at skrive det på listen over ønsker. Men kan et ekstra sæt hamle op med det eksisterende? Det eksisterende, der har været min mormors, og var en del af køkkenarven, der bliver brugt dag efter dag. Det smukke gamle sæt med træskafter, der under ingen omstændigheder må stoppes i

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-86875431771264733112011-12-28T23:17:00.001+01:002011-12-28T23:17:54.448+01:00

Der går ofte langt mellem billeder der viser både Anders og jeg. Sådan er det tit. Den der oftest står bag kameraet, kommer sjældent med på billederne. Her er det mig, der står bag kameraet. Derfor har jeg sakset billedet Lærke tog under julemiddagen. Også selvom det er taget under de mindst gunstige omstændigheder, med lav belysning og slørethed til følge. Også selvom Anders synes han ser

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-45752697556226821802011-12-28T15:34:00.000+01:002011-12-28T15:34:14.294+01:00

Emilie ville i Centret. Hun havde flere ærinder. En duplet, der skulle ombyttes, en kuffert med et manglende håndtag .. heldigvis havde vi gemt bonen, et gavekort der brændte og lidt mere jeg allerede har glemt. Jeg gik med, fordi hun gerne ville have mig med. Jeg havde ingen ærinder. Jeg har fået de skønneste julegaver. Jeg nærmest brænder efter at vise dem frem, men lyset svigter og jeg

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-70244996123543266372011-12-28T15:00:00.000+01:002011-12-28T15:00:33.913+01:00

Sjældent har jeg oplevet så dejlig en jul. De er ikke helt sandt, for de sidste mange år, har julen været dejlig. I år står alligevel bare tilbage som året hvor alle fandt den indre ro, glæde og harmoni. Ingen hektisitet eller panik over julekalendre, der også skal passe i programmet. Mad der blev som den blev - og blev god. Ikke på trods, men bare fordi. Det fineste træ, der ikke bare var

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-70151700333228696522011-12-28T01:34:00.001+01:002011-12-28T01:35:43.584+01:00

Efter dejlige dage i langsomt tempo, er vi hjemme igen til endnu flere dage med langsomt tempo og kun det vi har lyst til. I hvert fald, når det gælder ungerne og jeg. Anders er ikke blandt dem med ferie eller tvungent fri. Jeg klager ikke og han glæder sig hemmeligt over at være tilbage ved maskinerne, efter alt for længe bag skolens lukkede døre. Min Reeder bugner af ulæste indlæg fra alle

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-51166740396506979932011-12-21T10:59:00.002+01:002011-12-21T11:00:05.779+01:00

Her skulle så være et julepyntet billede hentet i Københavns Centrum i aftes. Hyggeligt var det med gyngende guirlander, stjerner og hjerter. Desværre vil computeren ikke samarbejde, så billedet må I tænke jer til, men måske en anden gang. I stedet vil jeg ønske alle en glædelig jul, inden jeg lige om lidt springer ud af døren på vej mod Århus og yndlingsfamilien. Med mig har jeg Emilie, der

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com9tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-88005199006228882462011-12-20T09:45:00.001+01:002011-12-20T09:45:50.146+01:00

Boller er bagt, Tøsebarnet sendt af sted belæsset med boller, mælk, gryde og piskeris, gaver pakket ind, lister opdateret og jeg er ved at være klar til juleferie og dejlige dage med skønne mennesker… Men først lige en sidste arbejdsdag.

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-33044346219974231492011-12-19T23:09:00.001+01:002011-12-19T23:09:08.004+01:00

Hun skrev endda en seddel: Køb to liter mælk, firehundrede gram god chokolade og en pakke gær. Men midt i taskesalget glemte jeg alt, og lige inden sengetid var der hverken mælk eller gær. Ret kritisk når morgendagen er sidste skoledag inden juleferien, og dermed også morgenhygge med fælles morgenmad i klassen. Emilie har lovet friskbagte boller og varm chokolade. Det kan godt gå hen og

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-25990509472078377702011-12-19T20:50:00.001+01:002011-12-19T20:50:33.154+01:00

Nogen gang er det nærmest livsnødvendigt at fortælle noget videre. Nogen gange kan man blive helt febrilsk efter tilhørere, der kan glædes og være med. Nogen gange er tilhørerne væk og sommerfugle og kriller i maven tiltager i overvældende, mens kravet om at fortælle vokser i rasende fart, mens man tripper rundt om sig selv og slet ikke kan finde ro. Sådan havde jeg det lige omkring klokken

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-31190523639613315552011-12-19T11:15:00.001+01:002011-12-19T11:15:25.871+01:00

Det er ikke egentlig en skål. Det er snarere en kurv. Og den er færdig. Den er ikke særlig stor. Heller ikke særlig rummelig. Men den er lavet med hjertet og kan forhåbentlig rumme, lige det den skal. Nu skal den bare afleveres.

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-63867853012877142011-12-19T10:37:00.001+01:002011-12-19T10:37:05.396+01:00

Alle mine huer er forsvundet. Ikke sådan at de er væk, de er bare ikke tilgængelige. De sidder på skift på Emilies hoved. At hun gider bruge dem, er nok til at jeg ikke kræver dem tilbage. Men det giver kolde ører til mig. Da jeg den anden dag af uvidste grunde pludselig sad med mønstret til en fiks lille hue i tyverstil, var jeg derfor heller ikke i tvivl om, at den var jeg nødt til

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com10tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-36095544692489012222011-12-17T14:17:00.001+01:002011-12-17T14:17:49.709+01:00

For efterhånden længe siden fik jeg en bunke Bloligliv og Isabellas til at klippe og folde i. Den glade giver skulle ingenting have… Det skulle da lige være en lille fin skål i en sjov facon til at give sin mor i julegave. En lille fin skål i en sjov facon skulle være til at overskue. Ingen foer, ingen lynlås eller hanke. Bare en bund og nogle sider. Det skulle jeg nok kunne klare –

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-71998181146857704532011-12-17T12:51:00.001+01:002011-12-17T12:51:48.506+01:00

Jeg har nogen fantastiske kolleger. Jeg har vist sagt det før, men jeg siger det gerne igen. Jeg har nogen fantastiske kolleger! Nogen synes der var gået alt for lang tid siden vi sidst havde spist og hygget sammen, så det gjorde vi i går. Nogen er også meget glade for håndbold, og da ingen vidste at de danske piger skulle spille semifinale lige præcis i går, dengang aftenen blev planlagt

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-31028523835917833902011-12-15T22:25:00.001+01:002011-12-15T22:25:19.739+01:00

Inspiration kommer alle steder fra. Ofte kan jeg ikke specifikt sætte en finger på, hvad der fik mig til at tænke lige sådan. Andre gange ved jeg præcis hvor inspirationen kom fra, og så er der alle de gange, hvor jeg godt kan sige, hvad der ledte mig på vej, men ikke med hundrede procents sikkerhed vide hvornår ideen satte sig fast. Lige præcis sådan er det med de strikkede stager. Der er

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com11tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-74875300729224854972011-12-15T11:56:00.001+01:002011-12-15T11:56:22.373+01:00

På mit arbejde har vi hemmeligheder. Små gaver bytter ejere dagen lang, og hvem der nisser hvem, skal helst være usagt. Jeg synes det er hyggeligt at give. Jeg synes også det er hyggeligt at få. Jeg har fået fine englelys, og chokolade Anders og Emilie har spist. Jeg har fået sukkerstokke og julepynt, men jeg har ingen anelse om fra hvem. Jeg er elendig til at gætte, og selvom jeg har

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-4232124881813749092011-12-13T22:09:00.001+01:002011-12-13T22:09:44.900+01:00

Jeg må indrømme, at jeg blev noget overrasket og pludselig følte mig temmelig gammel, da jeg for lidt siden ringede yndlingsfamilien i Århus op, for at få rede på den sidste del af planlægningen inden jul. Jonathan tog telefonen, og ville gerne snakke, men kunne ikke huske gaveønsker, og så var han ikke meget bevendt. Faktisk var der ingen hjælp at hente, for hverken Fader eller Moder var

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-18617694753393651292011-12-13T19:21:00.001+01:002011-12-13T19:21:03.018+01:00

Hele skolen er bidt af en gal stjerne. Det var vist en af lærerne, der startede. Han havde lært det af sin datter og lærte hurtigt videre. Nu hænger der store smukke hvide stjerner i snart sagt alle vinduer på skolen, eller under loftet. På kontoret, lærerværelset, klasseværelserne, gangene og i alle SFO-afdelingerne findes stjernerne. Nogen steder endda også i farvede versioner. Jeg synes

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com5tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-71532421460837262122011-12-13T10:51:00.001+01:002011-12-13T10:52:20.773+01:00

Er der egentlig nogen grænser for hvor mange billeder af egne børn, der kan være med, når man letsindigt nok har lovet at fremtrylle tolv billeder i et mærkeligt format til en billederamme med tolv tomme huller… ?

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-73505413664631960552011-12-12T12:14:00.001+01:002011-12-12T12:14:26.122+01:00

Nu er tålmodighed ikke Emilies stærke side. Det var blandt andet derfor, jeg endte med at trille og skære pebernødder i lørdags. I går bagte hun lussekatte. Det gik fint. Indtil dejen var hævet og klar til at blive trillet og formet til fine faconer. Der sagde hendes tålmodighed stop. Heldigvis er hun ikke helt tabt bag en vogn, og almindelige bolleformer var for kedelige. Altså greb hun

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-85487352658485393122011-12-11T13:59:00.001+01:002011-12-11T13:59:19.343+01:00

Dagene går, og pludselig er weekenden væk. Det føles næsten som om, jeg ingenting har lavet. Men det er nu ikke helt rigtigt. Jeg har strikket. Sokker i størrelse otteogfyrre kræver mange masker. Oveni regn og blæst lovede jeg at hjælpe med reklameombringning. Heldigvis var der sol og næsten ingen blæst. Jeg har købt ind – flere gange. Jeg har skrevet, en hel del. Bare ikke hertil. Jeg har

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-54470842449731159272011-12-09T17:46:00.001+01:002011-12-09T17:46:33.074+01:00

Kald mig bare en nørd. Eller krakilsk. Eller noget tredie. På tysk er navneordene opdelt i tre køn – han, hun og intet – der, die und das. På dansk har vi to grupperinger. Intetkøn og fælleskøn – et og en. Hvorfor hvilke ord er i hvilken gruppe, findes der sikkert en fornuftig forklaring på. Men generelt er det bare noget “man” ved. Dialekter spiller en stor rolle i den forbindelse. Jeg

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com11tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-78075326241938760202011-12-09T11:58:00.001+01:002011-12-09T12:08:16.119+01:00

Først var der de otte adventssokker, som ungerne vist efterhånden har regnet ud. Jeg er nu ikke sikker på, at det er lutter glæde, når de pakker ud, men så kunne de (aka Emilie) have bestilt noget andet. Basta! Nu strikker jeg så sokker igen, for der var noget med ønsker fra nogen, som vist bør begaves, inden den fireogtyvende er slut. Så jeg strikker, pindene gløder og det er faktisk

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-87763558325808157052011-12-08T21:59:00.001+01:002011-12-08T21:59:35.664+01:00

Vores lokale Fakta og lavprisindkøbssted har været lukket de sidste fjorten dage. Der skulle bygges om. De åbnede i dag, jeg har været forbi, og sikke fint der er blevet. Jeg havde ikke lige overvejet hvor mange af de mere kedelige daglige indkøb, der bliver lagt i netop den butik. Men pludselig gik det op for mig, at de sidste fjorten dage med indkøb i mere luksusprægede – eller i

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-34160335934774839302011-12-07T22:06:00.001+01:002011-12-07T22:06:56.037+01:00

Så er hun hjemme igen, belæsset med julegaver, nye sko og en superfin kjole. Langt størstedelen af den surt tjente månedsløn er formøblet og pigebarnet er glad. Det var ellers lige ved at gå galt. Der var nemlig tur. Til byen. Til hygge, julegaveindkøb og jeg skal komme efter dig. Hele tre tilmeldinger, så vi besluttede at det var nok med en voksen, og jeg blev i stedet hjemme og hyggede med

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-56635735020315099822011-12-06T19:27:00.001+01:002011-12-06T19:27:27.792+01:00

Omme bag blokken står en samling af buske og et lille træ. Jeg er ikke så velbevandret udi fauna, og har derfor ingen ide om hvilken type, der er tale om. Men jeg beundrer hårdførheden og længslen efter forår, der får sådan et lille træ til at stå med spændstige grønne knopper en kold og blæsende decemberdag. Jeg beundrer også modet, når kulden giver den gas og gerne brænder af og lægger

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-6565183891936840302011-12-05T11:20:00.001+01:002011-12-05T11:21:38.004+01:00

Jeg er bagefter i år. Ikke at jeg går rundt og føler mig halsende bagefter. Jeg skal nok nå det hele, det er ikke så vigtigt hvornår, og hvis ikke der dukker nisser op i lejligheden i løbet af december, er det også helt fint. Årets adventsdekoration blev samlet en gang i løbet af sidste uge. Længe efter adventssøndagenes ankomst. I år er den simpel. Meget simpel. Jeg kan lide det sådan.

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-46374287459423694842011-12-04T20:25:00.001+01:002011-12-04T20:25:10.795+01:00

Da søndagen var blevet dag, Anders fået øjne og solen kravlet højest op, ringede vi efter 3x34 og bar indholdet af det sammenpakkede kælderrum ud på gaden. Vi var i god tid, så mens Anders holdt skansen, gik jeg på tanken efter kold cola og noget at fylde på med. Tilbage hos Anders havde Søren lige ringet. Søren viste sig at være vores tildelte chauffør, men der var meget i vejen, og noget

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-53476888024793638002011-12-04T12:39:00.001+01:002011-12-04T12:39:31.054+01:00

Alt overskudet fra markedet finder langsomt, og med lyset som guideline, vej til Amio. Jeg vil have billeder, der ikke bare viser produktet, men også er skarpe og med mulighed for at se det hele. Det kræver lys. Lys er en mangelvare i vinterens vår. Jeg stjæler mig tid til billeder, når lyset er på himlen, og pauserne er lange nok. Med tiden bliver de virtuelle hylder fyldt op med

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-19351047075587190922011-12-04T00:40:00.001+01:002011-12-04T02:17:39.936+01:00

I mange år har jeg gået rundt i en vildfarelse. Det viste sig i dag, at alt det jeg troede at vide, slet ikke var den fulde sandhed. Jeg troede nemlig at biografen i Vanløse altid har ligget, hvor biografen i Vanløse ligger i dag. Til mit forsvar vil jeg sige, at jeg ikke er hjemmefødt i Vanløse, men først flyttede til, da jeg var seksten, min mor flyttede fra en brudt forhold, en nedlagt

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-29723847910589524652011-12-03T23:51:00.001+01:002011-12-03T23:51:28.193+01:00

Lørdag startede tidligt. Og langsomt. Jeg havde god tid. Da klokken rundede ni, fik jeg fart på, sadlede cyklen og satte kursen mod Vanløse og Nørkleriet, for at finde garn til det ottende og sidste par af de eftertragtede adventssokker. De øvrige er strikket af det sokkegarnskurven indeholdt. To par af udelukkende smårester, resten i samme farveforløb for et helt par. Men der manglede lige

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-11138861714682367932011-12-03T08:55:00.001+01:002011-12-03T08:55:17.309+01:00

November har været tåge, blæst, masser af mørke og overraskende mange solskinstimer. Først efter en lang måned, der gik forbavsende hurtigt, faldt november i med regn. Mit bidrag til Petunias fotokalender er den lille margurit, der midt i novembers kølige årstid og nedfaldne rustne blade stædigt holdt fast og stod rank.

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-34100502450834140882011-12-03T00:35:00.001+01:002011-12-03T01:31:40.025+01:00

Jeg er sådan en, der tager på marked, står i min bod og aldrig rigtig kommer ud og ser alt det de andre sælger. Jo helt sikkert tager jeg en runde eller to, men der er altid så mange mennesker, at jeg sjældent ser særlig meget, og bagerst i hovedet banken tanken på, om at komme tilbage og passe mit job. Hjemmefra havde jeg hurtigt skimmet listen over udstillere, og Just Coffee nærmest

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-77603319922551038732011-12-01T21:33:00.001+01:002011-12-01T21:36:25.856+01:00

December er jul og hygge, lys i mørket og den tilbagevendende gavekalender, jeg år efter år har glædet mig over at samle sammen til. I år er lidt anderledes. Emilie ønskede nemlig adventspakker i stedet for de daglige. Hun ønskede også hjemmestrikkede sokker i alle fire pakker, og hvem siger nej til det. Jeg har strikket og strikket, hver eneste gang jeg har oplevet mig uset af både det

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-61677976829527041382011-11-29T13:16:00.002+01:002011-11-30T16:19:40.196+01:00

Musikon er et stort gammelt nedlagt fabriksområde. Ud over hallerne der lejes ud til forskellige events er der bygget et kollegie, oprettet en skaterhal og kunstforeningen Kunst på Musicon med arbejdende værksteder ligger fast i renoverede lokaler. Kunstforeningen holder åbent hus en gang om måneden, og da julemarkedet lå fast, sørgede folkene bag kunstforeningen for åbent hus samme weekend.

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-56224372830525852112011-11-28T20:16:00.000+01:002011-11-28T20:16:17.510+01:00

Det lykkedes mig at køre fra min pung i formiddags. Kedeligt, når køleskabet var tomt og jeg hungrede efter frokostindkøb på vejen. Heldigt med kolleger, der gerne låner ud. Det er underligt nok også lykkedes mig at løbe fra internetregningen. Langt mere kedeligt, når der formentlig ikke lukkes op på minuttet, når jeg i morgen må gå bodsgang... Da Karsten var så sød at køre alle mine

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-69633421262798640132011-11-28T11:35:00.001+01:002011-11-28T11:35:53.462+01:00

Her til morgen kan jeg høre i mit fjernsyn at blæsten i aften var værre end jeg umiddelbart oplevede den. Emilie tog med på tur i går, og selvom der var lange kedelige perioder holdt hun ud til det sidste. Det betød at der ikke var plads i bilen til at blive kørt hjem, så vi tog i stedet toget. Inden vi kom uden for Musicons område, hoppede Emilie på en gynge midt i den oplyste

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-9469172223855713542011-11-28T08:33:00.001+01:002011-11-28T08:33:22.646+01:00

Jeg er træt. Det har været en super hyggelig weekend. Der harr været mange mennesker og arrangementet har været flot sat op. Bordet i stuen, der egentlig burde ryddes efter de sidste ugers overbelastning, lader jeg stå lidt endnu, mens jeg overvejer om det er helt forkert at lægge mig et par timer mere, inden hverdagen slår til igen. Alle mine ting er havnet hjemme hos Karina. Når de engang

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-49472130252759514332011-11-26T07:21:00.001+01:002011-11-26T07:21:59.957+01:00

Det er stadig mørkt udenfor. Jeg tror jeg har styr. Jeg pakker til kulde. Og sjov.

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-18969597704867057562011-11-25T22:45:00.001+01:002011-11-25T22:45:38.375+01:00

Jeg gætter på mindst tre timer. Og vi er stadig ikke helt klar. Der mangler for eksempel et bord. Og nogle prisskilte og noget andet. Vi fortsætter i morgen tidligt. Og håber at se en masse af jer. Der ser ud til at blive hyggeligt. Cafeen bygget af halmballer er vist en oplevelse værd. Det hele foregår i hal 10 på Musicon i Roskilde. Musicon som et kulturmekka er sikkert godt på vej.

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-87796346793753271612011-11-25T11:22:00.001+01:002011-11-25T11:22:25.110+01:00

Det er dagen før dagen. Eller måske er det dagen. I aften sætter vi op, indretter og gør klar til morgendagens store salg. Jeg pakker det sidste, skriver lister over det der mangler. Der skal handles og tænkes og gøres ved. Inden opsætning venter en arbejdsdag, glade børn og – tænker jeg – en smule utålmodighed for at komme i gang. Noget fik sat gang i noget, og måske har jeg

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4171449821813829115.post-34298613185156994882011-11-24T12:33:00.001+01:002011-11-24T12:33:04.914+01:00

Onsdagsformiddagene med rygtræning er blevet et helle. Skønne timer med skønne mennesker og øvelser, der er afstemt efter den enkelte. Den ledende fysioterapeut ved hvad hun gør og gør det godt. Længe har vi udelukkende brugt måtter, selvom boldene er ankommet. Det har været fint at ligge på gulvet, og jeg har gruet en smule for balancen på sådan en fætter. Sidste onsdag kom boldene så i

Pernillehttp://www.blogger.com/profile/05066718569717427852noreply@blogger.com0